Artikel top billede

(Foto: Photo by Annie Spratt on Unsplash)

Her er 10 spændende it-job som er ledige lige nu: Søg dem her

Der er en masse ledige stillinger derude, og vi har udvalgt 10 it-stillinger fra hele landet, som du kan søge her og nu.

I denne uge kan du nedenfor se et bredt udvalg af stillinger hos spændende arbejdspladser som LB Forsikring, Danmarks Tekniske Universitet og Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.

Hver uge vil du i disse spalter kunne se friske stillinger, med forskellige temaer, eksempelvis branche, beliggenhed eller noget helt tredje.

Vi håber, at du finder noget, der frister.

LB Forsikring søger application manager til Core Services, Kbh Ø

Vil du gerne forandre og være noget særligt for andre?

Dette kan være din mulighed for at få mere substans i dit arbejdsliv. Hos LB lægger vi sjæl i arbejdet, og vi møder medlemmer, kolleger og omverden med skærpet sans.

Du bliver en del af et medlemsejet fællesskab, hvor vi er der for hinanden. Vi deler også målet om at gøre forsikring overflødig.

Som application manager bliver du en central figur i vores application management-team i Core Services. Sammen med 20 dedikerede kolleger vil du fokusere på at vedligeholde og forbedre vores kernesoftware. Vores team er sammensat af tre forskellige roller, som arbejder sammen om at levere teknologiske løsninger, der opfylder vores brugeres forventninger.

Vi tilbyder derfor spændende opgaver og projekter ifm. optimering og digitalisering af vores virksomhed, til fordel for både vores medlemmer men også kolleger.

Læs hele annoncen her.

ATP søger forretningsspecialist til udvikling af gode WorkZone-løsninger, Allerød

Statens Finansielle Ordninger (SFO) i Udbetaling Danmark er ansvarlige for en lang række ordninger, herunder blandt andet sygedagpengeforsikring, tjenestemandspension, tilbagebetaling af SU-lån samt administration af en række statslige tilskud, lån og garantier.

Statens Finansielle Ordninger benytter sig af WorkZone til primært to ordninger: Tjenestemandspension og tilskud, lån & garantier. Begge er ordninger, hvor vi ser et stort potentiale i at forbedre de eksisterende løsninger med automatiserede processer, ledelsesoverblik, integrationer med videre.

Lige nu er Statens Finansielle Ordninger på udkig efter en forretningsspecialist i WorkZone. Dig, der i tæt samarbejde med forretningskonsulenter og kunderådgivere skal være med til at afdække udfordringer, beskrive løsningsmulighederne og prioritere indsatserne.

Læs hele annoncen her.

Semler IT søger softwaretester, Brøndby

Vil du med på den digitale rejse mod fremtidens mobilitetsforretning, og har du stor erfaring med softwaretest?

Brænder du for softwaretest og kvalitetssikring, så er det måske dig Semler Group søger?

I Semler Gruppen er vi i gang med NASA - et historisk stort program for koncernen. Det er en stor digital transformation og optimering af måden, der arbejdes på hele vejen rundt i forretningen. Du vil indgå i diverse opgave- og projektteams i en matrix-organisation.

Du får mulighed for at arbejde med de mennesker, der udvikler løsninger i et komplekst, omfattende og innovativt systemlandskab, der understøtter processer i den samlede værdikæde fra bilfabrik til slutkunden.

Læs hele annoncen her.

AS3 søger full stack software developers, Viby J

Med reference til vores head of digital solutions tilbydes du en spændende stilling med en central placering i koncernen, hvor du kommer til at arbejde med innovative værktøjer og teknologier.

Du bliver en del af et kompetent, kreativt og engageret team, hvor alle bidrager til et godt arbejdsmiljø, der er præget af hjælpsomhed, fællesskab og ordentlighed. Som vores nye kollega får du indflydelse på dine opgaver samt mulighed for at påvirke løsningerne, der udvikles med et langsigtet perspektiv.

Teamet består i dag af 13 medarbejdere, som arbejder med softwareudvikling, projektledelse UX-design – alle med base på kontoret i Aarhus. Digital udvikling har høj prioritet i AS3 og teamet udvides derfor nu med to nye softwareudviklere.

Læs hele annoncen her.

DTU søger funktionel udvikler med teknisk flair til Oracle ERP, Kgs. Lyngby

Du vil være forankret i Oracle Kompetence Center (OKC), som har ansvaret for at videreudvikle, servicere og tilgodese de fælles ønsker og behov til support og udvikling af Oracle Fusion Applications, der indeholder både ERP og HCM. Vi går op i at sparre med hinanden på tværs, da vores forskellige indgangsvinkler giver en god synergi i opgaverne.

I hverdagen vil du sammen med teamet arbejde på ERP-delen af systemet, hvor du er bindeleddet mellem systemet og økonomi-afdelingen, it-leverandøren og universiteternes fælles samarbejdsorganisation ØSS-Samarbejdet.

Vi har i teamet fokus på standardfunktionaliteterne i systemet – både videreudvikling, men også på funktionaliteter, vi ikke har taget i brug endnu.

Læs hele annoncen her.

Lærernes Pension søger IT- og projektkonsulent, Hellerup

Vil du gerne have en alsidig hverdag, hvor du gør en stor forskel? Er du typen, der tager en udfordring op og får den løst – også selvom du ikke har prøvet det før? Trænger du til en arbejdsplads, hvor vi sammen skaber resultaterne? Så læs videre – det er nok dig, vi søger.

It- og projektafdelingen er en nyoprettet afdeling, som står i spidsen for Lærernes Pensions IT samt tværgående projekter.

Vi søger en ny medarbejder, som kan bidrage til, at der i Lærernes Pension implementeres holdbare og smidige løsninger og processer i tilknytning til afdelingens ansvarsområder samt til at drive og rapportere om projekter.

I relation til projekterne er det vigtigt, at du tager ansvar og aktivt deltager i opgaveløsningen. Ofte udspringer projekterne af ny lovgivning (for eksempel DORA og CSRD), og det er derfor afgørende, at du er fortrolig med at læse, forstå og implementere regulatoriske krav samt at omsætte disse til praktiske løsninger, der fungerer i den daglige drift.

Læs hele annoncen her.

Center For IT og Medicoteknologi søger IT Platforms Engineer, der vil arbejde med at kode infrastrukturen, Kbh Ø

Vær med til at udvikle og præge fremtidens it-løsninger, på en af Danmarks største offentlige it-arbejdspladser, gennem anvendelsen af automatisering.

For at kunne tilbyde de mest moderne teknologiske løsninger til vores sundhedsvæsen, er vi i Region Hovedstaden i gang med at udvikle os yderligere – og vi vil have dig med ombord.

Til at løfte denne vigtige opgave søger vi en ny kollega, der kan nikke genkendende til beskrivelsen som en, der arbejder proaktivt, struktureret, team- og udviklingsorienteret og har et særligt godt øje på automatisering.

Vi søger nemlig en ny kollega til en rolle som it platforms engineer i vores enhed, der vedligeholder og udvikler regionens it-infrastruktur.

Læs hele annoncen her.

Unik System Design søger experienced agile QA engineer, Vejle or Aalborg SV

Imagine working in a market-leading company that is among Denmark's Best IT workplaces. You are part of an agile setup working on a greenfield SaaS product based on the latest technologies. Here is your chance to realize that.

At Unik we invest in you and give you time to add to your competencies and further your career. We believe in maintaining a healthy work-life balance, which is why we've incorporated the three days onsite and two days remote model (3:2).

Quality assurance is an integral part of our practices, and you will be an important participant in defining QA strategies and tooling, so we can ensure the new products meet our customers’ high-quality expectations.

You will be part of a strong QA team that has great autonomy and influence on QA strategies, tooling and are responsible for enabling the teams to deliver exceptional solutions. Discussions and challenging each other are an essential part of our regu-lar work.

Læs hele annoncen her.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen søger IT-arkitekt til løsnings- og målarkitektur, Frederiksberg

Vil du sammen med os tage medansvar for at forme fremtidens arkitektur på et område, der gør en samfundsmæssig forskel? Og kan du favne komplekse problemstillinger og anvende arkitekturmetoder til at omsætte dem til konkrete løsninger, der opfylder forretningens behov?

Vi arbejder ufortrødent på at skabe en homogen arkitektur på tværs af en portefølje af projekter, og vi søger derfor en it-arkitekt til vores dygtige team i Told, Arkitektur og Sikkerhed.

Din opgave bliver at levere en sammenhængende arkitektur for toldområdet i Skatteforvaltningen, og sikre at arkitekturbeslutninger i udviklingsprojekter hænger sammen med den overordnede målarkitektur samt forretningens behov.

Du bliver en del af kontoret Told Arkitektur og Sikkerhed, hvor vi har det tværgående ansvar for it-arkitekturen og -sikkerheden for systemporteføljen, som understøtter Toldstyrelsens arbejde.

Da kontoret har et tværgående ansvar, har vi mange interessenter, som vi samarbejder med til daglig, både indenfor toldområdet og på tværs af UFST.

Læ hele annoncen her.

Chisa søger erfaren .NET-udvikler, København SV

Er du en erfaren .NET-udvikler, som kan lide at arbejde i et mindre team med gode kollegaer og uformel omgangstone, så leder vi efter dig.

Vi er en mindre SaaS virksomhed, som hjælper entreprenører med økonomisk overblik i deres byggeprojekter.

Vi har eksisteret siden 2017 og har ambitioner om at udvikle os både nationalt og internationalt. Vi søger derfor en .NET-udvikler til at være en del af denne rejse.

Som .NET-udvikler vil du spille en rolle i udviklingen af vores softwareløsninger, som drejer sig om nyudvikling og integrationer til kunders økonomisystemer. Du vil samarbejde tæt sammen med teamet for både at designe og optimere vores produkt samt sikre at produktet holder sit høje niveau.

Læs hele annoncen her.

Denne artikel er blevet til i samarbejde med Computerworld it-jobbank, og hvis ovennævnte job ikke fangede din interesse, så findes der mange andre ledige stillinger hos Computerworld it-jobbank.

Vil du i betragtning, når virksomheder søger efter it-medarbejdere?

Så kan du nemt oprette et CV på Computerworld it-jobbank, hvilket gør det let for virksomhederne at kontakte dig direkte, når de har et job, der matcher dine kompetencer.

Brug dette link til at oprette et cv eller dette link for tilmelde dig en jobagent, hvor du dagligt modtager relevante stillinger der matcher dine kompetencer.



Flere artikler om Job & Karriere

En af disse 10 spændende it-stillinger kan blive det næste skridt i din karriere

Skal der ske noget nyt i din karriere, kan du overveje en af disse stillinger.

Vi har fundet 10 stillinger som du kan søge lige nu
Vi har fundet 10 stillinger, som du kan søge lige nu
Bliv Mr Robot hos Visma - eller søg et af de ni andre ledige it-job, som vi har fundet til dig
Find dit nye drømmejob i påsken: Vi har fundet 10 stillinger, som du kan søge netop nu

Er du på udkig efter nyt it-job?

På Computerworld it-jobbank kan du hver dag søge og sortere i nye spændende it-stillinger i ind- og udland. Vi har lige nu ledige it-stillinger på siden.

Computerworld it-jobbank er et samarbejde mellem Computerworld og it-jobbank, Danmarks førende karrieresite for it-folk.

Har du spørgsmål til jobannoncerne på disse sider, så er du velkommen til at kontakte it-jobbank

Lynsøgning

Find dit næste It-Job her - Der er ledige it-stillinger lige nu