Artikel top billede

(Foto: Photo by Fabian Grohs on Unsplash)

Er du en haj til Java? Så har vi fundet 10 spændende stillinger til dig

Politiets Efterretningstjeneste er blot en ud af 10 spændende arbejdspladser, som i øjeblikket er på jagt efter en Java-haj.

I denne uge har vi fokus på Java.

Du kan nedenfor se et bredt udvalg af stillinger hos spændende arbejdspladser som Jyske Bank, ATP og NorthTech.

Hver uge vil du i disse spalter kunne se friske stillinger, med forskellige temaer, eksempelvis branche, beliggenhed eller noget helt tredje.

Vi håber, du finder noget, der frister.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen søger skarpe backend-udviklere til udvikling af værdiskabende apps, Frederiksberg

Brænder du for at levere værdiskabende løsninger og arbejde med ny teknologi? Trives du med tværfagligt teamarbejde og foretrækker du korte feedback loops og eksperimentering fremfor lange udviklingsprocesser? Og vil du være med til at løse vigtige samfundsmæssige opgaver.

Vi er kontoret Udvikling og Apps. Du kender os nok ikke, og så måske alligevel! Hvis du for eksempel for nylig har købt bil af en anden privatperson og har lavet et ejerskifte, så har du sikkert downloaded en af vores apps.

For det er det, vi laver. Vi leverer native mobilapplikationer, der giver værdi for både borgere, virksomheder og ansatte i Skatteforvaltningen.

Som backend-udvikler har du et stort ansvar for kvaliteten af den samlede løsning og sætter bl.a. dit præg gennem godt løsningsdesign og testbar kode.

Læs hele annoncen her.

Jyske Bank søger Java-udvikler med lyst til faglige udfordringer, Silkeborg

Vi søger en dygtig backend-udvikler til det squad, der arbejder med data- og modeldrevet udvikling til Jyske Banks kreditprocesser.

Du får et spændende job, hvor faglige udfordringer går hånd i hånd med godt humør og en stærk teamånd.

Sammen med syv kollegaer i squadet “Automatiseret kreditmotor” får du ansvaret for at udvikle og drifte en vigtig komponent i Jyske Banks fremtidige rådgivnings- og selvbetjeningsunivers.

Squadet understøtter forretningsprocesserne med data og automatiske kreditbeslutninger, og indgår sammen med tre andre squads i triben Låneprocesser, som har det samlede ansvar for at udvikle og automatisere Jyske Banks kreditprocesser

Ud over en product owner og en scrum master er vi to java-udviklere, to dataanalytikere og to forretningskonsulenter i squadet.

Vi er et stærkt team, hvor vi hver især har en høj faglighed indenfor vores eget felt. Gennem godt og tæt samarbejde bringer vi vores forskellige kompetencer i spil og skaber innovative løsninger af høj kvalitet.

Læs hele annoncen her.

Bloom søger for Cryptomathic softwareudvikler, Aarhus

Er du drevet af høj faglighed, og har du lyst til at blive en del af et passioneret team, der udvikler markedets bedste sikkerhedsløsninger?

Cryptomathic er kendt for at levere sikkerhedsløsninger af høj kvalitet til et krævende, internationalt marked i konstant udvikling.

Du bliver en del af et stærkt team, hvor faglig stolthed, sparring med dygtige kolleger og gode udviklingsmuligheder er nøgleordene.

Du bliver tilknyttet et af Cryptomathics projektteams, der enten arbejder med videreudvikling af virksomhedens egne produkter eller kundespecifikke løsninger baseret på disse.

Et team består af seks-otte medarbejdere, der sidder sammen på et projektkontor.

Der arbejdes agilt og scrum-inspireret med daglige standup-møder i teamet. Der er mulighed for at aftale hjemmearbejde under hensyntagen til samarbejdet i teamet.

Læs hele annoncen her.

ATP søger integrationsspecialist til IT, Allerød

Lige nu søger vi en integrationsspecialist, der vil indgå i et agilt team om mangeartede udviklings- og driftsopgaver.

Du har en relevant it-uddannelse og solid erfaring med integrationsudvikling i SAP PO. Det er et plus, hvis du har din erfaring fra en større organisation eller konsulentbranchen, men det er ikke et krav.

Det er vigtigt, at du kan håndtere stor kompleksitet, da ATP administrerer tung lovgivning (f.eks. Ferieloven, Arbejdsgivernes Uddannelses Bidrag eller vores forretningsområder inden for Udbetaling Danmark).

Som person er du imødekommende og kan samarbejde med kolleger, der har andre tekniske færdigheder. Du kan være styrerende og faciliterende i forhold til at få designet og bygget gode integrationer i vores SAP PO system, og her husker du at fokusere på helheden og ikke kun på detaljen.

Læs hele annoncen her.

NorthTech søger fullstack udvikler, København

Er du en passioneret og engageret full-stack udvikler - og har du mod på at prøve kræfter med udviklingsopgaver i superliga-klassen?

Drømmer du om at være en del af et energisk, agilt og innovativt team, hvor samarbejde, sparring og faglig udvikling er i højsædet? Så er det dig, vi leder efter!

Hos os bliver du en del af et superstærkt team af dygtige og engagerede kollegaer. Vores team af specialister er nogle af de førende eksperter inden for deres felter.

Vi har en stærk samarbejdskultur og vores fælles drivkraft er en enorm faglig nysgerrighed og en stærk vilje til altid at løse vores kunders udfordringer hele vejen.

Vi sætter kreativitet og innovation i højsædet, og vi er stolte af de ting vi laver. Vi leverer altid solidt håndværk og vi arbejder efter klare metodikker. Vi ser os selv som elite-teknologiudøvere.

Læs hele annoncen her.

Rigspolitiet (PET) søger Atlassian og Java-udviklere, Søborg

Vi tilbyder en central rolle i den fortsatte digitalisering af Politiets Efterretningstjeneste. Som Atlassian-ansvarlig og Java-udvikler bliver du en del af et stærkt team, der hver dag arbejder for at udvikle og forbedre sikkerheden og trygheden i Danmark.

Vi tilbyder dig en række spændende opgaver, hvor du bliver primær ansvarlig for vores Atlassian løsninger, der understøtter en lang række af vores kerneprocesser.

Her kommer du til at arbejde sammen med kollegaer fra hele organisationen for at udvikle og forbedre forretningsgange mv.

Som Java-udvikler vil du arbejde tæt sammen med dine øvrige kollegaer i sektionen om at vedligeholde og videreudvikle PET’s systemportefølje, ligesom du vil have dagligt samarbejde med it-projektledere, forretningsanalytikere, it-arkitekter mv.

Endelig tilbyder vi et fællesskab med mange forskellige fagligheder, som hver dag arbejder for at sikre Danmarks og Rigsfællesskabets sikkerhed.

Læs hele annoncen her.

Bloom søger for Lessor Java-udviklere til softwarehus i vækst, Allerød

Lessor har brug for flere Java-udviklere, der har evner for og lyst til, at levere software i høj kvalitet til tusinder af virksomheder. Deres ekspertise ligger indenfor lønsystemer, HR-systemer og tidsregistreringssystemer.

Som udvikler hos Lessor bliver du en del af et af de erfarne teams, der varetager hele paletten af udviklingsopgaver, fra vedligeholdelse til udvikling af nye funktioner og løsninger.

Der er tale om komplekse systemer, der håndterer store pengetransaktioner og kritiske indberetninger – derfor sættes der ekstra høje krav til kodekvaliteten.

Pga. de høje krav er mantraet også, at man aldrig skal stå alene med sine opgaver og udfordringer.

Derfor laver teamet løbende reviews af hinandens arbejde og du vil i perioder kode i samarbejde med dine kolleager – sparring er en helt naturlig del af det daglige arbejde.

Læs hele annoncen her.

Region Syddanmark søger fullstack udvikler søges til Regional IT, Kolding

Har du rygsækken fuld af viden og erfaring om Java-udvikling?

Har du lyst til at være med til at give læger og sygeplejersker brugbare værktøjer i deres livsvigtige arbejde på hospitalerne i Region Syddanmark?

Som Java-udvikler hos Regional IT får du blandt andet lov til at omsætte administrative opgaver til praktiske løsninger.

Det hele bidrager til at gøre arbejdsgangene lettere på sygehusene eller i Regional IT – og som i sidste ende har stor betydning for borgerne.

Udviklingsfunktionen består af 28 dygtige og kompetente kollegaer fordelt på tre teams, hvor udviklere, UX-designer, integrationskoordinatorer, scrummastere og product ownere arbejder tæt sammen. Hjælpsomhed, humor og teamånd går hånd i hånd med en professionel tilgang til opgaveløsningerne.

Vi arbejder med scrum, og udvikler os mere og mere i vores hensigt mod at blive selvorganiserende, agile teams. Opgaverne fordeles i teamet, og du har derfor mulighed for at tage del i alle forskellige dele af udviklingsopgaven.

Læs hele annoncen her.

Jyske Bank søger procesorienteret softwareudvikler, Java, Silkeborg

Er du en skarp Java-udvikler, der er passioneret omkring kode? Så har du muligheden for at præge vores rejse frem mod øget automatisering af kundeprocesser.

Dit omdrejningspunkt vil være Java-udvikling på vores Openshift-platform med Camunda som procesmotor, men der vil også være mulighed for at arbejde med procesudvikling på vores RPA-platform, Kofax RPA samt arbejde med SAS

Vi tilbyder et job i et nyt udviklingsteam, hvor du i samarbejde med teamets øvrige it- og forretningsudviklere skal skabe og optimere centrale kundeprocesser. Vi har en uformel omgangstone, hvor vi lægger vægt på trivsel, faglighed, åbenhed samt samarbejde og sparring på tværs af teamet.

Der er stor grad af indflydelse på beslutningerne i de opgaver, vi arbejder med, og vi arbejder kontinuerligt med at optimere vores hverdag.

Vi arbejder agilt ud fra scrum-principperne og med stor fokus på værdiskabelse. Vi kan samtidig tilbyde fleksible arbejdsforhold.

Læs hele annoncen her.

Norlys Energy Trading søger software developers – kom med på vores grønne udviklingsrejse, Aalborg

Du er dygtig. En talentfuld udvikler. Og du er klar til at vokse i rollen. Vi giver dig de bedste forudsætninger for at dyrke dine evner og lære nyt. Hvordan det?

Du bliver en del af et langsigtet projekt, hvor vi arbejder med en spændende kombination af trading og energi, hvis vi selv skal sige det. Og da vi handler på vores strategi og målsætninger, kan du allerede nu glæde dig til at sætte dit præg på vores fremtidige resultater og vækst.

Og de bedste forudsætninger, vi nævnte i starten? De inkluderer: At arbejde i et dynamisk setup – sammen med et hold af dygtige ildsjæle, som du altid kan sparre med – fleksible arbejdstider og naturligvis det faktum, at du ikke kan undgå at blive bedre, i takt med at vi skaber resultater og vækst i fællesskab.

Som du måske har regnet ud, så er vi ret åbne. Vores eneste krav er, at du kan din softwareudvikling til fingerspidserne – og at du er klar til at arbejde i et dynamisk setup.

Læs hele annoncen her.

Denne artikel er blevet til i samarbejde med Computerworld it-jobbank, og hvis ovennævnte job ikke fangede din interesse, så findes der mange andre ledige stillinger hos Computerworld it-jobbank.

Vil du i betragtning, når virksomheder søger efter it-medarbejdere?

Så kan du nemt oprette et CV på Computerworld it-jobbank, hvilket gør det let for virksomhederne at kontakte dig direkte, når de har et job, der matcher dine kompetencer.

Brug dette link til at oprette et cv eller dette link for tilmelde dig en jobagent, hvor du dagligt modtager relevante stillinger der matcher dine kompetencer.



Flere artikler om Job & Karriere

Vi har fundet 10 stillinger som du kan søge lige nu

Når du har muligheden for at lande et it-job hos Novo Nordisk, eller i ni andre spændende virksomheder.

Vi har fundet 10 stillinger, som du kan søge lige nu
Bliv Mr Robot hos Visma - eller søg et af de ni andre ledige it-job, som vi har fundet til dig
Find dit nye drømmejob i påsken: Vi har fundet 10 stillinger, som du kan søge netop nu
Er din karriere kørt fast? Vi har fundet 10 ledige stillinger, som du kan søge netop nu

Er du på udkig efter nyt it-job?

På Computerworld it-jobbank kan du hver dag søge og sortere i nye spændende it-stillinger i ind- og udland. Vi har lige nu ledige it-stillinger på siden.

Computerworld it-jobbank er et samarbejde mellem Computerworld og it-jobbank, Danmarks førende karrieresite for it-folk.

Har du spørgsmål til jobannoncerne på disse sider, så er du velkommen til at kontakte it-jobbank

Lynsøgning

Find dit næste It-Job her - Der er ledige it-stillinger lige nu