Forbrugerombudsmanden om annoncering af forbrugslån:Facebook ser stort på god skik og brug
Det er i strid med god skik og brug, når Facebook giver annoncører mulighed for at målrette kredit-annoncer til brugere, der synes godt om online spil og gambling.
AI bliver først for alvor en del af arbejdet, når teknologien integreres i den måde, vi arbejder på. At have adgang til AI betyder ikke nødvendigvis, at medarbejderne er klar til at bruge den.
Facebook giver mulighed for at målrette annoncer for forbrugslån og andre hurtigt lånte penge overfor hasardspillere. Det er i strid med markedsføringslovens §3 om god skik, mener Forbrugerombudsmanden.
Når hasardspillere og andre spillefugle viser interesse for gambling, poker eller andre spil på nettet er Facebooks annoncesystem sat op til at kunne foreslå forbrugslån til gruppen.
”Hvis en virksomhed målretter sin markedsføring af lån til hasardspillere, er det efter min opfattelse i strid med god markedsføringsskik, fordi det er i strid med almene samfundshensyn. Derfor er det naturligvis også i strid med god skik, når Facebook sælger sådanne annoncer til erhvervsdrivende,” siger Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen.
Hun opfordrer det sociale medie til at helt fjerne muligheden for at målrette kredit-annoncer til spil-interesserede brugere.
Forbrugerombudsmanden præciserer samtidig i en meddelelse, at det ikke vil være nok for Facebook blot at afstå fra at bede annoncører om at holde sig fra den slags markedsføring. Facebook bør slet ikke tilbyde målrettet markedsføring af den slags, lyder det.
Målrettede annoncer i forbindelse med spil og hasard strider kan være i strid med almene samfundshensyn og social ansvarlighed på Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen, som forklarer:
”Helt tilbage i 1683 fastslog Danske Lov, at spillegæld ikke er juridisk bindende. Hensynet bag bestemmelsen er, at det er uetisk og samfundsmæssigt skadeligt, hvis der drives forretning på at lade folk gældsætte sig ved hasardspil. Bestemmelsen gælder endnu, og det er de samme hensyn, der gør, at det er i strid med god skik at målrette reklamer for lån mod forbrugere, der har vist interesse for spil.”
Den 1. juli 2020 blev det forbudt at markedsføre forbrugslånsvirksomheder og forbrugerkreditaftaler i forbindelse med markedsføring af spil eller spiludbydere. Bestemmelsen lyder som følger:
Markedsføringsloven § 11 b. Enhver markedsføring af forbrugslånsvirksomheder og kreditaftaler til forbrugere i forbindelse med markedsføring af spil eller spiludbydere er forbudt, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse ved markedsføring af boligkreditaftaler.
Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse ved markedsføring af forbrugslånsvirksomheder og kreditaftaler til forbrugere i forbindelse med markedsføring af spil eller spiludbydere, hvis kredit udbydes med henblik på køb af en vare eller tjenesteydelse, hvorefter køberen efter aftale med sælgeren har fået henstand med betaling af købesummen eller en del af denne eller købesummen helt eller delvis dækkes ved lån indrømmet køberen af en tredjemand på grundlag af en aftale herom mellem denne og sælgeren.
Stk. 4. Stk. 1 finder ikke anvendelse ved markedsføring af forbrugslånsvirksomheder og kreditaftaler til forbrugere i forbindelse med markedsføring af spil eller spiludbydere, hvis markedsføring sker ved en forbrugslånsvirksomheds sponsorering af idræt og almennyttige foreninger og fonde og forbrugslånsvirksomheden ikke udbyder lån med årlige omkostninger på 25 pct. eller derover. Undtagelsen gælder kun ved skriftlige sponsoraftaler.”
I dette særtema ser vi på, hvordan cloud og AI bliver fundamentet for virksomhedernes digitale forretning, og hvordan de nye muligheder for automatisering og forretningsværdi kan udnyttes uden at miste overblik, sikkerhed og menneskelig kontrol.
Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.
