OpenAI klar med længe ventet ny AI: Den splinternye 'o1' kan løse komplekse opgaver af hidtil uset karakter

ChatGPT's nyeste model kan noget, som almindelige sprogmodeller ikke kan.

Artikel top billede

(Foto: Microsoft/PR)

OpenAI’s hypede ’Strawberry’-model ser dagens lys i form af en ny model kaldet ’o1’.

Her er ifølge selskabet tale om en kunstig intelligens, som er bygget efter andre principper end de storskalasprogmodeller, tjenester som ChatGPT’s GPT-4 model anvender.

I stedet er o1 den første ’ræsonnementsmodel’.

Det er en type AI-model, som sigter efter at være bedre til at løse komplekse opgaver, der kræver indviklede tankerækker at løse.

Modellen omtales af OpenAI som en ’preview’ model og den første af sin slags, mens selskabet samtidig indikerer, at der flere efterfølgere er på vej.

’o1-preview’ arbejder ved at strukturere sin tankerække, før den giver svar, en type ræsonnement, som i højere grad ligner den menneskelige tilgang til at løse opgaver.

OpenAI påpeger her, at den nye model med den metode bliver langt bedre til at løse opgaver fra en række domæner, såsom matematik og programmering.

”Modellen er langt bedre til løse avancerede matematik-opgaver end jeg er, og jeg havde matematik som sidefag på universitetet,” påpeger OpenAI’s chefforsker, Bob McGrew overfor tech-mediet The Verge.

Hvor GPT-4o alene kan score 13 procent rigtige i en kvalifikationseksamen fra de internationale matematik-olympiader, scorer o1 83 procent.

I Codeforce-programmeringskonkurrencer, lander o1 modellen blandt den bedste ottendedel af deltagerne.

Dyr og regnetung

OpenAI’s nye model bliver tilgængelig igennem selskabets ChatGPT-tjeneste, hvor den vil kunne vælge blandt selskabets øvrige modeller, såsom GPT-4o eller GPT-4.

O1-modellens arbejdsgang gør, at ChatGPT vil bruge mere tid på at forstå et spørgsmål og tilrettelægge et svar, før det genereres.

Modellen bliver betragtelig dyrere at anvende, end OpenAI’s nyeste GPT-4o model.

Hvor det koster 15 amerikanske dollar for en million tokens fra GPT-4o, løber en million tokens fra o1-preview op i 60 dollar.

Sammen med modellen lanceres en hurtigere, men mindre kompleks ’o1 mini’ version, der koster en femtedel af hvad den større model koster.

O1 preview debuterer denne uge til abonnenter på ChatGPT Plus og Teams tjenesterne, mens Enterprise- og Education-versionerne af ChatGPT kan forvente at få adgang til den nye model en gang i næste uge.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    T-Systems har pr. 11. november 2026 ansat Henrik Fugmann som Industry Lead, Public Sector. Henrik skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor den offentlige sektor med fokus på digital suverænitet, herunder cloud, AI og sikkerhed. Henrik kommer fra en stilling som Business Director hos DXC Technology. Nyt job

    Henrik Fugmann

    T-Systems

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S