DK Hostmaster hæver prisen på .dk-domæner: Vil investere i forskning og sikkerhed

DK Hostmaster, der administrerer danske internetdomæner, varsler nu en prisstigning på alle adresser, der slutter med .dk.

Artikel top billede

(Foto: IDG News Service)

Hvis du sidder inde med et domænenavn, der slutter på .dk, så skal du snart have flere penge om at lommen.

DK Hostmaster, der administrerer danske internetdomæner, har nemlig varslet prisstigning på webadresserne.

Fra 3. maj hæver selskabet prisen for brugsretten på et.dk-domænenavn fra 50 kroner til 60 kroner om året.

Prisen på 50 kroner har ligget fast siden 2018. Indtil da lå prisen på 45 kroner fra 2007 og frem.

Årsagen i de aktuelle prisstigninger skal findes i selskabet ønske om at investere i forskning og sikkerhed men også på grund af stigende omkostninger.

”I flere år har vi undgået prisstigninger, men med generelt stigende omkostninger og et behov for et højere investeringsniveau, blandt andet på sikkerhedsområdet, er det nødvendigt at hæve prisen,” siger Jakob Bring Truelsen, administrerende direktør i DK Hostmaster, i en pressemeddelelse.

”Vi har i de seneste år arbejdet med forskellige tiltag for at skabe et mere sikkert dansk internet, og det arbejde vil vi gerne fortsætte med. Vi kommer blandt andet til at fokusere på, at få flere .dk-domæner signeret med sikkerhedsteknologien DNSSEC,” tilføjer direktøren.

DK Hostmaster er en non-profit virksomhed, der løser to opgaver for det danske samfund, lyder det.

Den ene opgave er, at infrastrukturen (DNS) vedligeholdes på den danske del af internettet. Derudover administrerer selskabet en database (whois) med stamoplysninger på alle, der har registreret et .dk-domænenavn.

DK Hostmaster hjælper politiet under nedlukning

Siden nedlukningen af det danske samfund indtraf grundet coronakrisen, har DK Hostmaster hjulpet politiet ved at dele data om kunderne.

Det sker som led i et samarbejde, der sigter mod at dæmme op for de svindlere, der i stigende omfang forsøger at slå plat på coronakrisen.

Konkret udleverer DK Hostmaster dagligt data om alle nye registreringer af .dk-domænenavne til politiet.

Politiet anvender disse data i arbejdet med at efterforske og fange cyber-kriminelle, der åbner websites med henblik på at svindle og fuppe danskerne.

Læs også: DK Hostmaster udleverer data om domæne-ordrer til dansk politi

DK Hostmaster indgår dog ikke som en del af selve efterforskningen. Det slog organisationen fast tilbage i april 2020.

"Rigspolitiet står for den videre proces. DK Hostmaster er derved ikke med i opklaringsarbejdet eller beslutningsprocessen omkring hvilke domænenavne, der udtages til undersøgelse,” lød det fra organisationen.

Annonce

Annonceindlæg fra Geoinfo

Digitale tvillinger: GIS skaber sammenhæng på tværs af systemer

GIS forbinder modeller, sensordata og drift i en geografisk sammenhæng. Sådan skaber det værdi – og her er de centrale valg for IT.

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job