Morgen-briefing: Microsoft Danmark giver de ansatte ret til 50 procent hjemmearbejde / I USA forlænger Microsoft hjemmearbejde på ubestemt tid / Apple finder ny topchef for hemmeligt bilprojekt

Ansatte hos Microsoft Danmark får ret til 50 procent hjemmearbejde. Microsoft i USA udskyder returnering til kontoret på ubestemt tid. Apple finder ny topchef for hemmeligt bilprojekt. Hugo-firma får ny chef efter opkøb. Nuuday tilbyder internet og tv på hele Norlys net, og så er det i dag 31 år siden, at verdens første internetbrowser så dagens lys.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Go'morgen venner.

Her kommer ugens sidste morgen-briefing fra Computerworld.

Weekenden står for døren, og hvis du har siddet og svedt på et varmt kontor og kigget ud på solen de seneste dage, så kan vi glæde dig med, at det kommer du ikke til i weekenden.

For her bliver vejret vådt, gråt og køligt 🤥

Således opmuntret. Lad os skyde nyhedsdagen i gang, og Computerworlds nyhedskanon er denne morgen igen bemandet af Jacob Wittorff.

De første historier, som vi retter sigtekornet mod handler om hjemmearbejde efter corona.

Ansatte hos Microsoft Danmark får ret til 50 procent hjemmearbejde

Hos Microsoft Danmark har man ingen planer om at vende tilbage til tilstandene før corona. Det skriver Børsen.

I stedet får de ansatte nu mulighed for at arbejde hjemmefra 50 procent af tiden.

Til Børsen fortæller selskabet HR-direktør Camilla Hillerup dog også, at selskabet har skabt et barometer, der viser, hvilke arbejdsopgaver hvor der forventes fremmøde på kontoret, og hvilke arbejdsopgaver der kan løses hjemmefra.

“Vi er blevet mere eksplicitte omkring, hvad det betyder at arbejde fleksibelt. Vi kan se i vores data, at folk har en tendens til at arbejde mere siloorienteret i teams og ikke på tværs, når det hele foregår hjemmefra. Derfor opfordrer vi til, at for eksempel innovative samarbejdsmøder og stormøder holdes på kontoret,” siger Camilla Hillerup til Børsen


Microsoft i USA udskyder returnering til kontoret på ubestemt tid

Mens covid-19 herhjemme ikke længere vil blive betragtet som en samfundskritisk sygdom fra i dag, så ser det helt anderledes ud i USA.

Derfor har de ansatte hos Microsoft i USA også anderledes arbejdsforhold end kolleger på det danske kontor i Lyngby, og selskabet har netop meddelt at man i hovedkvarteret i Redmond vil udskyde returnering til de fysiske kontorer på ubestemt tid.

Det skriver CNBC.

Beslutningen vil ifølge det amerikanske medie påvirke mere end 103.000 Microsoft-ansatte i USA.


Apple finder ny topchef for hemmeligt bilprojekt

Som Computerworld skrev tidligere på ugen har Apple mistet den hidtidige chef, Doug Feld, for selskabets meget omdiskuterede bilprojekt. Han har valgt at takke ja til et job fra bilgiganten Ford.

Men nu har Apple fundet afløseren på posten, og ifølge Blooomberg bliver det Kevin Lynch, der indtil nu har haft ansvaret for softwaren på Apple Watch.

Kevin Lynch er en tidligere Adobe-veteran, som Apple hyrede i 2013.


Hugo-firma får ny chef efter opkøb

Blækket var knap nok blevet tør på konktrakten efter amerikanske Skybound Entertaintments køb af det danske 5th Planet Games, før der bliver skiftet ud på toppen i selskabet.

Selskabets hidtidige topchef Henrik Nielsen ryger nu ud af chefkontoret, men beholder sin plads i bestyrelsen. I stedet bliver det amerikanske Mark Stanger, der overtager i chefstolen i en rolle som midlertidig direktør.

5th Planet games var tidligere kendt som Hugo Games, der var selskabet bag 90’ernes store danske spil-ikon, skærmtrolden Hugo.


Nuuday tilbyder internet og tv på hele Norlys net

Fra den 9. september kan mere end 300.000 private hustande og virksomheder i Syddanmark og Nordjylland få adgang til internet og tv fra YouSee og TDC Erhverv.

Det sker når Norlys giver TDC-selskabet Nuuday adgang til sit fibernet, og senere vil borgerne også kunne tilvælge internet fra Hiper.

Aftalen mellem de to selskaber betyder at samlet set 700.000 borgere nu har adgang til Nuudays tjenester via Norlys’ net.

”Vi har en klar ambition om at få så mange udbydere, og dermed kunder på Norlys net. Derfor er vi glade for, at vi nu ser resultatet af den aftale, vi har lavet med Nuuday. Det er en milepæl for Norlys, samtidig med at det er med til at sikre en sund konkurrence, der giver bedre produkter til skarpere priser til knap 700.000 jyske kunder. Det er vi enormt stolte af,” siger Torben Poulsen, administrerende direktør i Norlys Tele ifølge en pressemeddelelse fra Nuuday.


Om dagen i dag: Den første internetsøgemaskine bliver lanceret

I dag er det 31 år siden, at verdens første internetsøgemaskine, Archie, blev lanceret.

Archie så dagens lys i 1990 på et tidspunkt, hvor webbrowseren endnu ikke var blevet op fundet (den blev opfundet af Tim Berners Lee senere samme år, red), og søgemaskinen blev derfor skabt med henblik på at indeksere FTP-arkiver i stedet for web-sider.

Annonce

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Jura | København

Compliance Day 2026

Computerworld samler NIS2, AI Act, DORA, GDPR og ledelsesansvar i ét skarpt program. Få styr på kravene og omsæt dem til styring, beslutninger og handling i hverdagen. Tilmeld dig Compliance Day.

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Hele Danmark øver

Digitalisering skaber både muligheder og sårbarheder. Hele Danmark Øver styrker virksomhedernes beredskab gennem praktiske øvelser, indsigt og samarbejde. Deltag og lær, hvordan din organisation står stærkere, når cyberangrebet rammer.

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Årets CISO 2026

Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S