Artikel top billede

Milliardinvestering i Danmarks første kvantecomputer: Minder om udfordringen ved månelanding i 60’erne

Danmarks første fuldt funktionelle kvantecomputer skal se dagens lys i 2034. Det er målet for et samarbejde mellem Københavns Universitet og Novo Nordisk Fonden. Projektet er blandt de mest ambitiøse kvantesatsninger i verden.

Danmarks første fuldt funktionelle kvantecomputer skal se dagens lys i 2034. Det er målet for et samarbejde mellem Københavns Universitet og Novo Nordisk Fonden.

Kvantecomputeren skal hjælpe med udviklingen af ny medicin og give nye indsigter i klimaforandringer og den grønne omstilling.

Med etableringen af kvanteprogrammet tager Danmark sit hidtil største spring i udviklingen af landets, ja måske verdens, første fuldt funktionelle og generelt anvendelige kvantecomputer.

Med en bevilling fra Novo Nordisk Fonden på knap 1,5 milliarder kroner skal forskere på Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet arbejde målrettet mod at gøre det, som techgiganter og stormagter verden over ikke er lykkedes med endnu: At bygge en fuldt funktionel kvantecomputer.

”Udfordringen ved at udvikle en brugbar kvantecomputer er enorm, og minder på nogle måder om udfordringen ved månelandingsprogrammet i 60’erne. Men vi er ambitiøse og satser på, at vi i slutningen af dette program har en kvantecomputer, som kan løse komplekse problemer, som klassiske computere ikke kan,” siger professor Peter Krogstrup Jeppesen fra Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet, som står i spidsen for kvanteprogrammet.

Løber i 12 år

Programmet vil løbe over hele 12 år og skal udfoldes i samarbejde med partnere fra førende universiteter og industrier i bl.a. USA, Canada, Holland og Danmark, der hver især leverer vigtig specialviden til projektet.

En fuldt funktionel kvantecomputer kan på kort tid udføre komplicerede udregninger, som klassiske computere enten ikke kan eller i bedste fald ville skulle bruge flere år på at udføre. En kvantecomputer skaber derfor muligheder for udvikling af nye løsninger på en række områder.

Særligt life science anses som et område, hvor kvantecomputeren potentielt kan være revolutionerende. Life science er studiet af alt levende omkring os og omfatter bl.a. udvikling af ny medicin, epidemiologi, genomforskning og neurovidenskab.

At kvantecomputeren kan gøre en særlig forskel her skyldes, at naturen er fuld af kvantemekaniske systemer, som vi på nuværende tidspunkt ikke er i stand til at forstå, men som en kvantecomputer vil være helt optimal til at håndtere.

”Inden for life science kan vi for eksempel accelerere udviklingen inden for personlig medicin ved at lade kvantecomputeren bearbejde den enorme datamængde, der er til rådighed om det menneskelige genom og vores sygdomme. Denne udvikling vil gøre det nemmere at skræddersy den bedste behandling,” siger Lene Oddershede, Senior Vice President, Natural & Technical Sciences, Novo Nordisk Fonden.

Blandt de mest ambitiøse kvantesatsninger i verden

Novo Nordisk Foundation Quantum Computing Programme kommer til at holde til på det nuværende Niels Bohr Institut på Blegdamsvej i København.

En del af bevillingen går til at etablere Quantum Foundry P/S, som er et partnerselskab, der placeres i forbindelse med programmet. Dette selskab er en fabrikationsenhed, som leverer materialer og hardware til forskerne i programmet, og som arbejder meget tæt sammen med resten af programmet.

I løbet af de første syv år vil forskerne og ingeniørerne udvikle materialer og hardware til kvantecomputeren.

Forskerne skal som en start etablere kapaciteterne til at sideløbende udvikle tre af de mest lovende kvanteteknologiplatforme. Det vil skabe et forsknings- og udviklingsmiljø, som vil have den bedste mulighed for at bestemme, hvilken eller hvilke dele af forskellige platforme der er mest egnede at bygge videre på.

På det område adskiller det danske projekt sig markant i forhold til de andre store kvanteprojekter i verden, som professor Peter Krogstrup Jeppesen kender til. Det er en af grundene til, han betegner projektet som et af de mest ambitiøse nogensinde.

”De andre store initiativer i verden har allerede valgt deres platform, som de prøver at gøre så god som mulig. Men vi forudser, at mange af dem løber ind i en blindgyde på et tidspunkt, hvor der vil være fundamentale begrænsninger enten i kvaliteten af kvantebits eller i forhold at skalere op. Vi vil bruge syv år på at finde den platform, der giver den største mulighed for at bygge en brugbar kvantecomputer. Vi skal have is i maven for at lykkes med projektet,” siger Peter Krogstrup Jeppesen.

De sidste fem år af projektet vil gå med at skalere den valgte platform op til en størrelse, så den bliver brugbar for forskere både på universiteterne og i industrien, samt at anvende den til at løse relevante problemer inden for life science-området.