Bog: Bliv bedre til at planlægge og holde virtuelle møder

Bogen Virtuel facilitering lærer læseren at holde bedre og mere fokuserede virtuelle møder – og giver en lang række praktisk orienterede tips til, hvordan man forbereder og gennemfører møder med maksimalt udbytte og mindst mulig tidsspilde.

Artikel top billede

(Foto: DJOEF)

Hvorfor egentlig udgive en bog om at holde virtuelle møder? Det virker måske også lidt fjollet efter vi i snart to år har siddet med hovedet inde i skærmen time efter time hver dag – og nu kigger ind i en lang, mørk vinter med endnu flere onlinemøder.

De fleste vil nok umiddelbart svare, at onlinemøder er noget med at beslutte sig for et tidspunkt, invitere deltagerne og logge på. Det kan da ikke være så svært!

Men når man har deltaget i tilstrækkeligt mange af slagsen vil man vide, at der er meget stor forskel på gode møder og knap så gode møder.

Dertil kommer de alt for mange møder, hvor man lytter med i timevis, bliver mere og mere udmattet og endelig rejser sig fuldkommen drænet uden at kunne huske et klap af, hvad der blev talt om eller besluttet.

Ideen med bogen Vituel facilitering – Skal større engagement og effekt er at lære læseren at planlægge og designe virtuelle møder, så der kommer flere af de gode og langt færre af de dårlige.

Det handler naturligvis dels om at gøre sig klart, hvorfor man egentlig mødes. Dels om at sikre, at de tekniske forhold er på plads, så man ikke spilder tiden med elendig lyd og billede.

Men man skal også sikre en fornuftig balance mellem det faglige og det sociale indhold, så alle føler sig godt tilpas.

Bogen kommer også omkring respekt for deltagernes tid og giver råd til, hvordan man holder den røde tråd, så der ikke pludselig går en time på tomgangssnak og ævle-bævle, mens alle desperat leder efter en undskyldning for at logge af og komme videre i dagens tekst.

I den forbindelse opfordrer bogens forfattere også til, at man holder sig begrænsningens kunst for øje: For blot fordi det er nemt at invitere mødedeltagere – og nemt at klikke sig på et møde – så er det ikke altid det samme som at man bare skal give los og invitere til højre og venstre.

Hvilket jo er et helt igennem og sympatisk budskab og en vigtig grund til, at der faktisk er brug for en bog om at holde virtuelle møder. Også selv om vi alle mener sagtens at kunne finde ud af det. For vi kan sagtens blive meget bedre.

Titel: Virtuel facilitering / Forfattere: Iben Nelson, Kåre Ronex, Henrik Horn Andersen / Forord af Lars Sandahl Sørensen, adm. dir., DI

Annonce

Annonceindlæg fra Computerworld

Hvad sker der, når bryllupsrejsen med AI er forbi?

Lige nu er det svært ikke at være begejstret for AI.

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S