Morgen-briefing: Microsofts Danmarks marketingschef skifter til Atea / Styrelsen for Dataforsyning flytter kontor / Anders Holch Povlsen støtter børsnotering af Klarna / Den første landsdækkende telemedicinløsning har fokus på patienter med KOL

Morgen-briefing: Microsofts Danmarks marketingschef skifter til Atea / Styrelsen for Dataforsyning flytter kontor / Anders Holch Povlsen støtter børsnotering af Klarna / Den første landsdækkende telemedicinløsning har fokus på patienter med KOL / Stort computer-projekt skal tage et snapshot af elementarpartikler

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Velkommen til tirsdagens morgenbriefing, som er bragt af Kristoffer Ingemand.

God læselyst.

Microsofts Danmarks tidligere marketingschef skifter til Atea

Malene Mørup Amini stoppede for måneder tilbage som marketingschef i Microsoft Danmark.

Nu skal hun igen stå for marketing i en af de store aktører på den daske tech-scene.

Hun til en stilling som marketing director hos Atea Danmark.

Det skriver hun selv på LinkedIn.

”Jeg er begejstret for yderligere at uddybe mit kendskab til virksomheden - jeg har altid kendt Atea udefra - senest som en fantastisk partner. Det er sådan en interessant virksomhed med så mange fede tjenester,” skriver hun.

Styrelsen for Dataforsyning flytter kontor

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur er flyttet ind i nye lokaler - i Sankt Kjelds Gård på Østerbro.

Det skriver styrelsens direktør Rikke Hougaard Zeberg på LinkedIn.

”Vi bor sammen med Danmarks Meteorologiske Institut og Danmarks Statistik og så er Nordsøfonden og Kommissarius ved Statens Ekspropriationer heldigvis flyttet med os fra Rentemestervej,” skriver hun.

Styrelsen har ligget på Rentemestervej i Nordvest i København i 34 år.

Anders Holch Povlsen støtter børsnotering af Klarna

Svenske Klarna, der arbejder med digitale betalingsløsninger, tyder på at være på vej mod en børsnotering, da selskabet har oprettet et britisk holdingselskab som led i en ny selskabsstruktur.

Det skriver flere medier heriblandt Finans.

Det er et ”vigtigt første skridt mod en eventuel børsnotering,” meddeler selskabet.

En af de store aktionærer i selskabet er Bestseller-milliadæren Anders Holch Povlsen, som har investeret gennem sit selskab Heartland. Han har ifølge mediet vendt tommelfingeren opad til børsnoteringen.

Den første landsdækkende telemedicinløsning har fokus på patienter med KOL

De danske regioner og kommuner lancerer det første landsdækkende telemedicin-tilbud.

Den nye digitale løsning skal hjælpe borgerne med KOL.

Hjemmeløsningen skal øge livskvaliteten for mennesker, der lever med den alvorlige kroniske sygdom.

Det skriver Danske Regioner.

”Alle fem regioner og 98 kommuner udruller nu det første landsdækkende telemedicin-tilbud, som kan hjælpe med til at forebygge unødvendige indlæggelser og øge livskvaliteten hos borgerne,” skriver regionerne i en meddelelse.

Tilbuddet er testet i Region Nordjylland og 11 kommuner.

Stort computer-projekt skal tage et snapshot af elementarpartiklers

En gigantisk computer-simulering skal som et led i et SDU-projekt tage et snapshot af elementarpartiklers dans med hinanden.

Det skriver Syddansk Universitet i en meddelelse.

Det er partikelfysikeren Antonio Rago, der skal undersøge det via en computersimulering.

Fra EuroHPC har Rago modtaget en bevilling på 120 millioner såkaldte core hours på den europæiske supercomputer LUMI.

For at få en fornemmelse af bevillingens størrelse, kan man sammenligne med, at Danmark, som et af landene i konsortiet bag LUMI, råder over 87 millioner core hours om året til uddeling blandt alle Danmarks forskningsinstitutioner.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Computerworld Summit 2027 - København

    Digital transformation | København

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    20. maj 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S