Test: Denne bærbar er bare enkel, solid og lynhurtig - den vil du gerne have

Godt med kræfter i et enkel og solidt kabinet til rimelige priser. Meget mere behøver man jo ikke i en bærbar.

Artikel top billede

(Foto: Niels de Boissezon)

Navnet på HP Omnibook Ultra 14 kan forvirre lidt. Omni lyder som noget der kan lidt af det hele, mens ’Ultra’ får en til at håbe efter noget spektakulært.

I realiteten er det bare en mere prisvenlig variant, at en bærbar, Omnibook Ultra Flip 14, som gjorde det godt, da den blev sat på prøve på Computerworlds testbænk.

Omnibook Ultra 14 er dog den mere performance-orienterede af de to maskiner, mens Omnibook Ultra Flip 14 satser på fleksibilitet.

Men som en fin bonus er Omnibook Ultra 14 det mere skarpt prissat. Nu starter priserne under de 10.000 kroner.

Solid opskrift

HP’s Omnibook maskiner ligner hinanden til forveksling. Dagens tester er dog den mest karrige i familien hvad angår fleksibilitet.

Her er kun to USB-C porte at få, suppleret af en enkel klassisk USB-A. Altså ingen HDMI-udgang, kortlæser eller tablet-funktion. Eneste positive overraskelse er, at skærmen understøtter touch.

Selve kvaliteten og designet fejler dog ikke noget. Det er solidt og konservativt, uden at være kedeligt.

At den er solid, afspejler sig også på vægten. 1,54 kilo for computeren og 420 gram for 65 watt opladeren – der findes lettere derude, om end man her får noget der virker mere end almindeligt robust.

Betjeningsmæssigt er selve touch-feltet en fornøjelse at bruge, mens tasturet er præget af noget lette og lidt hule taster. Det kræver lidt tilvænning. Den indbyggede fingeraftrykslæser og ansigtsgenkendelse er dog fine detaljer.

Bare bestået

Dagens tester er født med den samme 14 tommer skærm som i Omnibook X jeg testede sidste år.

Her er tale om en blank sag med touch, med en opløsning på 2.240 gange 1.400 pixels. Det er nummeret skarpere end en klassisk Full HD skærm, hvilket er kærkomment, men ikke er nok til at få mig til at glemme at QHD og 2.8K er ved at være den nye norm i denne liga.

Jeg savner også den umådeligt store kontrast og farverigdom, som Omnibook Ultra Flip 14 og dennes OLED-skærm kan byde på. Opløsning var endda en tand højere der.

Lærredet akkompagneres at et sæt effektive højttalere, som kan spille pænt højt og godt. Bassen er dog, som i så mange andre laptops, fortsat en mangelvare.

Over skærmen tilbyder HP et web-kamera, som er klasser bedre end det, som man typisk render ind i. Dertil er disse styrket af AI-features signeret af HP, såsom automatisk framing og justering af øjne og ansigter.

Alt i alt er udsigten og lyden fra Omnibook 14 Ultra bestået på alle fronter, selvom der ikke brilleres nogen steder.

Monster i maskinrummet

Der hvor Omnibook har mest at byde på, er inde i maskinrummet. Her finder man en Ryzen AI 9 365 eller den endnu kraftigere AI 9 HX 375 som jeg indtil videre mener, er den bedste processor man kan få til Windows-laptop.

365-CPU’ern har dog kun 10 kerner (20 regnetråde) til sin disposition mod 12 kerner (og 24 regnetråde) i topmodellen. Samtidig er frekvenserne – og strømforbruget - skruet lidt ned.

Her er det dog den mest potente 375’er der trækker for og lykkedes med at kværne igennem hvad man end kan finde på af opgaver til den. Her er der samtidig spændt 32 gigabyte lynhurtig LPDDR5X hukommelse for, hvilket får selv de tungeste opgaver til at flyve afsted.

Eneste begrænsning hvad angår programmer er, når der skal afvikles store AI-modeller lokalt. Her må du op i Apples dyre M4 Pro eller Max enheder eller vente på at HP’s lovende Zbook Ultra G1a (til 35.000 kroner) udkommer.

Er du 3D-spil, vil det også være en begrænsning, at her ikke er noget dedikeret grafikkort. Den indbyggede grafik er dog langt fra uduelig, da den yder på linje med et budget-grafikkort som RTX 3050 fra Nvidia.

Hvorfor der også sagtens kan games med de fleste aktuelle spil, bare med grafikken skruet lidt/noget ned.

Herligheden er drevet frem af et 68 Wh stort batteri, hvilket rækker til at give en kontordags drift væk fra stikkontakten. Det er godkendt.

En sikker vinder

HP Omnibook Ultra 14 er ikke nogen særlig flashy sag.

Faktisk kan den af og til grænse til det kedelige, med sit konservative ydre og ikke synderlig farverig skærm.

Men den er den slags enhed, som vinder ens tillid ved at være solid, driftssikker og potent.

Testmaskinen jeg kører koster lige under 12.999 kroner sammen med 32 gigabyte ram og en terabyte lager.

Det er skarpt nok, men er ikke lige så skarpt som det aktuelle tilbud på indstigermodellen men den stadig potente Ryzen 9 365 processor og samme rigelige mængde hukommelse og lager.

Det bliver derfor til fem fortjente stjerner herfra.

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Gitte Lykke Holm som Senior Payroll Consultant. Hun skal især beskæftige sig med opsætning og implementering af 365Løn til Business Central. Hun kommer fra en stilling som BC/NAV seniorkonsulent. Hun er uddannet inden for informatik og data processing. Nyt job

Gitte Lykke Holm

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Thomas Fossing som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med konsulentbranchen, og han medbringer mange års viden og erfaring som selvstændig inden for faget. Nyt job

Thomas Fossing

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Gutzon D. Børglum som Key Account Manager på netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med salg i IT-branchen - bla. med tidligere ansættelser som SE hos GlobalConnect og CSM hos Heimdal. Nyt job

Gutzon D. Børglum

Netip A/S

T-Systems har pr. 17. august 2026 ansat Anders Christensen som Head of Digital. Anders skal især beskæftige sig med at rådgive kunder om T-Systems digitale portefølje, inkl. kunstig intelligens løsninger og services. Anders kommer fra en stilling som Senior Director, Sovereign Services hos TDC Erhverv. Anders har tidligere beskæftiget sig med at rådgive om infrastruktur platforme og digitale løsninger, som giver en reel forretningsværdi. Nyt job

Anders Christensen

T-Systems