Basware fyrer den danske direktør

Den finsk-ejede softwarevirksomhed Basware fyrer direktøren for det danske datterselskab, Carsten Jensen. Det sker efter nedgang og halvsløje tider i det seneste halve år efter en ellers god begyndelse i 2002.

I det sidste halve år er softwarehuset Basware ikke vokset nok og har fået for få nye kunder. Derfor fyrer det finske moderselskab direktør Carsten Jensen på gråt papir.

? De reagerer meget hurtigt i den finske organisation. Hverken vækst eller antallet af nye kunder har levet op til forventningerne i det sidste halve år, og derfor sætter de finske ejere en ny direktør ind på posten, fortæller Mai Martens, marketingchef, Basware.

Den afgående direktør Carsten Jensen har ikke meget at tilføje:

? At fyre mig er finnernes valg, det har jeg ikke nogen kommentar til, siger han.

Den nye direktør hedder Christian Rasmussen, og han kommer fra en stilling som vicedirektør hos danske Milestone Systems.

Øgede krav om effektivitet

? Basware er inde i en spændende udvikling, blandt andet på grund af de øgede krav om effektivitet, kontrol og gennemsigtighed, som blandt andet stilles i de internationale regnskabsstandarder og Sarbanes Oxley, udtaler 37-årige Christian Rasmussen.

Basware sælger og markedsfører produkter inden for elektronisk fakturabehandling, indkøbsstyring og dokumentarkivering.

Siden etableringen af den danske afdeling af Basware i 2002 er virksomheden vokset voldsomt og har i dag 23-24 kunder på det danske marked.

? Vi kommer også ud med underskud i år, men forventer break even i 2005, siger Kirsten Theter, finans- og administrationschef, Basware Danmark.

Basware omsætter for godt 10 millioner kroner om året og forventer at nå en vækst i omsætningen på cirka 20 procent til næste år.

? Oprindelig forventede vi break even i 2004, men det hele er rykket et år frem, fordi vi har haft et dårligt første halvår. Til gengæld ser fjerde kvartal rigtig lyst ud, siger Kirsten Theter.

Christian Rasmussen kommer senest fra en stilling som vicedirektør hos Milestone Systems, der udvikler IP-baserede overvågningsløsninger.

Tidligere har Basware?s nye direktør beskæftiget sig med salg og ledelse hos blandt andre Siebel Systems og Hewlett Packard.

? Mine fremtidige opgaver kommer primært til at fokusere på den videre opbygning af Basware i Danmark ? ikke mindst på salgs- og personalefronten, hvor jeg ser mange gode muligheder for vækst, siger Christian Rasmussen.

Mere end 100 millioner kroner

Basware Danmark blev etableret i april 2002, og målgruppen er virksomheder med en omsætning på over 100 millioner kroner og mere end 100 ansatte, som håndterer over 10.000 fakturaer om året. Typisk finder man disse blandt de 500 største i Danmark.

Blandt Baswares nuværende kunder kan nævnes Rockwool, Vest-Wood, Debitel, Codan Forsikring og HTH.

Basware-koncernen beskæftiger i alt 260 ansatte og omsatte i 2003 for 190 millioner kroner, hvilket var en vækst på 26,3 procent i forhold til samme periode året før.

Annonce

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2027

Digital transformation | København

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

22 & 23. september 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,