Forsinkelse koster Mærsk Data Defence dyrt

Mærsk Data Defence har afleveret et storstilet kontrolinformationssystem til hæren. Desværre to måneder for sent, hvilket betyder, at Mærsk Data Defence på trods af en markant fremgang i omsætningen fik millionunderskud i 2004.

Mærsk-selskabet Mærsk Data Defence havde sidste år problemer med at levere et stort kontrolinformationssystem til tiden, og det har kostet selskabet millioner af kroner.

Systemet, der blev udviklet til hæren under navnet Odin, er nu overtaget af hæren, der anvender det under navnet Daccis.

Omsætningen for Mærsk Data Defence gik sidste år frem fra 86 millioner kroner til 155 millioner kroner, mens resultatet før skat gik tilbage med næsten 20 millioner kroner. Fra 5,6 millioner kroner til minus 13,5 millioner kroner.

? Afleveringen af et stort kontrolinformationssystem til hæren blev forsinket i to måneder, og det er forklaringen på, at vi kommer ud med underskud, siger Henrik Ekmann, administrerende direktør i Mærsk Data Defence.

Mærsk Data Defence A/SÅrsregnskab
Millioner kroner20042003
Omsætning155,286,1
Bruttofortjeneste54,148,2
Resultat før skat -13,55,7
Resultat-9,54,0
Egenkapital7,717,2
Antal ansatte172121
Mærsk Data Defence sælger systemer til mange forskellige landes forsvar, og der er ofte tale om meget store og meget komplicerede løsninger.

? Der har ikke været andre faktorer, som har bidraget til det utilfredsstillende resultat. Det er ene og alene denne forsinkelse, der har kostet temmelig mange timer. Da vi kunne se, at vi ikke kunne aflevere som aftalt, aftalte vi en to måneder forsinket aflevering med hæren, siger Henrik Ekmann.

I dag har hæren overtaget og ibrugtaget systemet. Henrik Ekmann vil ikke oplyse præcis hvor mange penge, forsinkelsen har kostet Mærsk Data Defence.

Mærsk Data Defence-direktøren vurderer, at selskabet såvel i år som til næste år vil opleve en markant fremgang i indtjeningen.

Kontrolinformationssystemet til hæren kan sammenlignes med flyvevåbnets kontrolvarslingssystem til at styre kampfly fra jorden og søværnets kontrolsystem i Søværnets Operative Kommando rettet mod at styre søværnets skibe fra landjorden.

Læses lige nu

    Annonce

    Capgemini Danmark A/S

    AI Data Architect

    Københavnsområdet

    Politiets Efterretningstjeneste

    GenAI-specialist i PET

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

    Jim Neble

    Vektus A/S