Lige inden jul 2024 kunne Computerworld bringe en god nyhed fra analysevirksomheden nPerf: Danmark har det hurtigste fastnet-internet i Norden.
Den gennemsnitlige danske bruger kan nyde en downloadhastighed på 174 Mbps. Med henholdsvis 166 Mbps og 164 Mbps er Sverige og Norge næsten på omgangshøjde, og Finland kommer ind på fjerdepladsen med 128 Mbps.
Et punkt, som fylder meget i medierne, er, at Danmark skal helt i mål med 2021-teleforligets ambition om, at samtlige husstande senest i 2025 skal kunne få en ordentlig internetforbindelse.
Dette defineres som en downloadhastighed på mindst 1.000 Mbps – på 98 procent af alle landets bolig- og virksomhedsadresser.
Det er noget af en barrehævning: Mere end en femdobling fra det aktuelle rekordniveau og en 10-dobling af det gamle forligs krav om 100 Mbps download (og 30 Mbps upload).
1.000 Mbps download i hele Danmark – hvordan?
”Med vores 5G-mobilnet” vil det kunne lyde fra TDC Net, Telenor/Telia og 3, som alle har investeret formuer i udbygning af deres sendemaster, fødekæder og anden infrastruktur.
Selvfølgelig kan der være småhuller i deres totale dækningskort, men det er ikke helt ved siden af at fastslå, at hele Danmark har 5G-mobildækning.
Dog vil der – i hvert fald lige nu – være mange adresser, hvor 5G-indikatoren er tændt, men hastigheden ikke kommer i nærheden af 1.000 Mbps.
”Med vores fibernet,” vil vi kunne høre fra TDC Net, Telenor/Telia, Norlys og et væld af andre brands, der tilbyder internet via egne fiberforbindelser eller lejer sig ind på andres net.
Aktuelt er fiberdækningen lige under 90 procent og kommer næppe nogensinde helt op på de hundrede procent.
Der vil nok altid være nogle adresser, som det vil være prohibitivt uøkonomisk at tilslutte via fiber.
Hvis der heller ikke er 5G-tilgængelighed på sådanne lokationer, vil et oplagt alternativ være satellitter.
Selv med nypudsede, prisfokuserede briller er der nemt for en forbruger at miste overblikket, når vedkommende leder efter den bedste og billigste internetforbindelse til netop sin situation.
Der findes en stribe portaler på nettet, hvor du skal kunne sammenligne de forskellige udbyderes priser og øvrige vilkår. Bemærk mit lille ”skal kunne” forbehold.
Nogle steder har jeg siddet med den fornemmelse, at hvis jeg ikke var rundforvirret i forvejen, ville jeg hurtigt blive det efterhånden som jeg prøvede at grave mig ned i substansen.
Hvis du vælger en fiberforbindelse, kan du regne med, at fastnet også står for fast hastighed – med et fradrag på omkring fem procent til administration af trafikken.
En 1.000 Mbps-forbindelse vil levere omkring 950 Mbps netto til både download og upload, og går du all-in med 2.500 Mbps, får du omkring 2.350 Mbps hver vej på bundlinjen.
Fiber har også en meget kort pingtid – kaldes også latens eller responstid.
Min installation er helt almindelig, og den forsinker signalerne med omkring 1,5 millisekunder, hvad selv en OL-guldvinder i eSport sagtens bør kunne leve med.
5G er mindre gennemskueligt
De internetudbydere, som satser hårdt på 5G-mobilbredbånd, forsømmer ikke mange lejligheder til at fremhæve, at denne trådløse teknologi kan levere 10 Gbps+ (mere end 10.000 Mbps) og have pingtider på blot et millisekund.
I den forbindelse nævner de sjældent, at de sælger fremtidsmusik, for disse præstationer forudsætter brug af et meget højt 26 GHz-frekvensbånd, som foreløbig kun er tilgængeligt til testformål.
En virkelig perle har jeg fundet på portalen Speedtest.dk, som ikke har andet end navnet til fælles med den populære app Speedtest by Ookla.
En ikkenavngivet person har skrevet følgende: Du kan også snildt koble dig på 5G mobilt bredbånd, hvis du er gamer – for latenstiden, som du ville opleve på det gamle mobile netværk, er forsvundet med 5G.
Forsvundet?
En latenstid på 0 (nul) millisekunder?
Heller ikke 5G-radiobølger bevæger sig hurtigere end med lysets hastighed, som i runde tal er 300.000 kilometer i sekundet – 300 kilometer på et millisekund.
Prøv at rulle ned i denne artikel og se de meget nærværende pingtider, som jeg har målt med to smartphones og den ægte Speedtest-app.
Eksperterne hos Billig-Bredbånd.nu prøver ikke at klassificere de forskellige 5G-udbyderes produkter efter hastighed, men nøjes med at nævne, at hvis du er tæt på en mast, kan du regne med omkring 500 Mbps download.
Og det bliver sværere endnu.
I Danmark har de enkelte 5G-udbydere på auktioner erhvervet rettigheder til forskellige frekvensbånd i området fra 700 MHz til 3.500 MHz. Jo højere frekvens, desto større båndbredde – og kortere rækkevidde.
Udfordringen for dig som indkøber eller forbruger er, at ingen 5G-mobiludbyder kan levere deres hurtigste bredbånd på alle lokationer.
Derfor kan det kræve en vis indsats at finde ud af, hvor hurtigt 5G-mobilbredbånd du egentlig kan regne med at få på en given adresse.
Uanset om du går ind på Billig-Bredbånd.nu eller anden bredbåndsportal, kan du få en tilbudsoversigt, hvor du kan indtaste din adresse og se mulighederne netop dér.
Det skal bemærkes, at speedometervisningen ikke er baseret på målinger i marken, men bruger en såkaldt branchefælles beregningsmodel.
Desuden er den forventede hastighed simuleret ved udendørs brug, og det er jo ikke videre relevant for ansatte i en kontorbygning.
Computerworld, eksempelvis, holder til i en forholdsvis moderne bygning, hvor der ser ud til at være brugt præfabrikerede betonelementer og højisolerende vinduer, som kan være svære at forcere for højfrekvente radiobølger.
Hvis en medarbejder vil bruge sin mobiltelefon midt i et af storrumskontorerne, hvor meget signal vil der så være til rådighed?
Jeg har ikke tjekket forholdene, men på basis af det internationalt anerkendte SPT-princip (Slag På Tasken) kommer mit bud til at lyde på halvdelen eller mindre af teleselskabets beregnede værdier – altså et godt stykke under teleforligets 2025-ambitionsniveau.
Myndighedernes portaler
Digitaliseringsstyrelsen, som er en del af Digitaliseringsministeriet, har fået udviklet et par portaler, som kan hjælpe med valget af en internetudbyder.
Jeg har brugt tjekditnet.dk| til at se, hvilke løsninger Computerworld kan vælge imellem.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur står bag en portal med endnu større nørd-appeal, nemlig Mastedatabasen.
Når du indtaster din adresse i søgefeltet, kan du ikke alene se dine lokale sendermasters placering. Du kan også se, hvilken teknologi der er tilgængelig fra de enkelte master.
Empiriske undersøgelser
Hvis jeg skulle kortlægge mulighederne for 5G-mobildækning hos Computerworld eller i et privat hjem, ville jeg begynde med at gå rundt i bygningen medbringende en håndfuld mobiltelefoner med SIM-kort fra forskellige udbydere og Speedtest-appen aktiveret. Og WiFi-sektionen deaktiveret!
Ved hjælp af dette enkle måleværktøj med gratis software – og en del tålmodighed – er det nemt at få et indtryk af mobildækningen i ethvert miljø.
Hjemme hos mig selv, hvor jeg fra første sal kan se mobilmaster, der er et lille ejendomsmæglerstenkast væk (omkring 300 meter), lover 3 en udendørs 5G-hastighed på 200-600 Mbps.
Ifølge Tjek dit net-portalen skal jeg kunne få 1.000+ Mbps fra YouSee og Telia/Telenor.
Disse specifikationer har jeg aldeles lavpraktisk tjekket ved hjælp af to smartphones – min trofaste Samsung Galaxy S20 Ultra 5G og en OnePlus 11 med SIM-kort fra henholdsvis YouSee og 3.
Jeg har trodset vinterkulden og målt udendørs i jordhøjde i haven samt i omkring seks meters højde på en lille altan på første sal.
Desuden har jeg foretaget indendørs målinger i mit kontor i kælderen og i soveværelset på første sal.
Alternativer til 5G og fiber
Hvis du tjekker dine internetmuligheder på Tjek dit net-portalen, vil du på de fleste adresser få mulighed for at vælge 5G og/eller fiber.
Desuden kan du nogle steder blive tilbudt kobbernet (xDSL), som hos Computerworld i Herlev kan levere op til 33/2 Mbps, eller coax, som via kobber-antennekabler kan håndtere op til 1.000/500 Mbps.
Coax er hurtigt nok til de fleste lige nu, men pingtiderne er på niveau med 5G, og tidshorisonten er næppe meget længere end for kobber-telefoni, der så småt er ved at blive sløjfet og skal være helt væk inden 2030.
Begge disse alternativer er mindst lige så dyre som 5G/fiber, og den eneste grund til at vælge coax kan være, at der allerede er installeret kabler af denne type i bygningen.
Telefon-kobber kan i dag ikke anvendes til meget andet end fastnettelefoni samt fjernstyring af varmepumper i sommerhuse og lignende formål, der kun kræver datastrømme i kilobitklassen.
En mere oplagt mulighed på adresser, hvor der hverken er 5G-dækning eller mulighed for fibertilslutning, er satellitkommunikation.
Her er den bedst kendte løsning Elon Musks Starlink-netværk, hvor et stort antal lavtflyvende satellitter i baner omkring 400 kilometer over Jorden kan fungere ligesom et 5G-netværk.
Ligesom satellit-telefoner behøver Starlink-installationer ikke andet end strøm, og derfor er de også ideelle i områder, hvor kommunikation kontrolleres af myndigheder med et anstrengt forhold til ytringsfrihed og andre demokratiske rettigheder.
Desuden kan en Starlink-enhed være en naturlig del af en preppers overlevelseskit.
To ulemper
Der er to ulemper ved Starlink.
For det første er det en relativt dyr løsning. Et såkaldt Standard Kit koster 2.600 kroner plus forsendelse, og et abonnement koster fra 485 kroner om måneden, afhængigt af det ønskede dataforbrug.
Ydermere er Starlink langsomt efter nutidens standard.
Download-hastigheden opgives til et sted mellem 25 og 220 Mbps, og upload ligger fra 5 til 20 Mbps. Pingtiden kan variere fra 25 til 60 millisekunder eller endnu mere, hvad der kan give udfald ved filmstreaming og gøre gaming nærmest umulig.
Selv om Elon Musk – som sædvanlig – fylder mest i medierne, er der andre udbydere af satellitbaseret internet.
De får Starlink til at ligne et discountprodukt. Er du nødt til at spørge om prisen, har du ikke råd.
5G eller fiber? Ja tak!
Efter min mening er det en overdreven forenkling at gøre 5G versus fiber til et enten/eller-valg.
Jeg betragter internet via 5G som et convenience-forbrugerprodukt.
Lidt ligesom kameraet i en smartphone.
Det kan fungere imponerende godt og mere end dække selv ret krævende forbrugeres behov for foto, video og lyd.
Til erhvervsmæssige formål foretrækker de fleste professionelle stadig at arbejde med rigtigt værktøj.
Selvklart bruger jeg også min smartphone til at surfe og læse mail, men på rejse eller ferie er en lille mobilrouter en fast del af håndbagagen, så jeg slipper for at være afhængig af andres ”gratis” WiFi.
En batteridrevet mobilrouter er også rar at have i tilfælde af en – sjælden – strømafbrydelse.
For en lille familie, der arbejder hjemme, er lyn-lynhurtigt fiber en luksus, men stadig en mærkbar behagelighed.
Der skal ikke altid være mange på en arbejdsplads, før et 5G-mobilnet kan blive en flaskehals, og hvis flere arbejder intensivt med AI, er der ikke længere noget, som hedder ”nok” båndbredde.
Det er korrekt, at 5G er under fortsat udvikling, og næste trin hedder 6G.
Noget tilsvarende kan siges om fiber og WiFi.
Min forventning til 2025 er, at 5 Gbps-fiber snart vil blive rullet bredere ud. Og WiFi 7 vil snart kunne udfordre 5G i business- og industrimiljøer.
Der er meget at glæde sig til.
