Virus og hackere truer IP-telefoni

En gruppe på 20 teknologi- og sikkerheds-virksomheder er gået i offensiven for at beskytte det blomstrende marked for IP-telefoni mod hackere, virus og andre sikkerhedsproblemer. VoIP-alliancen afdækker problemer og markedsfører løsninger.

Inden internet-telefoni for alvor har fået fodfæste trues teknologien allerede af både hackere og virus, og det vil en ny gruppe af teknologi- og sikkerheds-virksomheder ikke finde sig i.

VoIP-alliancen (Voice over Internet Protocol) kendt under navnet VoIPSA består af 20 virksomheder heriblandt 3Com, Alcatel, Avaya, Siemens, Symantec og Ernst & Young.

Andre medlemmer omfatter adskillige universiteter, det amerikanske the National Institute of Standards and Technology og the SANS Institute, der er en forskningsorganisation for netværksadministratorer og it-sikkerhedsfolk. Det skriver Wall Street Journal.

Afdække problemerne

Målet er til at starte med at afdække sikkerhedsproblemer med IP-telefoni og markedsføre måder at reducere risikoen for angreb på Voice over Internet Protocol eller VoIP-teknologien.

Teknologien kan ved at bruge internettet som transportvej gøre telefonsamtaler langt billigere, men åbner samtidig døren for de samme sikkerhedsproblemer, der plager internettet.

? VoIP har et kæmpe potentiale, men for at blive en succes, skal teknologien være sikker og tilbyde en kvalitet, der er på højde med det eksisterende telefonsystem, siger David Endler, formand for VoIPSA og direktør for Tippingpoint, et sikkerhedsfirma, der for nylig blev opkøbt af 3com, til Wall Street Journal.

? Her kan vores alliance være et første skridt, tilføjer han.

Analysehuset Gartner har tidligere vurderet, at amerikanske virksomheder og myndigheder vil investere mere end fem milliarder kroner på VoIP-systemer i år.

Gartner har desuden estimeret, at 97 procent af samtlige de telefonsystemer, der vil blive installeret på det amerikanske marked i 2007, vil være enten helt eller delvist internetbaseret.

Firewalls ikke gode nok

Blandt problemerne er, at traditionelle firewalls ikke er i stand til at sikre IP-telefonien, og at mange teleoperatører ikke er tilstrækkelig opmærksomme på, at deres sikkerhedsnetværk og -rutiner skal opgraderes.

VoIP-netværk er modtagelige for de samme cyber-sikkerhedstrusler, der rammer datanetværk i al almindelighed, men har potentiale til at ramme mange flere mennesker.

I værste fald kan et frontalt angreb på telefonsystemet blive en national krise, der medfører omfattende økonomisk skade, mener Alan Paller, direktør for the SANS Institute.

Får VoIPSA magt, som den har agt, så vil alliancen snart præsentere de første initiativer, der kan gøre det sikrere at tale i telefon via internettet.

Annonce

Annonceindlæg fra Barco

De vigtigste samarbejdstrends, som enhver IT-leder bør holde øje med

I lang tid har samarbejdsbranchen fokuseret på at forbedre enhedsfunktioner – bedre kameraer, klarere lyd og smartere software. Men den virkelige forvandling handler ikke om funktioner.

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse