HP's danske topchef langtidssygemeldt

HP's administrerende direktør i Danmark, Jens Frølund, har været syg siden oktober sidste år, hvilket svækker virksomheden. En ekspert mener dog, at HP er godt rustet, fordi virksomheden har solidt etablerede strukturer og er et af verdens bedst indarbejdede varemærker.

Jens Frølund, administrerende direktør for det danske datterselskab i Hewlett-Packard, en af verdens største it-koncerner, er blevet syg og er midt i et halvt års sygeorlov.

Mens Jens Frølund er fraværende, er det HP's økonomidirektør i Danmark, Ole Kalør, der er HP's ansigt udadtil, og som skriver under på dokumenter.

Jan Larsen, partner i rådgivningsvirksomheden LNP, mener, at fraværet svækker HP.

? Det er klart kritisk, når den administrerende direktør i en virksomhed er syg og fraværende i længere tid. Det vil det være i enhver organisation, siger han.

Jens Frølund startede i sit job den første oktober sidste år, men nåede kun at være på arbejde i få uger, før han fik konstateret en alvorlig sygdom. Han har siden været fraværende.

? Jeg tror, at det er knap så slemt for HP at være uden direktør, som det ville være for så mange andre virksomheder. HP er trods alt et af verdens bedst brandede produkter og en virksomhed med meget etablerede strukturer, siger Jan Larsen.

Forandringer og omstillinger

Spørgsmålet er, hvor mange forandringer og omstillingsprocesser HP befinder sig i på det tidspunkt, hvor direktøren er syg.

? Her har HP så den fordel at være en solidt etableret virksomhed med faste rutiner og strukturer, siger Jan Larsen.

Jens Frølund havde sidste år orlov i tre måneder fra sit job som administrerende direktør for EDB Gruppen, hvor han var sammen med sin kone, der var syg af kræft.

Jens Frølund har arbejdet 23 år for IBM, fem år for Digital Equipment Corporation og fire år for EDB Gruppen. Han er uddannet civilingeniør og HD i regnskabsvæsen.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank