Test: På vinter-langtur med den ultimative el-VW

VW ID.7 Tourer er født som den ideelle kilometer-knuser. Vi afprøver denne raison d'être i vinterkulden.

Artikel top billede

(Foto: Niels de Boissezon)

At køre elbil kræver lidt omprogrammering af ens hjerne.

Man kan selvfølgeligt lynhurtigt vænne sig til, at kræfter leveres øjeblikkeligt, når der ikke er nogle gear, stempler eller anden masse end få elektroner, der skal flyttes.

Hvad der kræver mere tilvænning er, at der skal planlægges noget mere, når man skal på langfart – særligt her om vinteren, hvor batteriers kemi typisk har svært ved at holde og flytte på netop elektroner.

Er der en bil, som skulle kunne gøre de bekymringer til skamme, så er det dagens testemne, VW’s kilometerknuser ID7, som i sin stationcar-variant døbt ’Tourer’ også kan brillere i de praktiske tests.

Motorvejs-maestro

VW ID.7 er bygget på selskabets første og eneste rendyrkede el-platform men her i en tunet og revideret variant, som i tilkøb er blevet forlænget og øget i den testede ’S’ variant.

Det giver plads til et større og relativt kvikt ladende batteri med 86 kWh at rutte med, hvor VW’s øvrige biler må nøjes med 77 kWh.

I praksis giver det en WLTP-rækkevidde på 690 kilometer i stationcar-udgaven, mens der i sedan-versionen kan klares lige over 700 kilometer. Det er med andre ord denne slags elbil, du gerne vil have på langtur

Dagens testemne er udstyret med ekstra store fælge, som ganske vist klæder bilen, der i forvejen byder på et flottere look end hatchbacken, men som til gengæld afkorter rækkevidden med hele 50 kilometer.

Inden i giver stationcar-udformningen ikke så store pladsmæssige forskelle, som man skulle tro – ID.7 er nemlig i forvejen en kæmpestor og rummelig bil på godt fem meter.

Til gengæld lægges der op til lettere af og pålæsning og en bagrudevisker, som man glæder sig over, når nu vejret står på sjap og sne. Man får da også lidt mere plads – 605 liter i stedet for 532 liter.

Skal du fylde al den plads ud, vil du dog erfare, at lasteevnen er begrænset – kun 385 kilo er der altså til fire passagerer plus bagage.

Skal du trække dit habengut på en trailer, er denne også begrænset til et ton på krogen.

Afstemt komfort

Det, der er kommet med på tur, får til gengæld en komfortabel og raffineret køreoplevelse.

Sæderne slutter godt om en, udsynet er godt for så stor en bil, og der er nogle rare og lækre materialer samt ambientbelysning de fleste steder.

Enkelte steder kan man dog se, at ID.7 bygger på den samme knap-forskrækkede platform som de øvrige ID.biler, hvorfor man skal regne med en tur forbi den 15 tommer store infotainmentskærm og lidt tøven for at betjene sager såsom klimaanlægget og navigationen.

Til trods for, at bilen ikke er udstyret med adaptiv affjedring, er man godt kørende i ID.7 Tourer, som styrer præcist og konsekvent, mens komforten er allestedsværende.

Bilen kan dog ikke løbe fra, at den vejer imposante 2,3 tons, så selvom der er 286 hestekræfter til at skubbe kareten frem, opleves den aldrig som nogen raket.

Hvad den skal have yderlige ros for, er dens evne til at holde støj og omverdenen ude selv på våd vejbane og ved høje hastigheder.

Det gør samtidig også turen lettere, at assistentsystemerne forstår at hjælpe uden at være for påtrængende, mens detaljer som det informative head-up-display og ambient-belysning, der følger navigationen, er rare features at have.

Vintervejret truer

Dagens testemne er som nævnt opgivet til at kunne tilbagelægge 636 kilometer på en tankfuld elektroner.

Det skal du slet ikke regne med, når temperaturen er omkring frysepunktet. På min 600 kilometers tur fik jeg ladet op af to omgange – hvor begge opladninger var kortere seancer.

Realiteten er, at når vi er nær frysepunkter, og når det i øvrigt står på slud eller sludlignende regn, kan man ikke tvinge mere end små 400 kilometer ud af batteriet ved pæne 110 i timen.

Det bør række til de fleste, men det understreger det faktum, at elbiler - selv dem med lang rækkevidde - mister omkring fjerdedel af sommer-rækkevidden i det danske vintervejr.

Stadig en motorvejsmester

VW ID.7 er skabt til langfart og opfylder da langt hen ad vejen sin mission, selv når elementerne er imod den.

De enkelte ulemper, der kan nævnes, hænger dog sammen med bilens platform, som er noget tung og knap-forskrækket, hvilket går ud over lastevnen og ergonomien.

ID.7 Tourer tilbyder dog plads og komfort som en ægte tysk bil, hvilket lige akkurat retfærdiggør, at priserne starter ved 456.995 kroner.

Vil du have den ultimative motorvejsmester, bør du dog spendere 60.000 kroner mere for at få det større batteri og dermed rækkevidde og den ret vigtige ’Style’ udstyrspakke og dennes kørselsassistenter og matrix-lys.

Læses lige nu

    Annonce

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Andre events | Charlottenlund

    Roundtable: Skalér teknologien. Bevar kontrollen

    Skab målbar forretningsværdi med cloud og AI. Bevar kontrollen over data, omkostninger og leverandørafhængigheder. Mød Årets CIO 2026 Claus Thomsen fra Lundbeck, og del erfaringer med andre digitale ledere i et roundtable om modernisering,...

    It-løsninger | Online

    ERP Insights 2026

    Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank