Artikel top billede

(Foto: Photo by Fabian Grohs on Unsplash)

Her er 10 .net-stillinger, som du kan søge netop nu

Ohøj. Er du på udkig efter job som .Net-udvikler, så har vi fundet 10 friske stillinger, som er ledige i øjeblikket.

I denne uge har vi fokus på .Net. Du kan nedenfor se et bredt udvalg af stillinger hos spændende arbejdspladser som NTI, Systemate og Shipmondo.

Hver uge vil du i disse spalter kunne se friske stillinger, med forskellige temaer - eksempelvis branche, beliggenhed eller noget helt tredje.

Vi håber, at du finder noget, der frister.

NTI søger fullstack-udvikler, Aarhus

Vi har stor efterspørgsel på vores egenudviklede produkter, og derfor søger vi nu igen en ny kollega til vores udviklingsafdeling.

Du vil komme til at arbejde med et komplekst produktområde i tæt samarbejde med produktejeren og QA.

Vi tilbyder et udfordrende job, hvor du får mulighed for at udvikle vores strategiske egenudviklede værktøjer og løsninger.

Vi søger dig, der er dygtig fagligt, og som vil trives i et arbejdsmiljø med en masse ligesindede, så I kan blive klogere og dygtigere sammen.

Det er dog ikke nok, at du fagligt og kompetencemæssigt ligger højt - du skal også være et ordentligt menneske og en god kollega, kunne samarbejde og dele din viden. Alle egenudviklede produkter bliver udviklet uden outsourcing til udlandet.

Vi tilbyder et yderst behageligt arbejdsmiljø med god mulighed for sparring, god stemning og 50 medarbejdere i alt i Aarhus-afdelingen, hvor udviklingsafdelingen er samlet.

Læs hele annoncen her.

Systemate søger dygtige fullstack udviklere, København eller Aarhus

Lige nu søger vi udviklere til en håndfuld forskellige projekter, der er lokaliseret i Jylland og på Sjælland.

Fælles for projekterne er, at der skal udvikles omfattende softwaresystemer til store danske kunder. Det er bl.a. kunder, der agerer på det danske elmarked, og som er en vigtig del af kritisk dansk infrastruktur.

De systemer, vi udvikler, skal kunne håndtere enorme datamængder, og samtidig stilles der høje krav til performance, sikkerhed og driftssikkerhed døgnet rundt.

Den software, som vi udvikler, skal holde i mange år frem.

I den forbindelse er det vigtigt, at vi gør vores allerypperste for, at softwaren laves godt første gang.

Derfor håber vi, at du vil tage aktiv del i udviklingen af disse nye softwaresystemer og har lyst til at byde ind i forhold til den tekniske opbygning på baggrund af tidligere erfaringer, holdninger til best practises og lignende.

Læs hele annoncen her.

Edlund søger aktuar, matematiker eller lignende til udvikling af solvens- og risikoberegninger, Frederiksberg

Har du lyst til at udvikle matematiske modeller til solvens- og risikoberegninger? Og vil du arbejde i et stærkt fagligt og kreativt miljø med tætte relationer til universiteterne. Så læs videre...

Vi søger en dygtig aktuar eller lignende til udvikling af ACTULUS, som er Edlunds state-of-the-art beregningsplatform til solvens- og risikostyring. Vi er en del af forskningsprojektet PROBABLI.

Projektet er et samarbejde med Københavns Universitet og IT-Universitetet, hvor vi udvikler næste generations fremregningsmodel (ALM-model) for gennemsnitsrente- og unit-linked-produkter.

Du vil få en central rolle i ACTULUS’ aktuarteam, hvor du i samarbejde med vores kunder og universitetspartnere kommer til at udnytte både din forretningsforståelse og din ekspertise inden for livsforsikringsmatematik. Med dit branchekendskab får du mulighed for at påvirke både retning og indhold af projektet.

Læs hele annoncen her.

Shipmondo søger softwareudvikler, Odense

Vil du være en del af teamet bag Danmarks bedste e-handelsværktøj?

Er du udvikler med stort U, og kan du lide at være drivkraften bagved, der får alt til at spille foran? Der er fuld fart på hos Shipmondo, og vi leder derfor lige nu efter DIG, der har lyst til blive en del af vores tech-team som backend-udvikler.

Har du lyst til at arbejde i en ung, innovativ og hurtigvoksende internetvirksomhed, der for nyligt har vundet både Gazellepris og E-handelsprisen som Bedste E-handelsværktøj 2021, så hop ombord på vores rejse og søg stillingen. Vi garanterer højt humør, fuld fart - og onsdagskage.

Vi kan heller ikke vente med at skulle flytte ud i vores store, nybyggede og moderne kontor (også i Odense) efter sommeren - skal du med?

Læs hele annoncen her.

CGI Danmark søger lead udvikler-konsulent til samfundskritiske systemer i det offentlige, Ballerup

Har du erfaring med teknisk projektledelse, it-arkitektur og offentlige udbud? Vi leder efter dig der kan løfte et hold og har en lead-udvikler i maven. Dig der vil være med til at udvikle løsninger til digital forvaltning, som bidrager til en moderne og effektiv offentlig service til borgere og virksomheder?

Vi leder efter dig, som drives af at arbejde med forretningskritiske projekter og som udførende konsulent, sætter en ære i tekniske perfekte løsninger.

Med din specialistviden og din flerårige erfaring bruger du din erfaring og tekniske kompetencer til at skabe løsninger, rådgive kunden og spiller en central rolle i at skabe en tæt konsulent-kunde relation for dig og dit team.

Du vil spille en helt central rolle i vores it-projektleverance. Du elsker at have hænderne på tastaturet og implementerer elegante løsninger på komplekse problemstillinger, hvor du udfordrer dit team faglgt, men du holder ligeledes fokus på kundens behov og du er derfor opsøgende og relationsskabende i din dialog med kunden.

Læs hele annoncen her.

CDM søger .NET-udvikler til spændende stilling i en højteknologisk dansk virksomhed, Kokkedal

Vil du arbejde selvstændigt og programmere avanceret software, videreudvikle et forvaltningssystem til fortsat digital integration, i direkte dialog og sparring med kunden?

Bliv en del af en specialiseret software-organisation med engagerede og fagligt kompetente specialister i Product-teamet. Ansvarlig for udvikling af softwaren til kundens kerneprodukt baseret på agile processer og i dialogen med produktejere, teamlederen og erfarne kollegaer.

Arbejd med ny- og videreudvikling af web-services, utility-programmer og komponenter, hvor værktøjerne er Typescript, JavaScript, html, C# og .NET samt fremtidige standardløsninger baseret på fx Azure, Containerteknologier og .NET 5.

Der stilles store krav til kvalitet og derved standardiserede processer for test. Vi er en ambitiøs virksomhed, som i tæt samarbejde med kunderne skaber de mest effektive og værdiskabende løsninger.

Du er derfor analytisk og struktureret, og deler gerne din viden og formulerer dig ubesværet på dansk og engelsk i både skrift og tale.

Læs hele annoncen her.

MBXP søger udvikler / it-supporter, Herlev

MBXP er et firma i vækst, og har brug for flere hænder til at hjælpe os med at udvikle og servicere vores kunder på vores platform ”PayTjek”.

Vi bor i Herlev, vi har en afslappet og uformel stemning med højt til loftet, og en rar atmosfære. Vi er en fleksibel arbejdsplads med mange forskellige typer af mennesker, her er med andre ord plads til alle.

Vi ønsker at alle vores ansatte tager et stort ansvar indenfor lige præcis deres område, og selv sætter deres præg på hverdagen, samt udvikler og driver egne projekter.

Vi forestiller os at du har erfaring fra lignende type stilling, og at du kan arbejde med C#, LINQ, .NET Framework og gerne med kendskab til LINQPAD, evt. .NET Core, HTML og Typescript.

Du som person er selvstændig, ansvarsbevidst, struktureret og systematisk, samt du kan begå dig på dansk og engelsk skriftligt og mundtligt.

Læs hele annoncen her.

KMD søger Senior .Net Developer, Ballerup

Brænder du for at skabe skarpe løsninger i tæt dialog med kunderne, og kunne du tænke dig at arbejde i en af Danmarks førende it-virksomheder? Så er du måske lige den Senior .Net Developer, vi står og mangler.

KMD WorkZone er den førende danske it-leverandør inden for Enterprise Content Management (ECM). Vores løsning, KMD WorkZone, er et uundværligt værktøj i det daglige arbejde for mere end 80.000 brugere – primært i den offentlige sektor.

I rollen som Senior .Net Developer bliver du en del af WorkZone Forms teamet, der er et udviklingsteam på 6 kompetente kollegaer. Teamet har ansvar for at udarbejde digitale indberetnings- og selvbetjeningsløsninger, der understøtter borgeres og kunders interaktion med Workzone løsningen.

Teamet arbejder vekslende fra KMD’s kontor i Ballerup, hjemmefra og onsite hos kunder.

Læs hele annoncen her.

Twins Consulting søger for kunde dygtig full-stack C#/.Net udvikler, Vejen

Vi søger en full-Stack C#/.Net udvikler med kompetencer inden for webudvikling. Du vil indgå i Epokes engagerede software-udviklingsafdeling på tre medarbejdere, der arbejder på en helt ny web-platform til overvågning og flådestyring af saltspredere.

I afdelingen vil du få det fulde ejerskab inden for full-stack software udviklingen; de 2 andre kolleger i afdelingen arbejder hovedsageligt indenfor embedded software.

Du har en relevant uddannelse indenfor software på bachelorniveau med mindst tre-fire års erhvervserfaring. Du har forståelse for basale principper indenfor softwarearkitektur og du brænder for at levere den rigtige løsning til tiden.

Som person er du proaktiv og bliver motiveret af varierende opgaver, og du nyder at opnå resultater i samarbejde med dit team. Du besidder samtidig evne og lyst til at sætte dig ind i nye teknologier og værktøjer.

Læs hele annoncen her.

Mjølner Informatics søger .Net-udvikler med lyst til masser af udvikling, Aarhus

Har du grundlæggende erfaring med .NET krydret med andre teknologier fra samme verden, eller har du et ønske om at blive dygtigere til netop denne stack? Du er måske allerede stærk på området og ønsker at spille andre bedre? Både kollegaer og kunder!

Som .NET udvikler bliver du en del af vores backend afdeling, som i dag består af 27 passionerede kollegaer der primært fokuserer på Java og .NET udvikling, sikkerhed, arkitektur og/eller DevOps samt en nærværende afdelingsleder som i høj grad motiverer og sikrer din faglige udvikling.

Dine fokusområder bliver som udgangspunkt udvikling i .NET på interne projekter, men også som ekstern konsulent hos vores kunder. Igennem vores faglige guilds er du med til at præge din og dine kollegaers kompetencer.

Læs hele annoncen her.

Denne artikel er blevet til i samarbejde med Computerworld it-jobbank, og hvis ovennævnte job ikke fangede din interesse, så findes der mange andre ledige stillinger hos Computerworld it-jobbank.

Vil du i betragtning, når virksomheder søger efter it-medarbejdere?

Så kan du nemt oprette et CV på Computerworld it-jobbank, hvilket gør det let for virksomhederne at kontakte dig direkte, når de har et job, der matcher dine kompetencer.

Brug dette link til at oprette et cv eller dette link for tilmelde dig en jobagent, hvor du dagligt modtager relevante stillinger der matcher dine kompetencer.