Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Kan du huske dengang før vi så lyset med at skrive tekster til en maskine? Dengang mente vi, at det ypperste inden for teknologisk udvikling var at kunne snakke til vores enheder.
Det var for blot nogle år siden, da stemmestyringen var den grønneste af grønne grene inden for teknologisk landvinding.
Det at kunne bruge vores egen stemme til at sige noget ud i rummet, som en anden omgang Tourettes, for så at få et svar på et spørgsmål, som vi aldrig havde stillet i første omgang, kunne forbløffe os gang på gang.
Som det har været tilfældet før, så var Apple de første der fik os til at se lyset på en ny/gammel teknologi, nemlig stemmestyringen.
Drop fingrene, brug stemmen
På papiret er det da også en teknologi, der giver mening.
Hvorfor bruge vores fingre med afbidte negle til at trykke på skærme, der har vist sig at være mere beskidte end toiletkummen ovre på den nærmeste kommuneskole?
Retorisk spørgsmål, hvis du skulle være i tvivl. I bedste fald ladet spørgsmål.
For det giver jo ingen mening, at stemmen ikke har overtaget som den ultimative kommunikation med vores bedste ven, mobilen.
I 2011 lancerede Apple iPhone 4S og introducerede derved os til deres nye ven, Siri. Og årene efter tog teknologien på himmelflugt – dog ikke Siri selv, der med årene blev mere kedelig og irrelevant.
Hos konkurrenterne havde man en audiofest, med både Amazon Alexa og Googles Assistant. Igen viste Microsoft sig at være uden for det fine selskab med deres Cortana.
Stemmer peakede i 2016
Det peakede umiddelbart tilbage i 2016, da Googles introducerede os for AI til hjemmet i form af vores helt egen assistent, Google Assistant, på deres udviklerkonference.
Her imponerede de os alle med en video af en AI-kontrolleret stemme, der ringede op til en menneske-frisør for at bestille tid.
Det var ikke indholdet af opkaldet, der var interessant. Det var mere måden, som AI’en snakkede på. Den lød som os, talte som os, lavede de samme talepauser som os. Det var unikt. Indtil det ikke var det længere.
Google selv annoncerede at man kunne bruge det på deres Pixel-telefonerne, men det blev aldrig et hit.
Dog åbnede de året efter op for, at man kunne lade AI-stemmen tage de uønskede opkald.
Når telesælgeren så ringede, kunne man bede AI’en om at tage opkaldet.
Efterfølgende kunne du få et fint udskrift af hvordan samtalen havde været mellem sælgeren og AI’en på vegne af dig.
Om sælgeren blev snydt af den menneskelignende stemme eller om du fandt ud af at AI’en havde sagt ja til et fem års uopsigeligt abonnement på side 25 af udskriftet, har ingen turde indrømme endnu.
Det kan meget vel være, at du er blandt de indviede, der stadig den dag i dag ser lyset i at samtale med den teknologiske bedsteven eller beder den runde smarte højtaler i køkkenet om at stille æggeuret for dig.
Det er vanerne der er problemet
Og der findes også oplagte scenarier, hvor stemmekommandoer både giver bedre mening og er hurtigere (*kigger i noter).
Men vores vaner er bare ikke der endnu. Forandringer tager tid, og vaner skal vendes, før vi samlet kan se en værdi i at snakke med vores enheder.
Men indtil stemmen igen tager styringen (pun intended), så har vi pludselig fået en ny konge inden for teknologisk landvinding - og det er tekst.
Det sidste halve år har vi ikke kunne få armene ned over vores alle sammens nye favorit-AI, ChatGPT.
Vi hylder den, tager den op på skuldrene og har armene i vejret: ”Se hvor sej den er!”
Ovre i hjørnet står stemmestyring og tuder – og det gør kun ondt værre, at ChatGPT hælder salt i såret med et lille kærlighedskvad fabrikeret af AI’en selv (på foranledning af mig, måske):
Stemmestyring, du var en gang konge
Over enheder, vi styred med vores stemme.
Men nu er du forældet, en historie fortalt,
ChatGPT har overtaget, nye tider begyndt.
Tekst er tilbage med en kraft, der røber
At stemmestyring nu er fortid, det er ovre.
Men stadig i vores hjerter bor en kærlighed stor,
For teknologi, der fik os til at forelske os mere.
Vi skrev med hånden, derefter med tastaturet i rask tempo.
Men stemmestyring åbnede en helt ny verden for os.
Nu er det tekst, der fører an, med et sprudlende flow.
Forbinder os på ny, med budskab, så klart og så nærværende.
Så lad os fejre tekst, vores gamle kærlighed,
Og tænke på stemmestyring, med taknemmelighed.
For alt har sin tid, og noget må vige plads,
Men tekst vil altid være der, i vores hjerte og i vores hånd.
David Guldager er ny fast klummeskribent på Computerworlds Tech-sektion. Gå ikke glip af technyheder, tests og David - skriv dig op til technyhedsbrevet der kommer en gang om ugen:
