Morgen-briefing: Carsten Dilling trækker sig fra Icotera / Skat indfører bedre opgørelsesmetode for kryptovaluta / OpenAI og Microsoft sagsøges for brud på ophavsret igen

Carsten Dilling trækker sig fra Icotera. Skat indfører bedre opgørelsesmetode for kryptovaluta. OpenAI og Microsoft sagsøges for brud på ophavsret igen. AI og bæredygtighed i fokus til næste år. Nye sikkerhedstiltag i MitID.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Velkommen til onsdagens morgen-briefing fra Computerworld, som i dag er sammensat af Dan Jensen.

Carsten Dilling trækker sig fra Icotera

Tidligere TDC- og Columbus-topchef Carsten Dilling trækker sig som bestyrelsesformand for det danske fiberselskab Icotera.

Ind som ny bestyrelsesformand kommer nu i stedet Peter Lund, som kender selskabet særdeles godt, i det han var frem til 2017 var administrerende direktør for selskabet. Han overdrog i 2017 posten til den tidligere TDC-boss Rene Brøchner.

Han har siddet i bestyrelsen siden 2017 og ejer desuden 12 procent af selskabet via sit holdingselskab Opasa Invest.

Ind i bestyrelsen for Icotera kommer desuden Jens Aaløse fra Maj Invest, der ejer omkring 70 procent af Icotera, samt Søren Lindgaard, administrerende direktør i JN Data.

Icotera leverer ‘fiber-to-the-home’-løsninger - ikke mindst intelligente gateways til fiberudrulning samt tilhørende software.

Skat indfører bedre opgørelsesmetode for kryptovaluta

Skattestyrelsen indfører forbedret opgørelsesmetode for handel med kryptovaluta, som sigter mod at fjerne den overbeskatning, som mange danske kryptohandlere er blevet mødt med tidligere.

Ifølge Børsen har Skattestyrelsen tidligere anvendt en metode, hvor investorerne blev beskattet af valutaens fulde værdi fremfor gevinsten - og ovenikøbet ud fra en gennemsnitskurs.

Ifølge avisen har styrelsen nu ændret metode, så styrelsen “gør brug af blockchain-teknologien for bedre at præcisere kurspriser og spore kryptovalutaernes bevægelser, når det gælder kryptoindberetninger,” hedder det.

OpenAI og Microsoft sagsøges for brud på ophavsret igen

Mens OpenAI går gennem sin hidtil nok største krise med balladen om Sam Altman mødes selskabet nu af endnu et sagsanlæg om groft brud på ophavsret.

Bag sagsanlægget står en lang række primært amerikanske forfattere, som mener, at OpenAI har kopieret tusindvis af bøger uden tilladelse over i ChatGPT med henblik på at træne den kunstige intelligens.

OpenAI er tidligere blevet sagsøgt en hel del gange med nøjagtigt samme grundlag af en række forfattere - herunder John Grisham, George R.R. Martin og Jonathan Franzen, skriver Reuters.

Det er første gang, at Microsoft også nævnes specifikt i et sagsanlæg af denne type.

Du kan læse mere om årsagen til fyringen af Altman: Bag fyringen af AI-ikonet Sam Altman ligger en dyb uenighed om den retning, som AI-udviklingen skal tage.

AI og bæredygtighed i fokus til næste år

AI og bæredygtighed står øverst på datacenter-industriens dagsorden i 2024, faststår infrastruktur-selskabet Vertiv i en ny såkaldt trendprognose.

AI er den vigtigste trend af alle for industrien, da AI-løsningerne kræver masser af datakraft. Og det er en udvikling, som for alvor står til at tage fart.

“AI og dets downstream-indvirkning på datacenter-densitet og strømbehov er blevet de dominerende historier i vores branche," lyder det fra Vertiv.

Ifølge Vertiv står også nye energilagrings-metoder højt på dagsordenen. Med nye lagrings-teknologier sigter datacentrene her efter at kunne øge anvendelsen af strøm fra ikke-stabile kilder som vind og sol.

Nye sikkerhedstiltag i MitID

Digitaliseringsstyrelsen hæver sikkerheds-niveauet i MitID for at reducere svindel med løsningen.

Blandt andet vil man fremover kunne blokere for adgang til sin MitID-løsning på websitet MitID.dk, hvis man mener, at man er ved at blive svindlet.

Desuden kommer det til at tage meget længere tid at gennemføre ændringer i sin personlige MitID. Her har der indtil nu været en sikkerheds-margin på en times ventetid for at ændre eksempelvis bruger-ID. Det hæves nu til et døgns ventetid, altså 24 timer.

“Ventetiden på MitID.dk er blevet sat op for at værne om din sikkerhed og for at gøre det sværere for svindlere at lokke dig til at give dem adgang til og kontrol over dine personlige oplysninger og MitID,” lyder det fra Digitaliseringsstyrelsen.

Du kan læse mere om ændringer hos MitID her.

Annonce

Annonceindlæg fra Lector

AI kan effektivisere, højne kvaliteten og øge transparensen

Med version 7 af TeamShare tager Lector næste skridt og bygger en platform for AI-agenter, der i højere grad kan følge medarbejderen gennem hele arbejdsprocessen.

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S

EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub