Om få timer begynder Googles enorme I/O show: Det kan du forvente

Google slår dørene op for sin store I/O-udviklermesse om få timer. Se her, hvad du kan forvente af nyheder fra Google. Meget tyder på, at der i år især vil blive lagt vægt på hardware.

Artikel top billede

(Foto: Google PR)

Nedtællingen er i gang.

10. maj klokken 19.00 dansk tid åbner Google portene op for sin årlige I/O udviklermesse, hvor Google har for vane at løfte sløret for det, som selskabet har i pipelinen af både software- og hardwarenyheder.

Mens de sidste to I/O messer har levet i skyggen af corona-pandemien, er der i år lagt op til et af de største og mest omfattende programmer i lang tid.

Det hele skydes i gang med en keynote, hvor Google-direktør Sundai Pichai og det øvrige Google forventes at diske op med opdateringer til både Android og selskabets øvrige software-produkter, navnlig AI-satsninger som Bard, mens også en stribe hardware-nyheder i form af både nye smartphones og tablets.

Android 14 og AI-apps

Google I/O plejer at være ensbetydende med offentliggørelsen af en ny version af Android, som her forventes at blive den 14. i rækken.

Årets overhaling bliver dog ikke nær som omsiggribende som sidste års Android-opdatering, hvor hele interfacet blev opdateret og opfrisket.

Ifølge entusiastmediet XDA Developpers er der endnu ikke lyd om nogen større overhalinger til interfacet i Android 14, hvilket underbygger forlydener om, at Android 14 bliver en mindre opdatering rent visuelt.

Hvad der særligt skal holdes øje med, er hvordan Google vil integrere AI-evner i Android og Googles Apps.

Google Maps og Gmail er stærke kandidater til apps, der står til at få indopereret mere kunstig intelligens.

Dertil forventes AI-assisterede søgemaskine, Bard, at få en debut på den mobile software-platform.

Pixel-fest

Hvad der til gengæld forventes, er et festfyrværkeri af hardware-nyheder, for Google forventes at have hele tre lovende enheder med til messe-åbningen.

Største nyhed bliver den lækkede ’Pixel Fold’ – selskabets første kombinerede tablet og smartphone, som vil få en sammenklappelig skærm indvendigt og en regulær skærm uden på efter samme opskrift som Samsungs Galaxy Fold enheder.

Prisen rygtes at debuttere ved 1.800 amerikanske dollar, hvilket vil placere den ude af den bredde offentligheds rækkevide.

Den kommer samtidig til at vise i hvilket omfang Google kan få sin Android-software til at spille sammen med dobbelt-skærme og storskærms-formater.

I den modsatte ende af prisspektret er Googles kommende budgetvenlige Pixel, model 7a, som forventes at debuttere til under 499 amerikanske dollar, svarende til under 3.400 kroner før told og moms.

Mange officielle oplysninger om enheden er allerede lækket og af dem fremgår det, at der bliver tale om en kapabel enhed med samme Tensor G2-processor som i den dyrere Pixel 7-serie, udstyret med et dobbeltkamera setup bagpå med flere snedige AI-tricks i ærmet.

Skærmen strækker sig over mindre 6,1 tommer, men tilbyder 90Hz-frekvenser, mens den samlede pakke er IP67-godkendt og dermed relativ støv- og vandtæt.

Se mere i den lækkede produktvideo nedenunder:

Pixel til både ude og hjemme

Ud over de mobile enheder vil Google puste liv i både tablet- og smarthome-forretningen med en enhed, som kan brillere både ude og hjemme: Pixel Tablet.

Enheden blev allerede glimtvist præsentereret ved sidste års I/O messe, men synes nu at være klar til sin debut.

Her forener Google en tablet med en dock, der kan forbinde tabletten med en smartskærm og en højttaler.

Hermed forbindes altså tre enheder på en gang: Googles Nest Hub Max, Googles Nest Audio og Google Pixel Slate – alle tre enheder, som hver især nød begrænset succes.

Lækket datablad viser, at der bliver tale om en 11” QHD-tablet med en Tensor G2 processor ombord parret op med otte gigabyte ram og enten 128 eller 256 gigabyte lager.

Batteriet skulle være god for op til 12 timers videoafspilning, hvor lyden sikres af et firedobbelt højtaler-setup, skriver The Verge.

Prisen rygtes til at debuttere ved 600 euro, svarende til 4.500 kroner.

Annonce

Politiets Efterretningstjeneste

Netværksspecialist til IT i PET

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

Microsoft AI Solution Architect

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger IT-supporter til lokal IT Korsør

Region Sjælland

Navnenyt fra it-Danmark

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Emma Karlsson som Solution Architect. Emma skal især beskæftige sig med at forstå kundernes behov og vise, hvordan løsninger fra IFS kan skabe værdi for dem. Emma kommer fra en stilling som Industry Lead Solution Engineer & AI Champion hos Oracle. Emma er uddannet MSc Industrial Engineering and Management, MBA. Emma har tidligere beskæftiget sig med ERP-systemer på tværs af industrier, forretningsprocesser, implementering og presales. Nyt job

Emma Karlsson

IFS Danmark A/S

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub