Det var et råb om hjælp fra det israelske spionagentur, der fik NSO Group til at sætte sit Pegasus-spyware til rådighed for en omfattende masseovervågning, som i 2021 førte til afsløringen af, at softwaren havde været brugt til at udspionere flere hundrede systemkritikere, politikere og journalister.
Pegasus er et hackerværktøj, som giver brugen adgang til at hacke et enormt antal ofre gennem deres smartphones.
"For os som israelere, der hørte at vores teknologi kunne redde liv, sagde vi øjeblikkeligt: "Fortæl os hvad I har brug for, så gør vi det," lød det fra selskabets daværende CEO Shalev Hulio, da man dengang skulle forsvare hvordan mere end 50.000 mennesker var blevet ofre for softwaren.
Det skriver mediet Radar, der henviser til et forskningspapir, som er udarbejdet af israelske forskere, som stiller skarp på den retorik og historieopbygning, som NSO Group har benyttet i arbejdet med at legitimere sine handlinger i forbindelse med sagen.
De to forskere, der har lavet undersøgelsen hedder Dan M. Kotliar og Elinor Carmi, og de fremhæver selv en række usædvanlige metoder i kommunikationsstrategien om sagen:
For det første, siger de to sociologer, har NSO Group givet mange interview og oprettede en hjemmeside dedikeret til emnet - hvilket skulle være særligt usædvanligt i den ellers hemmelighedsfulde efterretningsindustri.
Desuden har selskabet kastet bebrejdelserne videre til brugerne og kunderne af appen.
Og i flere interviews er produktet også fremhævet som ét der har redddet flere liv, når efterretningstjenester har brugt det.
I bund og grund, så er det store argument for NSO Group, at de - som de gode - har været nødt til at bryde loven, for at stoppe de onde, som bryder loven.
