Podcast: Fra nanotech, skærmkuller og kunstigt liv til onde imperier

I 24 spørgsmål til professoren kommer videnskabsjournalist Lone Frank og en perlerække af danske forskere nærmest ufatteligt vidt omkring.

Artikel top billede

Hvor langt er vi i arbejdet med at skabe kunstigt liv? Er skærme og computerspil i virkeligheden så nedbrydende for børn og unge? Passer det, at neandertalerne var småtbegavede grobrianer, der brugte en masse tid på at slå hinanden ned med køller?

Det er nogle af de mange spørgsmål, podcastserien 24 spørgsmål til professoren efterhånden har behandlet.

Serien produceres i samarbejde mellem Carlsbergfonden og Weekendavisen.

Hver uge har videnskabsjournalist Lone Frank en dansk forsker i studiet til en lille times samtale om vedkommendes fagområde.

Podcasten kommer nærmest ufatteligt vidt omkring og giver et mere dækkende – og retvisende – indtryk af nye forskningsresultater end de ofte meget spidsvinklede fortolkninger, der ender i pressen.

24 spørgsmål til professoren har kørt siden 2016 og er praktisk taget altid et besøg værd, hvis man vil blive klogere i almindelighed eller på et specifikt forskningsfelt i særdeleshed.

I en af de seneste episoder tages der eksempelvis fat i, hvad et imperium er for en størrelse. Alene ordet er som bekendt synonym med en grum og totalitær samfundsform, der undertrykker alt fra udviklingslande til oldtidens gæve gallere og frihedselskende mennesker i galakser langt, langt væk.

Men virkeligheden er mere nuanceret, og måske er imperier ikke kun onde?

Det kan man også høre mere om i 24 spørgsmål til professoren, der er gratis tilgængelig hvor man i forvejen finder sine podcasts.

Læs også mere på seriens hjemmeside, hvor der er mere detaljeret beskrivelse af alle episoder fra starten i juli 2016 og frem til nu.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job