Onsdagens aviser om it

Prisindgreb spænder ben for 3G. Spam er et problem for net-udbyderne. DTU-rektor advarer mod at droppe højteknologisk forskning. Nettest rykker op i gear. Tsunami koster it-direktør.

Prisindgreb spænder ben for 3G

Krav om lavere priser for opkald fra fastnet- til mobiltelefoner kan spænde ben for regeringens ambition om at gøre fremtidens mobiltelefoner, 3G-telefoner, til hvermandseje. IT- og Telestyrelsen er godt på vej til at score selvmål, når det gælder om at udleve regeringens ambition om at gøre Danmark til et højteknologisk foregangsland. Alene på kort sigt ventes prisindgrebet at barbere 500 mio. kr. af selskabernes i forvejen hårdt pressede indtjening. (Jyllandsposten)

Spam er et problem for net-udbyderne

Almindelige netbrugere har ingen chance for at gardere sig mod spam - det må være udbydernes ansvar at gøre noget effektivt for at stoppe både spam og virus, lyder det fra webfirma. og de skal gøre noget i en fart, for det haster. Det mener direktør Olav Nørgaard fra webhotel-firmaet Avalonia-net i Kolding. "Den almindelige internet-bruger har ingen reel mulighed for at sikre sig mod spam og virus, og derfor hviler der et tungt ansvar på internet-udbyderne, der er de eneste, der kan sikre forbrugerne effektivt imod uønskede e-mails", siger Olav Nørgaard. Problemerne med spam og virus er et hastigt voksende problem for både erhvervsvirksomheder og private internet-brugere. Derfor undrer det Olav Nørgaard, at udbyderne forholder sig så passivt til de stigende problemer. (Erhvervsbladet)

DTU-rektor advarer mod at droppe højteknologisk forskning

Skal Danmark fortsat være i front på miljø-, medico og fødevareområdet, er det afgørende, at vi forsker i højteknologi som nanoteknologi og biotek. Derfor er regeringens højteknologifond vigtig, siger DTU's rektor Lars Pallesen. "Hvis vi fravælger forskningen i højteknologiske emner, som biotek, nanoteknologi og it, vil det være katastrofalt for Danmarks fremtid. Det ville svare til, at vi i sin tid havde fravalgt at forske i elektricitet og havde sagt, at det kunne de finde ud af i Tyskland eller England". Sådan lyder opsangen til politikerne fra DTU's rektor. (Erhvervsbladet)

Nettest rykker op i gear

Efter to år med nye ejere rykker Nettest op i et andet og højere gear. Første år var ren overlevelse, andet år var stabilisering, og i år er GN Store Nords tidligere guldfugl klar til at flyve højere. En kapitaludvidelse på 40 millioner kroner øger likviditetsberedskabet og giver mulighed for at sætte udviklingen af endnu flere nye produkter i gang. (Børsen)

Tsunami koster it-direktør

Den svenskejede Excellent Group, som gør i outsourcing af kundeservice og også er repræsenteret i Danmark, mister nu sin administrerende direktør som følge af flodbølge-katastrofen i Asien. Arne Weinz har selv taget den vanskelige beslutning om at forlade sin post, idet otte af hans nærmeste familiemedlemmer fortsat er meldt savnet i Asien og han derfor ikke ser sig i stand til at mobilisere den indsats, der er nødvendig. (Børsen)

Annonce

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S