Dakocytomation, der er en fusion mellem danske Dako og amerikanske Cytomation, har valgt at simplificere sin it-infrastruktur og samtidig indgå et globalt outsourcing-samarbejde med IBM.
Under den fem-årige aftale skal IBM sikre driften af Dakocytomations Oracle-baserede Business Management System.
Danskbaserede Dakocytomation udvikler kræftdiagnostiske løsninger til hospitals- og forskningslaboratorier. Virksomheden er i hastig vækst og har i dag aktiviteter i mere end 70 lande verden over med hovedvægt på udviklingsaktiviteter i især Danmark, USA og England.
- Et samlet og fælles it-system er en forudsætning for, at DakoCytomation har det rette informationsgrundlag til at lede virksomheden som en global enhed, siger Jes Østergaard, administrerende direktør i Dakocytomation, som forklaring på outsourcingen til IBM. (kk)