Morgen-briefing: Internet- og tv-leverandøren Boxer skifter navn / Så dyb er kønskløften i den danske it-branche / Snapchat-konti er yndet mål for danske wannabe-hackere

Morgen-briefing: Internet- og tv-leverandøren Boxer skifter navn / Så dyb er kønskløften i den danske it-branche / Snapchat-konti er yndet mål for danske wannabe-hackere

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Velkommen til Computerworlds morgen-briefing den 22. september.
Med morgenens overblik er nyhedsbestyrer Niels de Boissezon.

Internet- og tv-leverandøren Boxer skifter navn

Tv- og internet-udbyderen Boxer skifter navn 5. oktober. Om godt to uger bliver det i stedet Norlys-logoet, som Boxer-brandet vil kunne kendes på.

Kunderne vil allerede i de kommende dage modtage besked om navneforandringen, oplyser selskabet som samtidig understreger, at det blot er navnet der ændres på..

”Bag det velkendte Boxer-logo gemmer der sig en velsmurt maskine bestående af dygtige medarbejdere, et solidt produktudbud og et helt særligt fællesskab om det at levere en god kundeoplevelse. Det er lige præcis dét, vi gerne vil stå for som Norlys, og derfor bliver der heller ikke ændret på andet end logoet, når Boxer skifter navn til Norlys,” fortæller administrerende direktør i Norlys Digital, Sune Nabe Frederiksen.

Så dyb er kønskløften i den danske it-branche

Kun lidt over en ud af fem medarbejdere i den danske it-sektor er kvinder. Det svarer til 22 procent af den danske it-stab.

Det svarer til omkring 34.000 kvinder i de 156.000 registrerede ansatte i it-sektoren, ifølge undersøgelse fra organisationen Women Go Tech.

Dermed placerer Danmark sig kun lidt over det europæiske gennemsnit i EU, hvor 18,5 procent af it-styrken er kvinder, fastslår tal fra diversitet-organisationen.

Tallet forventes kun at stige langsomt frem til 2025 vurderer organisationen.

Snapchat-konti er yndet mål for danske wannabe-hackere

Adgang til brugerkonti på det sociale medie Snapchat er det mest foretrukne mål, blandt danske ’wannabe’ hackere. Det skriver it-sikkerhedsselskabet NordVPN på baggrund af en undersøgelse, som selskabet har udarbejdet.

Snapchap optræder i 31 procent af søgningerne, efterfulgt af Instagram og Facebook som dukker op i henholdsvis 27 procent af søgningerne, lyder det.

Motivet bag søgningerne er ifølge Daniel Markuson, digital privatlivsekspert hos NordVPN, primært at afpresse og spionere.

“Hackere bruger primært den information, de stjæler fra de sociale medier, til at afpresse og spionere. Men der er mere i det: Facebook, f.eks., er det næstmest populære sociale medie-login til tredjepartssider. Derfor koster en Facebook-konto 65$ ifølge Dark Web Price Index. Når en cyberkriminel har fået fingrene i en Facebook-konto, kan de åbne for andre sociale netværk, onlinebutikker med kreditkortdata og mere”, fortæller han.

SAC-IT opkøb af Telias hosting-virksomhed udløser vækst-boom

Telias hosting-virksomhed har siden opkøbet af SAC-IT i april 2021 været fuldt beskæftiget med at migrere 800 virksomheders it til de nye ejere.

Siden overdragelsen 1. april har opkøbet betydet en omsætningsvækst på 30 procent oplyser selskabet i en meddelelse til Computerworld.

Ved migreringen overtager SAC-IT drift og sikkerhed fra Telia Hostings kunder. Migreringen forventes at være afsluttet inden udgangen af året.

Læses lige nu

    Annonce

    Netcompany A/S

    Erfaren Linux Operations Engineer

    Nordjylland

    Netcompany A/S

    Linux Operations Engineer

    Københavnsområdet

    Roskilde Universitet

    AV Tekniker

    Region Sjælland

    Event: Computerworld Summit 2027 - København

    Digital transformation | København

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    20. maj 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S