Fynske taxaer får eget mobilnetværk

Det danske it-selskab Frogne har valgt at opbygge sit eget Tetra-mobilnetværk, der skal dække hele Fyn samt Kolding og Fredericia. Netværket skal bruges til fynske taxaer, der får en garanti for plads i netværket, som TDC og Sonofon ikke kan levere.

Mobilteknologien Tetra er egentlig beregnet til myndighedernes nød- og beredskab, men tages nu i brug af omkring 250 taxaer i hyrevognsfirmaet Taxa Fyn.

Bag projektet står it-firmaet Frogne, der med base i Ishøj satser på totalløsninger til taxa-branchen og efter eget udsagn har omkring 35 procent af markedet i både Danmark og Sverige.

Ordren betyder, at Frogne opstiller seks Tetra-basestationer, som sørger for at håndtere al kommunikation mellem centralen og de mange taxaer.

Tetra-teknologien er oprindeligt udviklet til politi og brandvæsen, men Frogne har valgt mobilteknologien, fordi den gør det muligt at prioritere datatrafikken.

Garanti for data

Dermed bliver det muligt at garantere, at informationerne altid kommer igennem. Noget, som ikke er muligt, hvis man lejer sig ind på de store teleselskabers netværk og bruger teknologien GPRS til datatrafik.

Samtidig giver Tetra plads til langt flere data end de analoge løsninger, der bruges i dag.

- Tetra giver nogle ret eventyrlige muligheder inden for styring af trafik og prioritering. Vi har implementeret prioritering i vores analoge systemer, og det kan vi nu også gøre med Tetra uden at være afhængig af teleselskaber som TDC eller Sonofon, siger administrerende direktør Kaare Frogne.

Både det Motorola-ejede selskab Tetranet og Tetrastar i Sønderborg har fået tildelt landsdækkende licenser til at opbygge et Tetra-netværk i Danmark, men Frogne har valgt at gå udenom de to selskaber og i stedet opbygge sit eget netværk.

De seks basestationer, som Frogne opstiller, skal dække Fyn, Kolding og Fredericia, hvor Taxa Fyn har hyrevogne kørende.

- Vi er Tetrastar-partner, men de er for dyre. En taxa-virksomhed afskriver over ti år, og så er det for dyrt at leje sig ind på et netværk, siger Kaare Frogne.

Generationsskifte

Den 29-årige direktør overtog ledelsen af selskabet for tre år siden som led i et generationsskifte efter sin far Finn Frogne, der stiftede det for mere end 30 år siden.

Langt den største del af forretningen kommer fra hyrevognsbranchen, hvor Frogne satser at få sine systemer til afregning, kreditkortbetalinger og regnskabsstyring bredt ud i hele Europa. I Danmark er ti større taxa-selskaber blandt kunderne.

Med ordren til Taxa Fyn er det første gang, at Frogne benytter Tetra-teknologien, og den unge direktør regner heller ikke med, at projektet andet end lige løber rundt.

- Det er et udviklingsprojekt. Vi gør det kun for at få en kongekrone og vise, hvad vi kan lave, siger Kaare Frogne.

Egenudviklet navigation

Han har dog råd til at investere i ny teknologi, for koncernen med 56 ansatte i Danmark fik alene sidste år et overskud på seks millioner kroner efter skat.

Kaare Frogne regner med, at resultatet i år bliver lidt svagere, fordi der har været flere udviklingsprojekter.

Heriblandt har firmaets 25 udviklere netop introduceret et farvedisplay med indbygget navigation til taxaer, hvor hele navigations-applikationen er egenudviklet for at skabe bedre integration.

På længere sigt håber Kaare Frogne, at Tetra-teknologien kan være med til at skabe nye forretningsområder for det danske selskab. Frogne er derfor en af de danske udstillere på årets verdensudstilling for Tetra, som finder sted i Wien i denne uge.

Satser på offentligt marked

Håbet er, at der bliver grobund for at sælge selskabets produkter til såkaldt flådestyring til eksempelvis hjemmeplejen i takt med, at flere og flere lande opbygger nationale Tetra-netværk.

- Vi mener også, vi kan levere produkter til andre end lige netop taxa-selskaber. Landene bygger et nationalt netværk og så vil de ofte gerne have så mange af sine tjenester over på det som muligt, siger Kaare Frogne.

Hans forhåbninger falder i tråd med prognoser fra Motorola, der forventer, at Tetra-teknologien vil brede sig specielt til transport-segmentet, selvom mobilteknologien egentligt er udviklet til kommunikation i myndighedernes nød- og beredskab.

Annonce

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

DevOps Engineer (AI) til Forsvarets nye IT-platform

Midtjylland

Operate Technology A/S

PHP-udvikler til open-source platforme

Københavnsområdet

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job