Acure skal levere centralt EPJ-register

Mærsk Data-selskabet Acure skal levere det helt centrale landspatientregister til Sundhedsstyrelsen, som de elektroniske patientjournaler skal indberette til. Med ordren cementerer epj-leverandøren Acure sin position på markedet for elektroniske patientjournaler, som er inde i en afgørende fase.

Det bliver et konsortium ledet af Mærsk Data-selskabet Acure, der skal levere og drive det vigtige landsdækkende patientregister, som de elektroniske patientjournaler skal indberette til.

Acure-konsortiet har Carecom, CSC og DM Data med som underleverandører til det Forløbsbaserede Landspatientregister (FLPR), der skal sættes i drift med udgangen af 2005.

Acure skal stå for projektledelsen, mens DM Data skal stå for driften. Carecom og CSC skal stå for udviklingen.

Vigtig strategisk ordre

I Acure betegner administrerende direktør Johannes Mortensen ordren som meget vigtig. Han ønsker ikke at fortælle, hvor meget ordren er værd i kroner og ører.

- Men det er en meget stor ordre strategisk. Patientregisteret bliver jo meget central i den ny nationale database. Det bliver et helt centralt register, som alle skal indberette til, siger han.

  • Fire leverandører trækker fra feltet
    Fire leverandører var i foråret trukket frem forrest i feltet, når det kommer til antallet af sygehusejere, som de leverer EPJ-moduler til.

    IBM?s nylige opkøb af Acure giver en midlertidig førerposition i denne opgørelse, ligesom WM-data vandt terræn på forårets opkøb af B-Data.
    Siden denne status per maj 2004 har WM-data scoret de fleste nye ordrer.

  • IBM (inkl. Acure): Ni
  • CSC-Scandihealth: Seks
  • WM-data (inkl. B-Data): Seks
  • Systematic: Tre

    Kilde: EPJ-Observatoriets årsrapport 2004. Tallene er baseret på sygehusejernes oplysninger per maj 2004

  • Acure - der fornylig er blevet overtaget af IBM - leverer også elektroniske patientjournaler til Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S) samt sygehusene i Fyns, Ribe og Ringkøbing Amter, ligesom selskabet står bag det konsortie, der udvikler den offentlige sundhedsportal, Sundhed.dk

    - Og det betyder, at vi nu kan begynde at genbruge den viden, som vi har investeret meget i. Med denne ordre bliver Acure en ret central spiller. Så ordren betyder meget for os, mener Johannes Mortensen.

    Det landsdækkende register er et led i regeringens it-strategi for sundhedsvæsenet 2003-2007.

    Registeret skal indeholde sundhedsdata fra de elektroniske patientjournaler, så sygehusene kan finde informationer om tidligere behandlinger frem på skærmen.

    Skal erstatte register fra 1977
    Landsregisteret har været i pilotprojekt på Amager Hospital. Det skal erstatte det gamle landspatientregister, som har været i brug siden 1977.

    I modsætning til det kommende system, registrerer det gamle register kun, om patienten har været på sygehuset - men ikke hvorfor. Det skyldes ikke mindst, at det i mange år var ulovligt at kæde persondata og sygsdomsdata sammen.

    Registeret bliver baseret på Sundhedsstyrelsens standard G-EPJ (grundstruktur for den elektroniske patientjournal), som sætter rammer for struktur og data-indhold i journalerne.

    Vigtigt for hele Danmark
    - Det er et meget et meget spændende projekt for hele Danmark, som får et central EPJ-register, som alle skal indberette til, siger Jacob Boye Hansen, administrerende direktør i Carecom, der er med som underleverandør til Acure.

    Der er i det seneste år for alvor kommet gang i markedet for de elektroniske patientjournaler, hvor fordelingen af de store ordrer er ved at gå ind i sidste fase - blandt andet med afslutningen af Nordjylland Amts store udbud i december.

    Både leverandører og staten har skarpt fokus på deadline, der lurer forude. 1. januar 2006 er nemlig sat som datoen, hvor de elektroniske patientjournaler skal være indført på landets sygehuse.

    Det forløbsbaserede landspatientregister skal også være klar 1. januar 2006. Det er senere end oprindeligt planlagt, men igangsættelsen af registret blev udskudt i begyndelsen af februar - blandt andet fordi datoen skulle passe med igangsættelsen af de elektroniske patientjournaler.

    Desuden vurderede Sundhedsstyrelsen dengang, at det ikke var realistisk at blive klar tidligere.

    Alt tyder dog på, at de elektroniske patientjournaler langt fra er klar 1. januar 2006. EPJ-Observatoriet har tidligere vurderet, at det kræver et "mirakel", hvis journalerne skal være klar på denne dato, selv om arbejdet er på rette vej.

    Det skyldes ikke mindst, at amternes aftale med regeringen om EPJ-udbredelse har så vage kriterier, at det for eksempel ikke er klart, om alle landets sygehuse skal være fuldt dækkede i januar 2006, eller om det er nok at have en afdeling med EPJ eller være i delvis drift.

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec