Test: Drømmen om den perfekte rengøringsrobot er tæt på at være indfriet

Med Dreame X50 Ultra får du en rengøringsrobot som du kan regne med rent faktisk gør rent. At den så irriterer lidt på andre måder, kan man leve med.

Artikel top billede

(Foto: Dreame PR)

Det er altid lidt af en fornøjelse at slippe en robotstøvsuger løs i hjemmet – særligt med en moppe-funktion som bonus-feature.

At have teknologi, der trofast arbejder for en og letter ens hverdag, er jo lidt af en drøm, der går i opfyldelse.

Drømmen kan dog briste i virkeligheden, for det er langt fra altid, at der bliver gjort grundig rent.

Kinesiske Dreame vil dog puste liv i drømmene. Det er en relativ ny startup inden for snedige enheder til hjemmet, som på kort tid har gjort sig gældende hvad angår robot-teknologi.

Selskabets nyeste flagskib, Dreame X50 Ultra, har igennem de seneste uger indtaget mit hjem for at vise, om den kan få drømme til at gå opfyldelse.

Høj og pebret

Dreame X50 Ultra koster lige under 10.500 kroner, hvilket sætter forventningerne op, for til de penge kan man immervæk betale en hel del rengøringshjælp.

Du får da også noget for pengene, for X50 Ultra både fylder og vejer en del i hjemmet på grund af sin relativt store base.

Selve basen er blandt de højeste, som jeg har oplevet til dato, men den er er heldigvis ikke særlig bred, hvorfor den faktisk ikke er alt for svær at klemme ind i min ikke synderligt store stue.

Den fås dog i hvid (eller sort), hvilket samtidig gør den en tand mere diskret.

Enkel opsætning

Selve opsætning af X50 Ultra er ganske ligetil. Alle dele er forsvarligt pakket ind og tydeligt mærkede, så hele opsætningen kan klares på få minutter.

Det siger ikke så lidt at selve opsætningsmanualen kun fylder en side og indebærer seks trin.

Hvad vejledningen dog ikke nævner, er at moppepuderne også skal monteres. Hvilket app’en mindede om, efter at jeg havde ryddet kasse og dennes indmad ned i kælderen.

Derefter kan du slippe robotten løs, som via dens sensorer vil kunne kende og genkende dit hjems udformning, forskellige typer underlag, og hvor møblerne står.

App-styret

X50 Ultra styres naturligvis igennem en app, og det er her, at man bemærker, at Dreame er relativt ny i klassen.

Selve appen er minimalistisk, hvilket er godt og skidt.

Det er let at sætte robotten i gang med et tryk, mens det omvendt er lidt mere omstændigt at sætte den til at gå i krig i på faste tidspunkter og i afgrænsede eller ekskluderede zoner.

Robottens indbyggede sensorer - heriblandt end fancy 'Lidar' - er i øvrigt ganske effektive til at kortlægge hjemmet og få robotten til at styre efter kortet, så det dækker optimalt.

Men her viser appen igen lidt svaghedstegn ved kun at identificere et ud af mit hjems seks rum korrekt.

At man kan fjernstyre robotten fra appen og filme med den er en sjov, men egentlig ikke synderlig nyttig, feature. I samme lidt mere kuriøse afdeling er muligheden for stemmestyring. Jeg har nu ikke tænkt mig at tale til min støvsuger.

Grundig sag

Dreame brillerer til gengæld, når den kommer med kost og spand og rent faktisk gør rent.

Dreame Ultra er den mest overbevisende enhed, som jeg har prøvet til dato, når det gælder ikke bare støvsugning, men også gulvvask, som faktisk klares på overbevisende vis.

Samtidig lader Dreame Ultra X50 ikke til at strande alt for ofte eller at blive blokeret – og det er vel at mærke i et hjem, hvor jeg har en fire-årig, der ikke er bleg for at efterlade legetøj, sokker eller andet, der kan drille den slags robotter.

Ultra X50 kan endda forcere dørtrin på op til seks centimeter, hvorfor det ikke bliver noget problem.

Skal den under sofaen eller sengen, kan den sænke sin profil, så den kan klemme sig under.

Den kan endda godt finde på at puffe lidt til møbler for at komme til.

Kantstøvsugning/vask kan den samtidig også klare med sine vifte- og vaskearme, der kan brede sig ud efter behov. Den er altså grundig.

Selve oprydningen efter den er også en uhyre enkel sag.

Den sørger nemlig selv for at rense sine moppepuder og for at tømme sit støv i basen.

Som bruger skal du blot hæld vand på beholderen, skifte støvsugerposer og tømme en brakvandsbeholder i ny og næ.

Batteriet bruger samtidig omtrent en procent per kvadratmeter, hvorfor man kan regne med, at den kan klare 90-100 kvadratmeter hjem på en opladning.

Selve opladningen kan tage mere end et par timer, hvorfor der skal planlægges lidt, hvis man vil have den til at tage flere tørn i døgnet.

Drillerier

Det er godt, at Dreame X50 Ultra er så dygtig til at gøre rent, for det undskylder dennes uheldige tendens til at larme en del under drift.

Men det er altså også et produkt af, at sugeeffekten på 20.000 Pa er tårnhøj.

Hvad der er mindre nemt at tilgive, er, at den også kan finde på at larme en del i standby.

Jeg har oplevet, at den pludselig står og summer midt om natten, hvilket gør, at jeg anbefaler, at man udelukker den fra at have base i nogen af soveværelserne.

Tæt på drømmen

Dreame er den mest effektive og grundige moppe- og robotstøvsuger, som jeg har prøvet til dato. Og det forhold alene gør den fortjent til en flot karakter herfra.

Når det er sagt, så virker Dreame Ultra X50 ikke lige upåklageligt. Den larmer, kræver lidt baksen med appen, og basen bør ikke placeres i noget soveværelse.

Drømmen om at få støvsuget og vasket sit hjem på overbevisende vis med minimal indsats herfra er dog opfyldt til trods for de petitesser, hvorfor det bliver til fem stjerner herfra.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: SAP Excellence Day 2027

    It-løsninger | Nordhavn

    Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

    9. februar 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S