Synkron taber overskuddet i Tyskland

Softwarehuset Synkron kommer på trods af fremgang i Norden ud med røde tal på bundlinien. Den nordiske fremgang bliver spist op af en endnu større tilbagegang på det tyske marked. Desuden har Synkron tabt en fire år gammel momssag, hvilket koster selskabet godt en halv million kroner.

På trods af vækst i både omsætning og indtjening blev resultatet for det danske softwarehus Synkron et underskud på 45.615 kroner ud af en omsætning på godt 25 millioner kroner.

? Vi havde også et lille underskud i Norge, men samlet set havde vi fremgang i både omsætning og indtjening i Norden, siger Thomas Marschall, administrerende direktør i Synkron.

Samlet set faldt Synkrons omsætning imidlertid med tre procent. Det skyldes tilbagegang i Tyskland.

? Sidste år løftede én stor ordre resultatet meget i Tyskland, men en lignende ordre udeblev i år. Dertil kommer, at vi har tabt en fire år gammel momssag i Landsretten, siger Thomas Marschall.

Forrige års overskud i det tyske datterselskab på 60.000 kroner blev sidste år vendt til et underskud på næsten trekvart million kroner.

Selskabet har ikke længere nogen ansatte, men opretholdes til at tage vare på indgåede kontrakter. Support med videre sker fra Danmark.

I indeværende regnskabsår budgetteres med et nulresultat i det tyske Synkron-selskab.

Vi kom til at hænge på momsen

Momssagen stammer fra 2000, hvor Synkron sponserede nogle virksomheder med software. Senere viste det sig, at nogle af virksomhederne ikke var momsregistreret, og det blev dyrt for Synkron.

? Det betød, at vi kom til at hænge på momsen. Vores rådgivere mente, at vi havde en god sag, og derfor kørte vi den hele vejen til Landsretten, hvor vi altså tabte. Det har kostet os godt en halv million kroner, siger Thomas Marschall.

Han mener, at Synkron placerer sig både i Norden og i Danmark blandt de fremmeste leverandører af Content Management Systemer, der holder styr på og administrerer indholdet af en hjemmeside, et extra- eller et intranet.

Etableret i 1997 er Synkron en forholdsvis ung virksomhed, og det er svært at gøre sig gældende blandt de mange aktører på CMS-markedet.

Synkron A/SÅrsregnskab
Millioner kroner2003/042002/03
Omsætning25,126,2
Resultat af primær drift (EBIT)-0,010,2
Resultat før skat -0,70,3
Resultat-0,051,1
Egenkapital8,68,7
Antal ansatte3534
? Den eneste måde vi kan komme ud over rampen og skille os ud fra mængden er ved at udvikle os frem til en førerposition. Vi laver nu den nok største udviklingssatsning i CMS-branchen i Norden, og på grund af den lander vi sandsynligvis på et nulresultat i indeværende regnskabsår på trods af fortsat fremgang i både omsætning og indtjening, siger Thomas Marschall.

I stedet for at skubbe udgifterne til udviklingsprojektet foran sig tager Synkron omkostningen med det samme over driften.

? Vi er 40 mand, og 30 procent af vores omsætning relaterer sig til udvikling, og det er meget for et ungt selskab. Faktisk er det forholdsmæssigt mere end Novo bruger, siger Thomas Marschall.

Underskuddet i det norske datterselskab hænger sammen med, at selskabet netop er åbnet, og underskuddet forventes at blive forvandlet til et overskud i 2004/05.

Også for koncernen som helhed ventes røde tal at blive til sorte i indeværende regnskabsår.

Annonce

Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

It-løsninger |

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

22. april 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank