Fremadstormende Public.com udskifter Ballerup med Carlsberg Byen: Skal have plads til tredobling af staben

Public.com, der står bag en hurtigvoksende investeringsplatform i USA, flytter selskabets udviklingskontor fra Ballerup til det nye Carlsberg Byen i København. Her skal der være plads til, at staben på 35 ansatte kan tredobles.

Artikel top billede

(Foto: Pr-foto)

Investeringsplatformen Public.com får nyt dansk hovedsæde.

Kontoret i Ballerup udskiftes nu med et splinternyt domicil i Carlsberg Byen i København.

Selskabets hovedkontor er i New York, men udviklingsafdelingen har hørt til i Ballerup siden opstarten tilbage i 2019.

Den nye adresse bliver i det nyopførte Fristrup Hus, og her skal der være plads til, at staben kan tredobles fra de 35 ansatte, der er i dag.

Ifølge Jeppe Sigufsson, der er Public.coms danske stabschef, vil det nye kontor kickstarte tredoblingen af staben, der derved skal overstige 100 ansatte.

"Vi har nu over en million amerikanske medlemmer på investeringsplatformen, og det stiller høje krav til vores teknologier at vokse i dette tempo. Samtidig skal vi hele tiden bygge nye funktioner, som kan gøre aktiemarkedet mere tilgængeligt og lære vores medlemmer at investere. Derfor skal det danske kontor vokse markant, og jeg kan ikke forestille mig et bedre og mere attraktivt sted at gøre det fra,” siger Jeppe Sigfusson ifølge meddelelsen.

Public.com får 1.671 kvardratmeter i det nye kontor. Herved forlader selskabet World Trade Center i Ballerup, hvor det danske kontor har været indtil videre.

Public.com er en social investeringsplatform, der gør det muligt at investere kurtagefrit i selskaber uanset beløbsstørrelsen. Som på andre sociale netværk er det her muligt at følge hinanden, så man kan kommentere sine venners og eksperters investeringer.

Indtil videre er platformen kun tilgængelig i USA, hvorfra medstifter Jannick Malling leder selskabet sammen med sin co-CEO tyske Leif Abraham.

Unicorn med dansk islæt

Halvandet år efter at Public.com gik i luften opnåede selskabet enhjørningestatus, da værdisættelsen passerede en milliard dollar. Mere præcist 1,2 milliarder dollar, svarende til 7,4 milliarder kroner.

Selskabets værdi er steget eksplosivt i takt med, at investeringerne er rullet ind. Første investeringsrunde, anført af de amerikanske venturefonde Accel og Greycroft, blev lukket i 2019.

I marts 2020, hvor selskabet bestod af godt 30 ansatte, hentede Public.com yderligere 100 millioner kroner fra investorerne.

I december 2020 modtog Public.com en kapitalindsprøjtning på 400 millioner kroner. Kun to måneder efter i februar kunne selskabet igen annoncere en investering, der var større end alle forrige runder tilsammen. Denne gang lød beløbet på hele 1,35 milliarder kroner.

Pengene kom fra eksisterende investorer såsom Accel, Greycroft og Lakestar. Men med tiden er investorkredsen blevet udvidet med en række kendte ansigter såsom skuespilleren Will Smith, NFL-stjernen J. J. Watts, DJ-duoen Chainsmokers og fodboldspilleren Keisuke Honda.

Siden begyndelsen har det været selskabets mål at demokratisere aktiehandlen. Det fortalte Jannick Malling til Computerworld tilbage i februar.

“90 procent af værdipapirerne på New York Stock Exchange og Nasdaq New York ejes af de 10 procent rigeste i USA. Vi vil demokratisere aktiehandlen og gøre det muligt for alle at investere. Jeg er derfor utrolig ydmyg og stolt over den store interesse, der er for vores arbejde,” fortalte Jannick Malling i forbindelse med en kapitalrunde.

Stærk voksende brugerskare

Siden lanceringen er brugerne strømmet til, men der blev for alvor sat turbo på i begyndelsen af 2021.

Pludselig befandt Public.com sig midt i det omdiskuterede Gamestop-drama, hvor private investorer tog kampen op mod de milliardstore hedgefonde.

Efter lang tids optakt gik det rigtig løs i begyndelsen af februar, hvor tusindvis af små investorer organiserede sig via Reddit-subsiden wallstreetbets.

Her blev mange bække små til en stor å bestående af millioner af dollar, som privatpersoner postede i Gamestop-aktien.

Målet var at presse hedgefondene ud af deres short-positioner, som derved ville tabe milliarder af dollars.

Privatinvestorerne strømmede til Public.coms platform i hobetal for at tage del i stormløbet.

I løbet af en enkelt nat, hvor bølgerne gik højest, oplevede selskabet, at brugerbasen blev 20 gange større.

Samtidig fløj app’en direkte ind på Apples App Store top-75 og overhalede apps som Tinder og Uber.

Læses lige nu

    Annonce

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Teknisk Projektleder til Forsvarets data- og AI-projekter

    Københavnsområdet

    Djurslands Bank

    IT-supporter til Djurslands Bank

    Midtjylland

    Capgemini Danmark A/S

    Java Engineer

    Københavnsområdet

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    It-løsninger | Online

    ERP Insights 2026

    Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

    Sikkerhed | København

    Cyber Security Festival 2026

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og...

    It-løsninger | København

    Dynamics 365 FO: Næste niveau for data, AI og forretning

    Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

    Annette Macsay Mostrup

    IFS Danmark A/S

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S