Munk IT skifter direktøren ud

Efter det første underskud i 10 år har Munk IT valgt at sige farvel til firmaets administrerende direktør, Kenneth Drud. I stedet overtager Bjarne Søballe posten i det fynske Navision-hus. Søballe er i forvejen partner og chef for Munk IT's københavnske datterselskab.

Efter 10 års konstant vækst røg Munk IT i regnskabsåret 2003/04 ind i sit første underskud, og det koster nu den administrerende direktør, Kenneth Drud, jobbet.

Ny administrerende direktør bliver Bjarne Søballe, der er partner i firmaet og hidtil har været chef for Munk IT's københavnske datterselskab.

? Kenneth Drud og stifter og bestyrelsesformand Helge Munk har gået op og ned af hinanden i næsten 10 år, så jeg tror, at Kenneth Drud trængte til frisk luft. Han havde luftet tanken om at prøve noget andet, så der er ikke megen dramatik i hans afgang, siger Bjarne Søballe.

Millionunderskud

Munk IT, der hovedsageligt beskæftiger sig med Microsofts ERP-systemer, fik i regnskabsåret 2003/04 et underskud før skat på 8,7 millioner kroner ud af en omsætning på 136 millioner kroner.

Tilbagegangen skyldes til dels mange nyansættelser, dels en seks-otte store ordrer, der blev meget dyre for Munk IT.

? Det var en række meget store Axapta-projekter, der løb af sporet for os. Vi er ikke på hjemmebane med de store projekter til tocifrede millionbeløb og fik solgt kontrakterne for dårligt. Det ramte os hårdt, siger Bjarne Søballe.

Han understreger, at forretningen nu er stabiliseret, og at der er overskud i første halvår af 2004/05-regnskabet.

På trods af underskuddet sidste år er Munk IT vokset nok de senere år til at indtage en position som nummer 314 på top 500 over Europas mest vækstskabende virksomheder. Listen er udarbejdet af Microsoft, 3i, Boston Consulting Group og Pricewaterhousecoopers.

Drejet forretningen

For halvandet år siden var Axapta-projekter Munk IT's største forretningsområde, i dag er det Navision.

? Vi har nu 60 mand beskæftiget med Navision, mens det tal for halvandet år siden kun var 20 mand. Vi har drejet forretningen mod Navision og væk fra de helt store projekter, der typisk er baseret på Axapta, siger Bjarne Søballe.

Munk IT vil fortsat gerne være med i de helt store projekter, men så helst som leverandør af en del af projektet.

? De tocifrede millionprojekter skal vi ikke have flere af, men vil som sagt gerne være underleverandør. Som totalleverandør passer vores profil bedst til de små og mellemstore virksomheder, forklarer Bjarne Søballe, der i sommeren 2003 købte sig ind i Munk IT.

Annonce

Event: Computerworld Summit 2027 - København

Digital transformation | København

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

20. maj 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job