Om få timer slår Apple dørene op for stort iPhone-event: Se her, hvad vi forventer at Apple vil præsentere

Ny iPhone, nyt watch og en lille overraskelse er blandt de nyheder, vi forventer at se præsenteret ved aftenens Apple-event.

Artikel top billede

iPhone 13 vil ligne den nuværende iPhone 12 og 12 Pro til forveksling.

Apple har for sædvane at introducere nye iPhone-modeller i begyndelsen af september.

Til trods for at corona-pandemien rykkede lidt ved den køreplan sidste år, synes Apple nu at vende tilbage til den sædvanlige drejebog med sit kommende lanceringsevent.

I aften klokken 19.00 dansk tid går det løs, når Tim Cook og hans kumpaner ved et virtuelt event vil præsentere, hvad der med al sandsynlighed bliver iPhone 13.

Computerworld gør status over, hvad der sandsynligvis bliver Apples nye smartphone-kollektion. Andre nyheder ligger dog også og lurer i kølvandet på den nye toptelefon. Dem får du også med herunder.

Alt om iPhone 13

Er du bekendt med hvordan Apples nuværende iPhone-kollektion ser ud, vil du med al sandsynlighed allerede have en god idé om, hvad iPhone 13 vil byde på.

I hvert fald når det gælder udseende

Apple har for vane kun at lave væsentligt om på designet hvert andet år.

Og ifølge Macrumors er selskabet solidt plantet i sin sædvanlige rille.

De få små kendetegn bliver en marginalt tykkere profil samt små forskelle omkring kameraanordningen bagpå. Og et par nye farve i paletten: Bronze og mørkegrå.

Forvent altså en iPhone 13 i tre størrelser og to udstyrsniveauer: iPhone 13 mini med 5,4” skærm, iPhone 13 og 13 Pro med 6,1” display samt topmodellen iPhone 13 Pro Max med 6,7” biograflærred. Face-ID anordningen over skærmen skulle dog trænge lidt mindre på over skærmarealet.

Visuelt kan der forventes et langt mere flydende indtryk i Pro-modellerne, da de begge får 120Hz ProMotion teknologi lig den, der i dag findes i iPad Pro.

Dertil kan der som altid forventes en performance-overhaling i form af en ny processor. Her bliver det en A15-chip, som med al sandsynlighed bliver den første processor på kloden printet med den nyeste ’5nm’ litografi.

Det skulle give endnu et løft til ydelsen og længere driftstid – sidstnævnte skulle endda forbedres af, at der også skulle være klemt større batterier ned i de nye telefoner.

Tilslutningen til omverdenen er også solid med en revideret 5G-antenne samt nyeste wifi 6E.

Kameraerne ombord på iPhone 13 står også overfor en overhaling, med rygter om en større åbning og stabilisering til ultra-vidvinkelmodulerne samt understøttelse af ProRes videostandarden til Pro-modellerne, til optagelse og redigering af HDR-video.

Spritnyt Watch

Mens der ikke bliver meget nyt at spore på de nye iPhones, er det i stedet Watch’ens tur til en designmæssig opfriskning.

Med Watch 7 vrager Apple det afrundede ydre, der har kendetegnet serien siden allerførste model.

Nu skal siderne være kantede – i tråd med Apples øvrige portefølje som iPhone, iPods og Macs, der alle har fået rettet deres sider på det seneste.

Det nye look sammen med lidt større dimensioner på henholdsvis 41 og 45mm levner plads til ’væsentligt større skærme’, skriver Macrumors.

Inde under det nye ydre bliver det en ny, mindre pladskrævende processor, Apple S7, der skal drive uret frem og det skulle give plads til et større batteri, lyder det.

Hvorvidt der følger nye sensorer med Watch 7 udover dem, der allerede er at finde i Watch 6 er uvist. Rygterne har tidligere indikeret at Apple arbejder på at udstyre uret med en måler til blodsukker og til temperatur-måling, men det er sandsnyligt at det er features, som vil blive gemt til senere versioner af uret.

Nyt til ørerne

Apples billigste trådløse hovedtelefoner, Airpods, står overfor en overhaling, så de fremover er mindre og i højere grad minder om selskabets Airpods Pro.

Hvorvidt Airpods 3 kommer med silikoner-dutter til øresneglen, ligesom i AirPods Pro er dog uvist.

Dertil kommer rygter om et sæt indbyggede bevægelsessensorer, som kan anvendes til motions-tracking, dette kan dog blive forbeholdt en eventuel Airpods Pro 2, når denne afløses.

Den næste ombæring

Mens Apples iPhone-lancering flankeres af flere wearables, bliver det værd igen at følge med i Apples gøren og laden senere på året, hvor selskabet ifølge en række forlydende skulle have mange spændende iPad og Mac nyheder.

Macbook Pro-familien forventes at blive udvidet med nye 14” og 16” varianter, som vil huse en nyudviklet M1X processor fra Apple. Mac mini forventes også at få en opgradering til den nye processor.

Dertil kommer en længe ventet overhaling af Apples iPad mini, som får sig en større skærm og vrager ho,e-knappen til fordel for en fingeraftrykslæser i siden i lighed med Apples iPad Air.

Sideløbende med den nye iPad mini følger en iPad 9, som en ny budget-model i Apples line-up.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Digital transformation | Ballerup

    Computerworld Cloud & AI Festival 2026

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    Digital transformation | Frederiksberg

    Roundtable: AI i drift – fra eksperimenter til ansvar, værdi og kontrol

    AI-initiativerne breder sig hurtigt, men skaleringen halter. Kun hver fjerde virksomhed har flyttet en større del af sine AI-eksperimenter i produktion. Computerworld samler en udvalgt kreds af CIO’er og digitale beslutningstagere til et...

    Netcompany A/S

    Erfaren Linux Operations Engineer

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    AI/Data Engineer

    Københavnsområdet

    Danoffice IT

    Netværksarkitekt med kundeflair

    Københavnsområdet

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Vlad-Andrei Fagarasan som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med moderne dataplatforme og arkitekturer hvilket er med til at sikre at vi fortsat tilbyder vores kunder skræddersyede løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med BI- og dataprojekter i både privat og offentlig regi. Nyt job

    Vlad-Andrei Fagarasan

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Thomas Fossing som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med konsulentbranchen, og han medbringer mange års viden og erfaring som selvstændig inden for faget. Nyt job

    Thomas Fossing

    Netip A/S

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Sarah Strøyer Hove som Consultant ERP. Hun skal især beskæftige sig med de nyeste teknologiske muligheder sammen med forretningsprocesserne. Hun kommer fra en stilling som Business Controller hos NGI A/S. Hun er uddannet hos Professionshøjskolen UCN som markedsføringsøkonom og International Handel og Markedsføring. Hun har tidligere beskæftiget sig med lager og logistik. Nyt job

    Sarah Strøyer Hove

    Norriq Danmark A/S