Navision-satsning på rejser giver plus

Navision-huset PC System Gruppen vendte virksomheden på hovedet sidste år for at ændre på forrige års underskud. Direktøren tog med ud i virkeligheden som sælger, og sammen med en ny løsning til rejsebranchen vendte det underskuddet til et overskud på en million kroner før skat.

Hvis sælgerne ikke forstår essensen i et godt salg og løber skrigende væk, når direktøren nævner ordet kanvas, så kan man skifte ud i sælgerstaben og selv gå foran som et godt eksempel.

Det mener man hos det danske Navision-hus PC System Gruppen.

? Vi vendte virksomheden lidt på hovedet sidste år. Jeg var for eksempel med ude igen som sælger, fortæller administrerende direktør Viggo Spenner.

Årsagen var, at PC system Gruppen havde fået ansat nogle sælgere, der efter Viggo Spenners mening ikke helt havde den rigtige indstilling til det at sælge.

Løb skrigende væk

? Det dur ikke at løbe skrigende væk, når nogen nævner ordet kanvas. Det grundlæggende salgsarbejde er altså afgørende for at få nogle kunder i hus, siger Viggo Spenner.

Efter at have skiftet ud i staben af sælgere har PC system Gruppen i dag en sund kundeportefølje og forventer, at resultatet før skat i 2004 lander på godt en million kroner, hvilket er en væsentlig fremgang i forhold til 2003's underskud på 1,7 millioner kroner.

? Regnskabet er ikke færdigrevideret, men det bliver lige på den anden side af en million kroner før skat, og det synes jeg er hæderligt i betragtning af de odds, vi har været oppe imod, siger Viggo Spenner.

Fra XAL til Axapta

Udover direktørens salgsbestræbelser i marken har PC system Gruppen brugt 8.000 timer på at konvertere en løsning til erhvervsrejsebureauer fra XAL til Axapta.

? Vi har blandt andet været ude at interviewe medarbejderne i rejsebureauerne for at høre, hvad de vil have, og hvordan det skal se ud, siger Viggo Spenner.

Den nye løsning til rejsebranchen er baseret på Microsofts ERP-system (Enterprise Resource Planning) MBS Axapta. Løsningen får navnet PCSG Travel Axapta.

Denne løsning har sammen med en kraftig satsning på uddannelse også bidraget til fremgangen.

Låner og køber

For at holde lønomkostningerne ned og samtidig være forholdsvis landsdækkende har PC system Gruppen i mange år samarbejdet tæt med det fynske Navision-hus Cosmos IT Partner, der netop er trådt i frivillig betalingsstandsning.

? Vi låner og køber ydelser af hinanden, og det har vi gjort med stor succes i de sidste to til fire år. Det er skidt, at de er gået i betalingsstandsning, og vi krydser fingre for, at de kommer ud af den igen, siger Viggo Spenner.

Han forventer, at fremgangen fortsætter og budgetterer i 2005 med en omsætning på godt 35 millioner kroner og et resultat på 3,5 til 4 millioner kroner før skat.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks