Kæmpe opdatering i nat: Nu kan MobilePay fuldstændig erstatte Apple Pay

Nu er det blevet muligt for danske iPhone-brugere at erstatte amerikanske Apple Pay med MobilePay, der er udviklet i Norden.

Artikel top billede

Her til morgen er der landet en ny, stor opdatering til MobilePay.

Den betyder, at du kan aktivere kontaktløse mobilbetalinger i butikker med MobilePay. Det betyder, at den nordiske betalingsapp nu kan fungere på samme måde som Apple Pay og Google Pay.

Det er også muligt at gøre MobilePay til standard-mobilbetalingsapp på din iPhone, hvilket betyder, at den bliver aktiveret, når du bruger knappen på højre side af en iPhone.

I første omgang fungerer den nye funktion dog kun for MobilePay-brugere, der også er kunder hos Danske Bank og SEB Kort.

MobilePay oplyser, at flere banker vil komme ombord på løsningen, efterhånden som den bliver klar.

”Kontaktløse mobilbetalinger i MobilePay har været en drøm for os i årevis. Derfor er vi meget stolte af, at vi nu endelig kan begynde at rulle det ud og samtidig give danskerne mulighed for at vælge at betale med en dansk-nordisk app, som mere end 4,6 millioner brugere i forvejen har installeret på deres telefoner,” siger Jeanette Hertzum, landechef hos Vipps MobilePay i Danmark.

EU-lov har skabt muligheden

I mange år var den NFC-chip, der på iPhone bruges til kontaktløs betaling, forbeholdt Apples egen betalingsløsning, Apple Pay.

NFC står for Near Field Communication, som er den trådløse teknologi, der muliggør kortdistancekommunikation mellem to enheder, typisk op til cirka 4 centimeter.

Nu har EU-loven Digital Markets Act tvunget Apple til at åbne for, at konkurrerende betalingsløsninger får samme muligheder.

I et interview med Computerworld i 2024 annoncerede Vipps MobilePays daværende landechef i Danmark, Anette Bøje, at selskabet havde planer om at udnytte muligheden for at lancere kontaktløse betalinger på iPhone.

”Men det er ikke bare en kontakt, man kan tænde for. Det er et stort udviklingsarbejde, og Apple skal godkende løsningen, før den kan lanceres. Når det er sagt, er der ingen tvivl om, at vi vil arbejde hårdt for at kunne lancere en konkurrent til Apple Pay, og at vi gerne vil være både først og bedst,” sagde hun dengang til Computerworld.

Sådan gør du

For at slå funktionen til skal du klikke på banneret med ”Aktivér tapping”, som i øjeblikket er synligt øverst i MobilePay-appen.

Ønsker du derudover at gøre MobilePay til din standardløsning for kontaktløse betalinger, skal du først trykke på ”Mig” nederst i højre hjørne i MobilePay. Herefter skal du trykke på ”Gør MobilePay til din standard”.

Dernæst skal du åbne Indstillinger på din iPhone, vælge MobilePay og derefter ”Standardapp til kontaktløs betaling” og vælge MobilePay i stedet for Apples egen Wallet.

MobilePay, der oprindeligt er udviklet af Danske Bank, fusionerede i 2022 med Vipps, der er den norske pendant til MobilePay. Vipps lancerede allerede funktionen før jul i fjor, men nu bliver den altså også rullet ud hos de danske brugere.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

    Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

    Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

    Digital transformation | Aarhus

    AI i det offentlige - Aarhus

    Hør hvordan offentlige AI-løsninger skaleres til stabil drift med reel effekt. Få erfaringer, arkitekturvalg og styringsgreb fra frontløbere. Lær at bygge fælles AI-infrastruktur med ansvarlighed, sikkerhed og compliance.

    Digital transformation | Køge

    Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

    Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S

    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics

    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S