Onsdagens aviser om it

TDC siger nej til strudsestrategi. Cybercity vil levere bredbånds-tv. Dansk katastrofe-it til Thailand. Smæk til TDC-obligationer. Nye dokumenter belaster Ehuset-direktør.

TDC siger nej til strudsestrategi

TDC vil ikke se passivt til, mens kunderne skifter telefonlinier ud med IP-telefoni. Derfor satser telekoncernen på selv at levere varen, så kunderne bliver i butikken. "Den strudsestrategi, som andre telefonselskaber i Europa har fulgt, vil man ikke se fra vores side. Vi vil være med til at drive udviklingen, og derfor vil man ikke se os som fodslæbende," siger Martin Lippert, direktør i TDC Erhverv. Reaktionen kommer efter, at Novo Nordisk i går offentliggjorde en aftale om at flytte 12.000 telefoner fra fastnettet til IP-telefoni. (Berlingske Tidende)

Cybercity vil levere bredbånds-tv

Inden nytår er Cybercity klar til at levere tv gennem bredbåndsstikket - og Cybercity vil meget gerne selv stå for at sammensætte tilbuddene. Hastigheden sættes derfor op, og nye samarbejder med elselskaberne venter. Dermed udvider bredbåndsselskabet paletten til at kunne levere en tre-i-en-løsning omfattende internetadgang, telefoni og tv gennem det samme bredbåndskabel. (Berlingske Tidende)

Dansk katastrofe-it til Thailand

Det danske firma Plass Data sætter nu en offensiv ind for at få Thailands regering til at droppe en amerikansk leverandør af et DNA-program, der skal lette identifikationen af ofrene efter flodbølgen i Thailand. En gruppe internationale retsmedicinske eksperter og politifolk med danskere i spidsen arbejder på at få Thailands regering til at droppe det amerikanske program og i stedet lade danske Plass Data udvikle et alternativ. (Børsen)

Smæk til TDC-obligationer

TDC-obligationsejerne har tabt cirka 1,7 milliarder kroner de seneste to dage. Kurserne er faldet med seks procent eller mere, mens TDC-aktien til sammenligning er steget med 7,3 procent. "Obligationsejerne er ikke bange for overtagelse fra en industriel køber, men for en LBO-transaktion, som kan udvande kreditkvaliteten i selskabet, akkurat som investorerne frygter i tilfældet ISS," siger Jan Svane Mathiesen, afdelingsdirektør i Nykredit Markets. En LBO-transaktion er en stærkt lånefinansieret overtagelse fra en equity-fond, red. (Børsen)

Nye dokumenter belaster Ehus-direktør

En stribe nye dokumenter i retssagen omkring det kollapsede E-huset belaster tilsyneladende den tidligere administrerende direktør Claus Erik Christoffersen. Dokumenterne, der ikke tidligere har optrådt i sagen, stammer fra den tidligere finansdirektør Kurt Wamberg Rasmussens hjemmecomputer. Dokumenterne omfatter mails fra direktør Torben Krog til Claus Erik Christoffersen, der handler om dårligt salg og manipulation med resultaterne i virksomheden. (Børsen)

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Computerworld

    Hvad sker der, når bryllupsrejsen med AI er forbi?

    Lige nu er det svært ikke at være begejstret for AI.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse