Columbus: Nettotab på 30 millioner kroner

Columbus IT Partner øger omsætningen og reducerer underskuddet med 12 millioner kroner, men lander alligevel med et tab på minus 30 millioner kroner. Ledelsen ikke tilfreds. Selskabet har lånt masser af penge i 2004 og forventer at øge resultatet før skat, så tallene skal skrives med sort i 2005.

Columbus IT Partner tabte i 2004 netto 30 millioner kroner. Omsætningen steg, og underskuddet blev mindre, men der er stadig langt til sorte tal, og ledelsen i Columbus IT Partner betegner 2004-resultatet som "ikke tilfredsstillende".

Der blev i årets løb optaget en række lån. Blandt andet blev der i december indgået en aftale "med en samhandelspartner", der lånte selskabet 15 millioner kroner.

? Lånet kom fra vores største partner, og det er ingen hemmelighed, at det er Microsoft, fortæller Jan Bitterhoff, udviklingsdirektør, Columbus IT Partner.

Lån fra Microsoft

Derudover har Columbus-hovedaktionæren Ib Kunøe lånt Columbus penge i en størrelsesorden, der sikrer egenkapitalen og skaber ro omkring den finansielle situation.

? Det betyder, at vi kan tage fat på nogle af de ting, vi ikke tidligere havde råd til som for eksempel nyetableringer rundt omkring i verden og udvikling af flere horisontale og vertikale løsninger, siger Jan Bitterhoff.

Columbus står på fem ben, når det gælder udvikling af løsninger. Det er industri, handel, finans, service og retail/detail.

Omsætningen steg i 2004 til 581 millioner kroner fra 543 millioner året før, mens driftsresultatet før skat, renter og afskrivning (EBITDA) steg fra 11 millioner kroner til 25 millioner kroner.

Det utilfredsstillende resultat skyldes, at en række datterselskaber har udviklet sig dårligere end forventet. Specielt selskaberne i Norge og Tyskland gik ringe i 2004, hvilket førte til, at det tyske Columbus-selskab blev erklæret konkurs i december sidste år.

Succes i Rusland og USA

Omvendt havde koncernen succes i Rusland, Frankrig og USA med vækst i såvel omsætning som indtjening.

Russeren Vladislav Martynov tiltrådte 16. februar 2005 stillingen som koncernchef for Columbus. Hans tiltrædelse og en god begyndelse på 2005 får selskabet til at forvente en yderligere bedring i år.

Columbus IT Partner A/SÅrsregnskab
Millioner kroner20042003
Omsætning581,3543,2
Driftsresultat (EBITDA)2511
Resultat før skat -18,8-30,8
Resultat-30,6-40,3
Egenkapital3,931,9
Antal ansatte792865
Derudover træder nye regnskabsstandarder i kraft, der betyder, at goodwill ikke længere skal afskrives, hvilket er en fordel for Columbus.

? Vi har af- og nedskrivninger på goodwill på 21 millioner kroner i år. Hvis de nye standarder var trådt i kraft i år, havde vi haft en et overskud på to millioner i stedet for som nu et underskud på 19, siger Jan Bitterhoff.

For 2005 forventer Columbus IT Partner en omsætning på mellem 615 og 625 millioner kroner, et driftsresultat på 35-40 millioner og et resultat før skat på 15-20 millioner kroner.

Aktionærer med mere end fem procent af aktiekapitalen er Consolidated Holdings (Ib Kunøe) med 33,14 procent, Gaardboe Holding (Columbus-stifter Michael Gaardboe) med 31,4 procent og Nordea i Sverige med 11,45 procent.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS

    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen