Det er svært at forstille sig at spilfans på noget tidligere tidspunkt, har været lige så forkælede som nu.
Med alskens digitale spilbutikker, udviklingsværktøjer der gør at flere kan udleve deres drømme som spildesignere, samt et større publikum til at prøve alle udgivelserne, er der nærmest ugentlig en ny interessant spiloplevelse at give sig i kast med.
Med så mange nye spil at prøve hele tiden, kan det være en uoverkommelig opgave at huske hele vejen tilbage til 2013. Lykkedes man dog alligevel med det, vil man muligvis kunne huske at have brugt virkelig mange timer på det oprindelige Rogue Legacy, der var et af de første spil der virkelig fik godt styr på den opskrift der sidenhen er blevet kaldt ”roguelite”.
Forsød tilværelsen
Med roguelite beskrives ofte et spil hvor man ved døden sendes tilbage til start, må se banerne blive lavet om, men oftest får mulighed for at gøre tingene nemmere for sig selv i de efterfølgende forsøg, ved eksempelvis at investere erfaringspoint eller guld i opgraderinger som kan forsøde tilværelsen fremefter.
Roguelite-opskriften er sidenhen blevet brugt og forfinet i et væld af forskellige genrer. Spil som Risk of Rain, Dead Cells, Nova Drift og Enter the Gungeon har eksempelvis tilføjet til genren på hver deres vis, hvilket samtidigt er resulteret i nogle underholdende oplevelser.
På sin vis overrasker Rogue Legacy 2 derfor ved at have så mange ligheder med sin forgænger, når man første gang starter det op. De mange udvidelser af genren som andre spil i mellemtiden har forsøgt sig med, synes her at være skubbet til helt til siden, for i stedet at give plads til en oplevelse der ligger tæt op af originalen.
Platforms-eventyr med ruiner og forfaldne slotte
Skulle man ikke have givet sig i kast med seriens første kapitel, var der tale om et platforms-eventyr hvor ruiner og forfaldne slotte fyldte med magiske fjender og fælder, skulle overkommes for at bryde en forbandelse der havde plaget hovedpersonens familie. Banerne blev automatisk lavet om hver gang man startede forfra, og ind i mellem hver genstart var det muligt at bruge det indsamlede guld til at tilføje ekstra liv, styrke og andre bonusser, for at gøre det næste forsøg mere succesfuldt.
Rogue Legacys bedste ide var dog at livet som eventyrer var et familieforetagende. Hver gang man startede på ny, kunne man således vælge mellem forskellige helte der alle repræsenterede den næste generation af eventyrer fra den samme familie, og samtidigt hver især havde sine egne fordele og udfordringer. En kunne eksempelvis være ekstremt stærk, men farveblind hvilket betød at spillet forgik i sort/hvid, mens en anden kunne være lynhurtig men lille af statur, hvilket kunne gøre det sværere at ramme fjenderne.
Tilkæmp dig guld - helt langsomt
Rogue Legacy 2 gør brug af de samme mekanikker, hvilket betyder at man ligesom i forgængeren starter ud uden mange muligheder eller valg, og i stedet langsommeligt må tilkæmpe sig guld som efterfølgende kan bruges til at åbne op for det hele. Nye figurklasser, magiske besværgelser og livsforøgende eliksirer er blot toppen af kransekagen, og inden længe begynder nye indbyggere i din lille by også at byde på endnu sjovere muligheder.
Men jo flere timer man bruger på efterfølgeren, jo tydeligere bliver det også at der rent faktisk er sket mere end man lige skulle tro siden sidst. Udvikleren har forfinet alle aspekter af det basale gameplay på en måde hvor alt ny føles skarpere og mere belønnende, og samtidigt arbejdet hårdt på at gøre det hele til en mere sammenhængende oplevelse.
Hvor det første spil primært støttede sig op af hele roguelite-konceptet, er der med efterfølgeren blevet arbejdet hårdt på at sørge for at resten af pakken fungerer mindst lige så godt. Mest tydeligt mærkes det i forhold til at man også succesfuldt har hevet koncepter ind fra ”Metroidvania”-genren, hvor nyerhvervede evner gør at man kan tilgå nye områder eller hemmeligheder, i de baner man allerede troede man havde udforsket til fulde.
De nye evner resulterer i et langt mere poleret eventyr, og den skarpe kontrol og de nøje tilrettelagte udfordringer, hives det hele op på et niveau hvor seriens første kapitel ville have svært ved at følge med. Her er med andre tale om en langt mere helstøbt oplevelse, hvor alt i højere grad virker overvejet og bedre fungerende end tidligere.
Rogue Legacy 2 er fyldt til bristepunktet med hemmeligheder og timevis af udfordringer, og hvis man ellers har tålmodigheden til at overvinde den lidt sløve start, er her tale om en særdeles fængende oplevelse som man hele tiden lige har lyst til at give et forsøg mere.
