Test: Med B&O's Beocom Portal får du Teams og meget mere på første klasse

Bang & Olufsen rykker ind på kontorerne med Beocom Portal, der er en luksus hovedtelefon certificeret til Microsoft Teams. Her er ikke noget at være ked af, bortset fra prislappen.

Artikel top billede

B&O certificeret til Teams og derfor også et headset du tager med rundt. Beocom Portal er på mange måder så lækkert som du kan forvente fra lydsnedkerne fra Struer. (Foto: Peter Hyldahl / Computerworld)

"Teams på første klasse" - det er det, B&O lover med deres nye hovedtelefon, Beocom Portal, der til forveksling ligner en af lyd- og designspecialisten øvrige topmodeller.

Portal kan da også fint bruges fuldstændig som normalt til musik, på rejser og så videre - men den er altså født med Teams-certificering.

Certificeringen betyder ifølge B&O blot at man er sikret problemfri tilkobling på Microsoft Teams – og at du er sikret god lyd. Det må vi afgøre senere.

Men det er grundliggende en god idé. Hovedtelefonen skulle være udviklet fra bunden og ikke baseret på en af de mange kommercielle modeller de har på markedet. Men de ligner som sagt og ikke overraskende, dem til forveksling.

Der medfølger etui, der, fysisk set, er lidt stort, men det er let at lægge hovedtelefon i etuiet uden at skulle bruge meget energi på at folde dem rigtigt.

Batteritiden er op til flotte 47 timer og der medfølger naturligvis de rette kabler (men ikke oplader). Prisen er 3.999 kroner (med moms), så du sparer ikke på at det er et business-produkt. Det er faktisk i samme prisleje som de dyreste i den kommercielle serie.

Mere plastik og med god grund

Om det er imiteret eller ægte læder på overdelen og siden af hovedtelefonen kan jeg ganske enkelt ikke se.

Jeg kan dog konstatere, at overfladen er godkendt til et B&O produkt, og skulle der være tale om et materiale, der er mindre organisk end ko-hud. Ja, så er de tilgivet – det er jo et business-produkt, der skal kunne holde til at blive slæbt med rundt og brugt overalt.

Den lukkede hovedtelefon virker stiv, men sidder godt og er fleksibel nok til at den både sidder stramt så den ikke let ryger af og samtidig ikke strammer.

De bløde ørepuder bliver ikke varme og er mindre ”vamsede” og store som de traditionelle hovedtelefoner fra fabrikken i Struer. Men stadig overordentlig fin kvalitet.

Portalen til vellyd

Der tilsluttes let både og ikke mindst ret hurtigt til Teams og andre enheder, og det hele styres som sædvanligt via knapper i bunden.

Der er heldigvis kun to af slagsen, så du ikke skal famle dig frem.

På bagsiden af hver telefon, kan du via touch skrue op og ned, stoppe og så videre.

Det fungerer godt – ikke mindst fordi de ikke er overfølsomme. Du kommer ikke til at ramme og ved et uheld komme til at skrue op ned, stoppe lyden eller andet uheldigt midt i et møde.

Betjening er altså glimrende og er lyden heldigvis også. Jeg noterer tale, der går meget klart igennem i den anden ende. Udendørs er den ikke på niveau med de bedste, men her er tale om et headset primært til møderum.

Lydmæssigt er vi til den neutrale side. Stemmer står meget klart og tydeligt uden irriterende ”s”-lyde. Sæt musik på og du forkæles med en velopløst klang med god bund.

Der er saft i lyden så at sige. Lydbilledet er stort og veldefineret. Ikke overraskende står stemmer klart frem.

Anti-støj funktionen er god og fravælger du den indstilling, der ikke lukker al lyd ude, går det også kun marginalt ud over lydkvaliteten. Med fuld anti-støj slået til, bliver diskanten lidt mere vigende, som det ofte sker med den teknologi.

Kan sagtens være (over)prisen værd

Om Beocom Portal er prisen værd er op til den enkelte. Men du køber jo ikke B&O fordi du er på budget, men fordi du vil forkæles. Og det koster.

Men du får alt andet lige også en oplevelse, der ligger langt fra mange traditionelle hovedtelefoner til erhverv.

Med i ligningen og et argument for at retfærdiggøre dit køb er, at de også kan bruges privat, når du er på lange firma, rejser og så videre. Måske kan du også trække dem fra. Jeg prøver blot at give dig skyts til et køb, hvis du er i markedet. For de kan i den grad anbefales.

Med det i mente mener jeg godt prisen kan forsvares. Du betaler både for vellyd, komfort, bling-effekt og for navnet.

Sådan er det – og uanset hvad du synes om det faktum, så leverer de om ikke andet Teams, komfort og lyd på første række. Og hvem har ikke lyst til det – jeg spørger bare!

Læses lige nu

    Annonce

    BEC Financial Technologies

    Business Continuity Manager - Business Impact & Criticality

    Region Sjælland

    Netcompany A/S

    Microsoft Operations Engineer

    Midtjylland

    RackPeople

    Teknisk Lead

    Københavnsområdet

    Annonceindlæg fra Barco

    De vigtigste samarbejdstrends, som enhver IT-leder bør holde øje med

    I lang tid har samarbejdsbranchen fokuseret på at forbedre enhedsfunktioner – bedre kameraer, klarere lyd og smartere software. Men den virkelige forvandling handler ikke om funktioner.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

    Jim Neble

    Vektus A/S