Spielberg vender tilbage til klassisk sci-fi og rumvæsener

Instruktøren genbesøger New Jersey – samt rummet og dets beboere – med de første optagelser til sin kommende film, der netop er gået i gang.

Artikel top billede

Som instruktør har Steven Spielberg stået bag kameraet på nogle af historiens største sci-fi-film.

Vi nævner i flæng Close Encounters of the Third Kind, E.T., Minority Report og Jurassic Park, som alle satte nye standarder både teknologisk og fortællermæssigt.

Derfor er der grund til at glæde sig over, at Spielberg netop har startet optagelserne på sin næste og foreløbig navnløse film.

Her vil den amerikanske instruktør nemlig fortælle endnu en historie med udgangspunkt i rummet og de væsener, der fra tid til anden flyver forbi Jorden i deres uidentificerede objekter.

Optagelserne foregår netop nu i New Jersey, hvor stjernerne Emily Blunt og Wyatt Russel indspiller deres første scener.

Spielberg har været meget hemmelighedsfuld om historien, som stadig er omgærdet af mystik. Filmen har tidligere heddet The Dish og hedder ifølge nogle rygter lige nu Disclosure.

Sikkert er dog, at manuskriptet er skrevet af David Koepp baseret på en idé, som Spielberg selv har barslet med. Koepp har tidligere samarbejdet med Spielberg på film som Jurassic Park og War of the Worlds.

Den nye film bliver beskrevet som en klassisk Spielberg-sci-fi med en varm, menneskelig kerne. Den skal således tage udgangspunkt i Spielbergs lyst til at genbesøge sin tidlige fortællestil med eventyrlige og optimistiske sci-fi-film.

I hovedrollen er bl.a. Emily Blunt, som blev Oscar-nomineret for sin rolle i Oppenheimer og har solid erfaring med genren fra Edge of Tomorrow og A Quiet Place.

Hun spiller over for Wyatt Russell, som er med i den kommende Marvel-film The Thunderbolts* samt Eve Hewson fra Bridge of Spies og Robin Hood.

Spielbergs kommende UFO-film står til at ramme biograferne i sommeren 2026.

Annonce

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

22. oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Vlad-Andrei Fagarasan som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med moderne dataplatforme og arkitekturer hvilket er med til at sikre at vi fortsat tilbyder vores kunder skræddersyede løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med BI- og dataprojekter i både privat og offentlig regi. Nyt job

Vlad-Andrei Fagarasan

Norriq Danmark A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

Kristoffer Hyltoft Overlund

Norriq Danmark A/S