Samsungs første 5G-laptops ser lovende ud: Bomstærke og ultralette

Samsung stempler for alvor ind på markedet for bærbare maskiner.

Artikel top billede

Den sydkoreanske elektronikgigant Samsung vil ikke længere nøjes med at fremstille alt fra smartphones til cementfabrikker.

Nu vil selskabet igen gøre sig gældende på dit skrivebord derhjemme og på kontoret, med et styrket offensiv indenfor laptops.

Comebacket indenfor genren debuterede sidste år, men nu stempler elektronikgiganten for alvor ind på markedet, med fire nye kollektioner med lovende komponenter.

Stærke og velforbundne

Spydspidsen i Samsungs nye kollektioner bliver de to nye Pro-serier: Samsung Galaxy Book Pro samt Galaxy Book Pro 360.

Begge markerer sig ved at være uhyre lette og slanke maskiner, som ud over at byde på de nyeste Intel-processorer også kan prale af at have en opkobling til mobilnetværket.

Fælles for begge serier bliver, at de benytter enormt farve- og kontrastrige skærme af AMOLED-typen. Det skulle bane vejen for over 120 procent større farverum end den ellers kulørte DCI-P3 standard.

Samtidig følger mulighed for at slå en såkaldt ’Secret screen’ feature til, der blænder ned for sidemandens udsyn til skærmen i eksempelvis toget eller flyveren.

Galaxy Book Pro 360-serien vil dertil markere sig med sin skærmhængsel, der kan dreje hele vejen bagud og en 5G-opkobling mod den almindelige Pro-models 4G-opkobling.

Ualmindeligt lette og slanke

Selvom Galaxy Book Pro kommer i et traditionelt laptop-format, vil det sandsynligvis bemærkes, hvor lette de nye maskiner er.

Den mindre variant med 13,3” skærm vejer blot 880 gram, mens modellen med 15,6” skærm vejer mellem 1,05 og 1,15 kilo alt efter konfiguration.

Her gør muligheden for at udstyre maskinen med et Nvidia MX450 grafikkort givetvis forskellen på de 100 gram.

Galaxy Book Pro 360 er lidt tungere, men er stadig en fluevægter med sine mellem 1,04 og 1,39 kilo for henholdsvis 13,3 og 15,6 modellerne.

Dertil kommer en uhyre let oplader, der blot vejer 167 gram.

Skarpe priser

Til trods for de på papiret lovende specifikationer, holder Samsung priserne i et leje, der skulle gøre maskinerne interessante for de fleste budgetter.

Samsung Galaxy Book Pro fås til priser fra 7.999 kroner og op til 11.499 kroner, mens 360 modellerne vil findes til priser mellem 8.999 og 11.999 kroner.

Læs også: Samsung er tilbage som laptop-producent: Enkelte ting skal på plads før selskabet er klar til at herske pc-verdenen

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest