Næsten hver femte nye bil solgt i EU er elektrisk

En ud af fem nye biler solgt i tredje kvartal i EU var en elektrisk model, viser nye tal. Til gengæld går det skidt med salget af især diesel-biler. I Danmark voksede salget af rene el-biler med hele 97 procent i tredje kvartal.

Artikel top billede

Forbrugerne i Europa har forstået budskabet, og vi køber nu betydeligt flere elektriske biler og hybridbiler end tidligere.

Det viser helt nye tal for bilsalget fra de europæiske bilproducenters organisation ACEA.

I tredje kvartal var næsten 19 procent af de nye biler enten en fuldt elektrisk eller en hybrid-model.

Salget af fuldt elektriske modeller voksede med ikke mindre end 57 procent til 212.000 enheder, mens salget af hybrid-modeller voksede næsten 43 procent til 197.000 enheder.

Salget af benzindrevne biler faldt til gengæld 35 procent. Benzindrevne biler udgør dog stadig næsten 40 procent af det totale bilsalg.

Dieselbiler er efterhånden et totalt no-go. Salget af den slags faldt med over 50 procent i kvartalet.

For mindre end ti år siden var hver anden nye bil i EU en diesel-model. Nu udgjorde salget i tredje kvartal kun 18 procent.

Tal for Danmark

I Danmark blev der i tredje kvartal solgt næsten 7.600 el-biler mod godt 3.800 i samme kvartal sidste år. Det er en fremgang på lige over 97 procent. I alt er der de første tre kvartaler af i år solgt lige over 15.000 elbiler i Danmark.

Når det gælder de såkaldte plugin-hybrider var fremgangen i kvartalet mindre markant - godt 51 procent. I de første tre kvartaler er der i alt solgt lige over 28.000 af den type i Danmark mod næsten 11.000 sidste år, så det er en fremgang på lige over 157 procent.

De lidt mindre avancerede hybrid-biler, som altså ikke kan lades op ved en stander, er vi knap så begejstrede for i Danmark. Salget af dem faldt med 19 procent i kvartalet i forhold til året før, og der er totalt set kun solgt små seks procent flere af dem i år.

Salget af benzinbiler i Danmark følger den europæiske udvikling. Salget droppede med 36,5 procent i tredje kvartal og totalt er faldet i år på næsten 17 procent i forhold til sidste år svarende til cirka 71.000 biler.

Det samme gælder sådan set udviklingen i salg af diesel-biler. Her er faldet på lige over 54 procent i tredje kvartal, og totalt for året er faldet indtil nu lige over 40 procent, så der totalt set er solgt lige over 19.000 dieselbiler.

Så det er altså tæt på, at de rene el-biler overhaler salget af diesel-biler i Danmark.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S