Morgen-briefing: AWS tilbyder gratis AI-chips for at slå Nvidia / Tiltro til dansk økonomi i top / Ti år i spjældet til bagmand af BEC-svindel / Trump udpeger ‘Kina-høg’ som CIA-chef

AWS tilbyder gratis AI-chips for at slå Nvidia.Tiltro til dansk økonomi i top. Ti år i spjældet til bagmand af BEC-svindel. Trump udpeger ‘Kina-høg’ som CIA-chef

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen,

Onsdagens overlevering af de vigtigste it-nyheder er igen sammensat af Frederik Therkildsen.

Amazon går til kamp mod Nivdia, tiltroen til den danske økonomi er i førersædet i Europa, amerikanske myndigheder har sat en 33-årig nigerianer i fængsel efter omfattende BEC-svindel og Donald Trump er så småt begynde at sætte sit hold for de kommende fire år.

God fornøjelse.

AWS tilbyder gratis AI-chips for at slå Nvidia

Der er ingen tvivl om, at Nvidida har sat sig på tronen, når det gælder den nyeste generation af grafikkort til at træne store AI-modeller.

En udvikling, man hos AWS ikke just er super glad for. Derfor vil forskere kunne få gratis adgang til at træne AI-modeller på Amazons chips, skriver Reuters.

Konkret vil AWS give kreditter til 110 millioner dollars til forskere, der ønsker at udnytte Amazons egenudviklet chip, Trainium, til udviklingen af AI-modeller.

Forskerne fra Carnegie Mellon University and the University of California har allerede fået mulighed for at bruge kapaciteten gratis.

Selvom Amazon mister terræn, så er det stadig den største leverandør af cloud målt på omsætning.

Tiltro til dansk økonomi i top

Forventningerne til den danske økonomi er helt i top.

Faktisk er den danske optimisme for økonomien den højeste, hvis man sammenligner med de øvrige europæiske lande, som blandt andet tæller Storbritannien og Tyskland.

Det kan man læse i en undersøgelse foretaget af Censuswide Research, som er betalt af den danske fintechvirksomhed Pleo, hvor knap 3.000 europæiske finansielle beslutningstagere, heriblandt 250 danske respondenter, er blevet spurgt.

”Det er opmuntrende at se den økonomiske tro på fremtiden vinde frem i Danmark igen. Det viser, at danske virksomheder nu kan rette blikket mod vækst og innovation i stedet for at håndtere kriser som pandemi og inflation. Det er en positiv udvikling, vi ser frem til at følge,” lyder det fra Søren Lonning, der er finansdirektør i Pleo.

Ti år i spjældet til bagmand af BEC-svindel

En nigeriansk mand på 33 år, Babatunde Francis Ayeni, blev i denne uge idømt ti års fængsel i USA for at have udført omfattende Business Email Compromise-svindel, der er en form for phishing, hvor ofrene trykker på et link.

Særligt slemt er det gået ud over ejendomsmæglere og deslige, skriver Recorded Future.

Ved at overvåge mailboksen hos fra ejendomsmæglere, så fik de nys om kommende handler, så de lokkede køberne til at overføre pengene til dem til i stedet for mægleren.

Sammen med to medsammensvorne er det lykkes at snyde 400 ofre, hvoraf 231 af dem ikke kunne få deres penge tilbage - ialt er det lykkedes dem at svindle for lige knap 20 millioner dollars.

"Kriminelle over hele verden tror måske, at de ikke forårsager skade på deres ofre, og at de er sikre bag deres tastaturer, men denne sag beviser det modsatte,” udtaler chefanklageren Sean P. Costello efter dommen.

Trump udpeger ‘Kina-høg’ som CIA-chef

John Ratcliffe bliver den kommende chef for CIA. Det forklarer Donald Trump en udtalelse ifølge Reuters.

Han har tidligere været topchef for NSA under Trump. John Ratcliffe har tidligere kritiseret CIA for ikke at støtte Israel nok i kampen mod Iran.

Derudover han kendt som såkaldt ‘Kina-høg.’

"Efterretningerne er klare: Beijing har til hensigt at dominere USA og resten af planeten økonomisk, militært og teknologisk," skrev Ratcliffe i en artikel i december 2020 i Wall Street Journal, skriver Reuters.

Læses lige nu

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

    Digital transformation | Ballerup

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    TDC Erhverv har pr. 1. maj 2026 ansat Peter Bjerregaard Harden som Senior Vice President (SVP), Enterprise Sales. Peter skal især beskæftige sig med at drive transformationen mod at blive en førende, kundecentreret partner inden for Cloud, Cyber og integrerede ICT-løsninger. Peter kommer fra en stilling som Country Manager hos Google Cloud Danmark. Peter er uddannet Cand. Merc (AU), HD, Organisation og Ledelse (CBS), Bestyrelsesuddannelse (CBS). Peter har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Google Cloud i Danmark samt roller hos Microsoft, Salesforce og i management consulting. Nyt job
    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job