ITB opruster med open source-udvalg

IT-Brancheforeningen har etableret et open source-udvalg og ansat Michael Stranau som chefkonsulent med ansvar for det nye udvalg og for at skaffe flere medlemmer til foreningen.

Open source-software er blevet så stuerent og udbredt, at IT-Brancheforeningen (ITB) har nedsat et udvalg, der arbejder på at forbedre de erhvervsmæssige vilkår for open source-virksomheder her i landet.

? Vi går ind for et så afvekslende og frit software-miljø i Danmark som muligt og vil gerne være open source-miljøets talerør, siger Michael Stranau.

Han er netop blevet ansat i ITB med ansvar for at bygge det nye open source-udvalg op og i det hele taget skaffe nye medlemmer.

? Meget af mystikken er gået af open source, og i dag har også de store leverandører som IBM og Oracle open source-baserede applikationer som en del af produkt-porteføljen, siger Michael Stranau.

Nu har hverken IBM eller Oracle den store brug for en brancheforening til at tale deres sag, men der er også en stor underskov af små virksomheder herhjemme, der baserer sig på open source.

Et af de mindre OS-firmer er det københavnske Adapt. Herfra siger salgschef Christian Ruud:

? Open source er en sag, vi tror på, og jeg tror, at det nye udvalg kan hjælpe til at få sidestillet open source med lukket software både lovgivnings- og forretningsmæssigt.

Formand for det nye udvalg er administrerende direktør i Novell Danmark Ken Thomassen, og blandt medlemmerne er formanden for Foreningen for Open Source Leverandører Morten Kjærsgaard.

? Jeg er sikker på at vi kan skabe konkrete politiske og økonomiske resultater til gavn for open source-branchen, udtaler Jakob Lyngsø, ITB's administrerende direktør, i en pressemeddelelse.

Annonce

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

22. oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S