Skiftedag: Mærsk Data endeligt slugt af IBM

Der var store skiftedag med champagne og kransekage, da Mærsk Data og DMdata i går officielt blev en del af IBM. Navnet Mærsk Data eksisterer ikke længere, mens blandt andet it-selskaberne Acure, Organisator og R5 får lov at fortsætte som selvstændige enheder under eget navn.

Der blev drukket champagne og spist kransekage på IBM's danske hovedkvarter i Lundtofte nord for København, da købet af Mærsk Data og DMdata i går blev officielt, tre en halv måned efter handlen først blev offentliggjort.

De danske konkurrencemyndigheder godkendte 18. november IBM's køb af konkurrenterne, og IBM har siden haft travlt med at undersøge alle de kontraktforhold og kundeforhold, som selskabet hidtil havde været afholdt fra.

Den første dag i december blev så store skiftedag, hvor den største it-fusion i danmarkshistorien blev en realitet, og det betyder en række ændringer i den danske it-branche.

Fortsætter selvstændigt

Nogle opkøbte selskaber fortsætter under samme navn, men nu som helejede datterselskaber under IBM Danmark.

Heriblandt er EPJ-udvikleren Acure, softwareudvikleren Organisator, SAP-huset R5 og vigtigst nok driftsselskabet DMdata.

I den modsatte grøft ligger Mærsk Data, hvis hovedselskaber har taget navneskift til henholdsvis Global Services København og Global Services Århus som en del af IBM's globale serviceforretning.

Det betyder også, at Mærsk Datas hidtidige topchef, Steen H. Knudsen, i går havde sin første arbejdsdag hos A.P. Møller-Mærsk, hvor han fremover skal stå for de it-investeringer, som blev tilbage i koncernen.

Specifikke områder

Ifølge IBM Danmarks administrerende direktør, Lars Mikkelgaard-Jensen, skyldes det kundernes ønsker og behov, at en række selskaber ikke integreres fuldstændigt i IBM, der i går fordoblede sin medarbejderstab til mere 7.000 personer.

- Selvfølgelig er det planen, at vi skal fungere på tværs, så vi kan bruge ressourcer fra eksempelvis R5 sammen med vores interne SAP-ressourcer i Danmark, siger han til Computerworld Online.

- Men nogle af de virksomheder har haft meget specifikke områder, og vi ønsker, at de skal blive ved med det, de er vældigt gode til i dag, fortsætter han.

Det gælder for eksempel selskabet Acure, som senest vandt den strategisk vigtige kamp om at skulle levere et helt centralt landspatientregister til Sundhedsstyrelsen.

Acure bliver krumtappen for IBM Danmarks satsning på sundhedsmarkedet, hvor selskabet på globalt plan i forvejen har en masse aktiviteter inden for elektroniske patientjournaler (EPJ), den farmaceutiske branche og biotek-industrien.

Nye milliardordrer

Også driftsselskabet DMdata fortsætter under eget navn med den hidtidige direktør, Flemming Jensen, i spidsen.

IBM fik i forbindelse med købet af DMdata en 10-årig servicekontrakt om at varetage driften af både Danske Banks centrale og decentrale it-drift med i købet.

Dertil kommer, at IBM i går offentliggjorde, at selskabet har tegnet nye kontrakter til knap seks milliarder kroner med Danske Bank og A.P. Møller - Mærsk.

Det betyder, at IBM nu har to gigantkunder, som hver især får tilegnet en enhed hos IBM Danmark.

Trafik- og logistikcenter

Ansvaret for IBM's investering i de nye selskaber får Bernie Waldron, mens Lars Mikkelgaard-Jensen som dansk topchef skal sikre samarbejdet med resten af IBM i Danmark.

For Lars Mikkelgaard-Jensen bliver den største ændring dog, at en meget stor del af IBM Danmarks medarbejdere fremover kommer til arbejde med opgaver uden for landet i forbindelse med det transport- og logistikcenter, som IBM bygger.

- Udfordringen er at sikre, at forretningsplanen holder, og at vi får del i den vækst, der er på det globale transportmarked, siger Lars Mikkelgaard-Jensen.

Specielt søtransporten og det omkringliggende trafiksystem vokser hurtigt på verdensplan, og IBM planlægger med Danmark og Mærsk Datas baggrund som base at udnytte det vækstpotentiale.

Stærk konkurrence

Hvis man vender øjet hjemad og kigger på Danmark, har konkurrencesituationen dog ikke ændret sig så meget, mener IBM.

- Sådan noget balancerer sig altid ud. CSC sidder stadig på en meget stor del af staten, og KMD sidder på den kommunale sektor. De er begge store nok til at byde på, hvad der ellers måtte være af opgaver, siger Lars Mikkelgaard-Jensen.

Han peger samtidig på, at TDC med gårsdagens køb af Netdesign har sat sig tungt på markedet for IP-telefoni.

IBM forventer, at arbejdet med integrere de to opkøb tager mellem seks og otte kvartaler.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2027

    Digital transformation | København

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    22 & 23. september 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

    Pernille Solvig Graux

    IFS Danmark A/S