SAP-topchef advarer EU: Drop nu al den overregulering af AI

Christian Klein, topchef for SAP, advarer om, at øget europæisk AI-regulering vil betyde at virksomheder som SAP vil få svært ved at holde trit med de amerikanske konkurrenter i det store AI-ræs

Artikel top billede

(Foto: Lars Jacobsen)

Europæiske virksomheder risikerer at tabe afgørende momentum i kampen mod de amerikanske tech-giganter, hvis EU overregulerer kunstig intelligens.

Sådan lyder advarslen fra Christian Klein, administrerende direktør for Europas største softwarevirksomhed, SAP, i et interview med Financial Times.

Han påpeger, at Europa vil stå med massive konkurrencemæssige udfordringer, hvis virksomheder i EU bliver pålagt store begrænsninger i, hvilke data de kan bruge til at udvikle nye AI-modeller, mens der samtidig er frit spil i USA.

“Jeg er fuldstændig modstander af den form for regulering af teknologien. Det vil gå ud over den europæiske konkurrenceevne, hvis jeg har bedre mulighed for at teste mine AI-modeller i USA,” siger han i interviewet.

Kæmper med Oracle og Salesforce

Softwarevirksomheder som SAP, Oracle og Salesforce kæmper i øjeblikket om at være de bedste og hurtigste til at integrere kunstig intelligens i deres produkter. Eksempelvis gennem brug af chatbots, der kan handle på baggrund af prompts skrevet i helt almindelig tekst.

Men samtidig udfordres virksomhederne af EU’s omfattende reguleringer. Det gælder GDPR-reglerne, Digital Markets Act og ikke mindst den nye AI Act, der forsøger at regulere de mest kraftfulde store sprogmodeller.

Reguleringen har allerede haft konsekvenser for, hvilke produkter de europæiske forbrugere kan få adgang til. Således har Apple meddelt, at selskabets meget omtalte AI-løsninger, Apple Intelligence, på grund af Digital Markets Act ikke vil kunne bruges på europæiske iPhones.

Meta, selskabet bag Facebook, Instagram og WhatsApp, har af samme årsager ligeledes måttet bremse udrulningen af AI-produkter i EU.

Vender blikket mod USA

I takt med at SAP har skruet op for sin satsning på kunstig intelligens, har selskabet ifølge Financial Times i stigende grad rettet blikket mod USA.

Her har SAP i et forsøg på at tiltrække amerikanske udviklere åbnet såkaldte labs tæt på store californiske universiteter som Stanford, Berkeley og UCLA. Samtidig har SAP også investeret i amerikanske AI-startups som Anthropic og Cohere.

Det øgede fokus på kunstig intelligens har også påvirket selskabets medarbejderstab, hvor et nyt omstruktureringsprogram med fokus på AI ifølge SAP vil få konsekvenser for cirka 10.000 ud af selskabets i alt 110.000 ansatte.

“Hvis vi ikke satsede på kunstig intelligens, og det ikke påvirkede os internt, så ville SAP ikke være konkurrencedygtig længere,” siger Christian Klein til Financial Times.

SAP investerer ifølge Financial Times cirka 15 milliarder kroner i kunstig intelligens hvert år. Det er dog fortsat kun en brøkdel af de trecifrede milliardbeløb, som de helt store amerikanske giganter forventer at investere i området i 2024.

Annonce

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2027

Digital transformation | København

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

22 & 23. september 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

Jim Neble

Vektus A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S