Test: Apples spritnye Macbook Air M2 er den bedste af sin slags – men husk nu at se på alternativerne

Apple sejrer videre med sin M-baserede maskiner. Men nu synes det ikke at være den imponerende ydelse, der er det primære argument.

Artikel top billede

(Foto: Niels de Boissezon)

Hos Apple er man konservativ, når det gælder design. Man skynder sig langsomt, når selskabet skal forfine eksisterende produkter, særligt når produktserien har nogle år på bagen.

Det ses tydeligt i selskabets Mac-afdeling, hvor den slanke og dengang genredefinerende Macbook Air, blot er blevet overhalet to gange, siden serien overhovedet debuterede i januar 2008.

Men nu er det altså blevet nye tider for Macbook Air, som får sig et helt nyt ydre og samtidig bliver først med anden generation af Apples mægtige M-processorer.

Den må testes.

En fladmast Pro’er

Apples Air-maskiner har siden introduktionen budt på sit helt eget rafinerede udtryk i Apples portefølje. Det var den elegante ’designer-bærbar’ i Apples kollektion.

Det synes at være slut nu, hvor Macbook Air låner det meste af sit udtryk fra sidste års Macbook Pro serie. Macbook Air kunne godt klandres for at være en fladmast Macbook Pro 14.

Udgangspunktet er heldigvis slet ikke værst med sin nydeligt matbørste metal og afrundede hjørner - og Apples sans for detaljer og materialevalg skinner fortsat igennem allevegne.

Det hele er samtidig serveret i en mærkbart lettere og tydeligvis slankere metalhabit, hvor Apple har gjort sig lidt ekstra umage for at fjerne forstyrende elementer, såsom risten til stereohøjttalerne, ved at skjule den i skærmhængslen.

Det gør alt sammen at Air’en da fortsat er at betragte som den mest sexede Mac i familien. Og nu kan den endda fås i en spændende natblå farve, som nok skal blive populær, selvom det allerede nu forlyder, at den er særdeles modtagelig overfor fedtfingerspor.

Med til ligningen er, at Apple nu har opdateret den medfølgende oplader. Den er en µ kraftigere (35 watt i stedet for 30) – men vigtigst byder den nu på en ekstra USB-C port. Eksempelvis til din iPhones ladekabel. Ganske praktisk.

Den samlede pakke ender med at være uhyre let at tage med da maskinen lever op til sit navn ved blot at veje 1,23 kilo, mens opladeren alene vejer 186 gram.

Lettere ind og ud

Med til opladeren følger samtidig et sleevet strømkabel, som munder ud i Apples praktisk magsafe-stik, som på sikker vis sikrer, at stikket ryger ud af sig selv, hvis nogle skulle komme til at hive i ledningen.

Vigtigst ved skiftet er nu, at det frigiver de øvrige USB-C porte, så begge porte altid er operationelle. To styk USB-C er fortsat i underkanten, selv for en let og slank pc. Særligt når man kan se, at den modsatte side er helt blottet for porte (med undtagelse af et 3,5 mm lydstik).

Hvad der også vil glæde mange Mac-brugere med 2019 modeller eller ældre er, at tastaturet er fri for det udskældte og upålidelige ’butterfly’ design. Her lystrer tasterne prompte, giver god feedback og som bonus er baggrundsbelysningen god til at tilpasse sig forholdende.

Touchfladen vil minde om den, som de fleste Apple brugere vil være bekendt med og et mønstereksempel af slagsen. Stort, bredt og fuld af snedige genveje til at styre MacOS.

Alt funkler

Apple har altid kælet for skærmen i sine enheder, hvilket også er tilfældet her.

Her er den først og fremmest vokset lidt med 0,3 tommer til 13,6 tommer, men også størrelsesforholdet er justeret lidt (til 14:9), ved at give plads til den famøse ’notch’ for oven som gemmer på et forbedret webcam.

Selvom notchen skulle være rigelig bred til at huse en Face ID sensor til ansigtsgenkendelse, er denne feature sprunget over, ligesom i Apples nye Pro-maskiner. I stedet tys til en klassisk og velfungerende Touch-ID sensor gemt i tastaturet.

Selve skærmen er ikke af den avancerede mini-LED type, som i Pro modellerne, men det gør nu ikke noget, for farverne er yderst frodige, velafstemt og kontrast er fortsat tårnhøj. Samtidig er lysstyrken tunet lidt, hvilket gør den nye Air lidt mere anvendelig udendørs.

Med til billedsiden er en lydside, som ikke formår at matche Pro-modellerne og deres vellykkede frontvendte stereohøjttalere. Men størrelsen af maskinen taget i betragtning, gør de det nu godt.

M2-power

Apple fik mangen en tech-journalist, denne her inklusive, til at måbe med sin første hjemmelavede processor til pc’er: Apple M1.

Her har selskabet taget en mobilprocessor og dens strømeffektive dyder og tunet og optimeret det i en grad, at den ikke bare kunne gøre sig gældende som laptop-cpu. Den kunne overgå alt og alle i samme vægtklasse.

Og nu er Apple klar med afløseren i form af M2, som lover mellem 10 og 40 procents højere ydelse, alt efter opgaver. Samtidig kan der nu konfigureres op til 24 gigabyte RAM og 2 terabyte lagerplads, så maskineriet ikke løber tør for plads.

Kræfterne leveres i de test og benchmarks jeg har prøvet, hvilket betyder, at Macbook Air M2 ydelsesmæssigt nu blander sig med markedets kraftigste Windows-maskiner. Du skal nok i en velkonfigureret i9 eller Ryzen 9 Windows-maskine, for at få noget der kan matche eller slå denne processor.

I hvilket omfang du vil bemærke kraftoverskuddet i forhold til første generations M1-maskiner er dog tvivlsomt. Hvor M1 bød på et kvantespring, er udviklingen fra M1 til M2 en mere evolutionær størrelse.

Samtidig er Apples særligt kraftige versioner af M1-processoren, M1 Pro, Max og Ultra alle i en anden liga performancemæssigt.

Hvad Air fortsat excellerer i, er driftstiden. Er du typen, der gerne vil have vished om, at din maskine vil kunne klare en hel kontordag uden et pitstop ved stikkontakten er det denne du skal vælge. Jeg kunne presse små 10 timer ud af maskinen i snit, men det inkluderede også benchmark-sessioner og andre krævende tests.

Processorens mobilrødder bringer dog stadig en ulempe med sig. M2-processoren kan ikke håndtere mere end en ekstern skærm ad gangen, hvorfor jer multitaskere derude nok må springe over.

Inflation og andre fæle sager

Er du blevet overbevist om, at den nye Macbook Air skal være din næste maskine, bør du være opmærksom på, at der er nogle potentielle irritationsmomenter, der kan være forude for dig som Air-køber.

Den første vil du givetvis opleve ved Apples konfigurationshjemmeside, hvor du vil bemærke at en opgradering fra eksempelvis 8 til 16 gigabyte ram samt fra 256 til 512 gigabyte lager, vil løbe op i 3.600 kroner oveni basisprisen på 11.499 kroner.

Desuden er lageropgraderingen fra 256 til 512 gigabyte ifølge The Verge lidt af et must, da den billigste option skulle byde på markant langsommere lager.

Skal du til slut have 900 kroners opgraderingen fra otte til 10 grafik-kerner med i købet, ryger prisen op over en tilsvarende konfigureret MacBook Pro 14 og dennes langt kraftigere processor og bedre skærm.

Inflationen og den stærke dollarkurs rammer altså noget hårdere i den nye model.

Når der dags dato samtidig er op til en måneds leveringstid på den nye maskine, bør det give lidt grunde til tøven.

Den bedste af sin slags

MacBook Air årgang 2020 var lidt af en sensation. Ikke på grund af sit udseende, som man jo havde set før, men på grund af den teknologi der lå inde i maskinen.

I årgang 2022 er det mest det ydre, der er omdrejningspunktet med et nydeligt og veldrejet produkt som jeg dog vil tvivle på, står at til høste mange designpriser.

Skærm, input og touch-flader er alle fintunet og indmaden er ualmindelig bomstærk.

Modsat den M1-baserede Macbook Air findes der nu alternativer til den nye Macbook Air. Skal du have en trofast studie-pc eller en nomade-maskine er 2020 modellen nemlig fortsat en usædvanlig kompetent maskine til en noget mere interessant pris.

Skal du til gengæld have godt med power på farten er MacBook Pro 14 det mere oplagte valg, sådan som prissætningen er i dag.

Men er du ude efter den bedste design-laptop derude er MacBook Air årgang 2022 den bedste af sin slags.

Læses lige nu

    Annonce

    LB Forsikring

    Senior Software Engineer - Digital Enablement

    Københavnsområdet

    Styrelsen for Danmarks Fængsler

    IT-driftskonsulent til Linux-baserede platforme

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Senior specialister (Datacenter Network) til Forsvarets nye Digitale Backbone

    Nordjylland

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Andre events | Charlottenlund

    Roundtable: Skalér teknologien. Bevar kontrollen

    Skab målbar forretningsværdi med cloud og AI. Bevar kontrollen over data, omkostninger og leverandørafhængigheder. Mød Årets CIO 2026 Claus Thomsen fra Lundbeck, og del erfaringer med andre digitale ledere i et roundtable om modernisering,...

    It-løsninger | Online

    ERP Insights 2026

    Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

    Annette Macsay Mostrup

    IFS Danmark A/S