Fra danske sparekasser til fængsler: Her er 10 ledige it-stillinger, som du kan søge netop nu

Brug de sidste dage før julen på at finde dit næste job. Vi har fundet 10 ledige it-stillinger, som du kan søge lige nu.

Artikel top billede

(Foto: Israel Andrade/Unsplash)

I denne uge kan du nedenfor se et bredt udvalg af stillinger hos spændende arbejdspladser som Sparekassen Danmark, Det Faglige Hus og Politiet.

Hver uge vil du i disse spalter kunne se friske stillinger, med forskellige temaer, f.eks. branche, beliggenhed eller noget helt tredje.

Vi håber, du finder noget, der frister.

Styrelsen for Danmarks Fængsler søger incident og problem manager, København K

Vi søger en ny kollega til at tage styring og ansvar for vores kritiske incidents og problems.

Endvidere har vi behov for en person, der kan og vil, være med til at opbygge vores servicekatalog. Lyder det spændende? Så læs mere her.

Som incident og problem manager, vil du være en del af Afdeling for it og Digitaliserings It-service enhed, som har ansvaret for drift, vedligeholdelse, teknisk support af it-systemerne og brugeradministration.

Rollen som incident og problem manager udøves i tæt samarbejde med ledelsen for It-service, der består af 3 enhedsledere og en kontorchef. Du vil være i direkte reference til kontorchefen.

Læs hele annoncen her.

Region Midtjylland søger sund­heds­fag­lig it-spe­ci­a­list til MidtEPJ – gør en forskel for klinikken, Aarhus N

Her er et job med mening og med stor betydning for de tusindvis af MidtEPJ-brugere.

Det er et job for dig, der er rutineret bruger af regionens elektroniske patientjournal, og som har et ønske om at hjælpe klinikken med at få endnu mere ud af MidtEPJ. Læs med her og bliv en del af et fantastisk hold i en hverdag med mening.

Sammen med 20 kolleger i området Patientjournal i Digitalisering og It vil du arbejde med MidtEPJ – Region Midtjyllands og de øvrige vestdanske regioners, elektroniske patientjournal.

Patientjournal varetager arbejdet med den kliniske udvikling af MidtEPJ i tæt samarbejde med søsterområdet EPJ Integrationer.

Du vil således skulle understøtte dette arbejde i rollen som sundhedsfaglig it-specialist inden for dokumentation og klinisk proces.

Bemærk, at dokumentation og klinisk proces dækker over den opgave, hvor vi i samarbejde med klinikken designer understøttelse af den kliniske dokumentation i patientbehandlingen.

Læs hele annoncen her.

Forsvarsministeriet søger it-over­våg­nings­spe­ci­a­list, Hvidovre

il du være med til at udvikle overvågningen af Forsvarets kritiske cyberinfrastruktur?

Som it-overvågningsspecialist bliver du en central del af et stærkt team, der sikrer stabil drift og bidrager direkte til Forsvarets operative opgaveløsning.

Operationscentret, som hører under Operationsafdelingen i Cyberdivisionen, er ansvarlig for at overvåge Forsvarets komplekse it-systemer – så vi kan varetage Danmarks interesser - hjemme og i udlandet.

Vi er en sektion med engagerede og dygtige specialister, sagsbehandlere og officerer, som arbejder tæt sammen om at sikre en stabil it-drift.

Cyberdivisionen er en af landets største it-organisationer og leverer it-services til mere end 20.000 brugere nationalt og internationalt. Operationsafdelingen spiller en central rolle i opbygningen af Forsvarets IT- og cyberkapaciteter.

Læs hele annoncen her.

Djurslands Bank søger it-supporter, Grenaa

Sætter du en ære i at hjælpe dine kolleger med it og samtidig give dem en god kundeoplevelse? Så er jobbet som it-supporter i Djurslands Bank måske noget for dig.

Vi søger en dygtig it-supporter, der får ansvar for at supportere bankens cirka 250 medarbejdere og håndtere bankens brugeradministration. Et spændende og udviklende job, hvor du vil blive udfordret og opnå en masse ny læring.

Djurslands Banks it leveres af Bankdata, som er vores vigtigste outsourcing-partner på it-området, og som er et af Danmarks største it-huse indenfor finansområdet. I bankens it-afdeling opsætter, igangsætter og supporterer vi i samarbejde med Bankdata de leverancer, vi får fra dem. I jobbet vil du derfor naturligt få en stor berøringsflade med Bankdata.

Læs hele annoncen her.

Sundhedsdatastyrelsen søger sek­tions­le­der til sektion for it-ar­ki­tek­tur, København S

Vil du være med til at sætte retning for digitalisering, der har stor betydning for menneskers liv? Så søger vi lige nu en sektionsleder til sektionen for it-arkitektur, der bl.a. arbejder med samfundskritiske it-løsninger i sundhedsvæsenet.

Sundhedsdatastyrelsen står over for store og spændende forandringer. Som led i Sundhedsreformen bliver vi fra 1. januar 2027 til en selvejende institution – Digital Sundhed Danmark – en ny landsdækkende organisation, som vil bestå af Sundhedsdatastyrelsen, sundhed.dk, MedCom og nationale it- og datafunktioner fra regionerne.

Allerede i 2026 samler vi kræfterne i Det forberedende Digital Sundhed Danmark med fælles ledelse og stabsfunktioner. Digital Sundhed Danmark skal bl.a. styrke den digitale udvikling og sikre bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet. Det betyder nye kollegaer, samarbejder og mulighed for et stærkt tværgående fagligt fællesskab.

Læs hele annoncen her.

Amgros  søger teamleder til it-ap­pli­ka­tions­team, København

Vil du være med til at sikre mere sundhed for flere – gennem digital udvikling af Amgros ?

Brænder du for at bygge bro mellem forretning og it?

Har du solid erfaring med kontraktstyring, logistik og økonomisystemer – og motiveres du af at lede digital transformation og skabe effektive, stabile it-løsninger?

Så er det dig, vi søger til rollen som teamleder med fokus på systemunderstøttelse af Amgros´ supply chain og økonomi processer.

Som teamleder får du en central rolle i at sikre, at Amgros’ IT-systemer og applikationer effektivt understøtter Amgros’ mål og processer inden for blandt andet kontraktstyring, logistik og økonomi.

Du har ansvaret for at drive udviklingen af forretningsapplikationer, fremme implementeringen af nye digitale løsninger og skabe stærke forbindelser mellem de teknologiske og forretningsmæssige kompetencer.

Læs hele annoncen her.

Politiet søger løs­nings­ar­ki­tek­ter, København V og mulighed for hjemmearbejde

Vil du være med til at forme fremtidens adgangsstyring i et af Danmarks mest komplekse og sikkerhedskritiske it-miljøer?

Rigspolitiet søger IAM Løsningsarkitekter, der vil arbejde med moderne identitets- og adgangsstyring i stor skala. Vi er på udkig efter både dig, der er klar til at tage næste skridt i din karriere, og dig, der allerede har solid erfaring og ønsker en senior rolle med større ansvar.

Identity and Access Management (IAM) udgør en af grundpillerne i politiets digitale sikkerhed. Du får derfor en central rolle i at bygge, udvikle og optimere vores platforme.

Som IAM Løsningsarkitekt bliver du arkitekten bag de centrale løsninger, der understøtter tusindvis af medarbejdere, systemer og operative opgaver. Du får ansvar for design, integrationer og standarder – og du vil være involveret i alt fra strategiske beslutninger til konkrete tekniske løsninger.

Læs hele annoncen her.

Det Faglige Hus søger en erfaren sy­stem­kon­su­lent til front-funktion, Esbjerg

Det Faglige Hus er en organisation i fortsat rivende udvikling. Det stiller endnu større krav til vores it-systemer og -platforme.

Vores mål er, at medlemmerne og medarbejderne i videst muligt omfang skal serviceres via moderne digitale løsninger. Derfor søger vi endnu en dygtig systemkonsulent til vores it-afdeling.

Du bliver en del af Team Modulus, hvor vi arbejder med it-systemløsninger. Teamet består lige nu af 8 dygtige og dedikerede kollegaer. Vores primære opgave er at sikre support, drift, udvikling og optimering af a-kassesystemet Modulus. Til dette team søger vi nu en ny systemkonsulent til vores front-funktion.

Vores absolut vigtigste opgave er at sikre, at Modulus kører stabilt, så brugerne altid kan udføre deres arbejde. Modulus er vores a-kassesystem, som vi bruger til at udbetale dagpenge til vores medlemmer og opkræve kontingent og styre medlemmernes sager.

Læs hele annoncen her.

Sparekassen Danmark søger system­ud­vik­ler til Ap­pli­ka­tions- og In­te­gra­tions­team, Hobro

Har du lyst til at accelerere applikations- og integrationsudviklingen i Danmarks største garantsparekasse og udvikle systemer, der dagligt understøtter mere end 1.500 brugere?

Så er denne stilling måske noget for dig – vi søger en systemudvikler til vores Applikations- og Integrationsteam i Hobro.

Du kommer til at arbejde med alt fra REST API-integrationer til design og implementering af selvstændige applikationer udviklet i PHP eller C#, der understøtter sparekassens daglige drift.

Dine primære opgaver vil især omfatte PHP-udvikling med Symfony-rammeværktøjet, som vi løbende konverterer ældre løsninger til. Vi prioriterer løbende at opdatere vores løsninger for at minimere teknisk gæld og sikkerhedsrisici.

Læs hele annoncen her.

Digitaliseringsstyrelsen søger pro­ces­stærk ge­ne­ra­list med teknisk indsigt til it-styring, København K

Er du klar til at tage ansvar for it-styring i en central rolle hos Digitaliseringsstyrelsen?

Vi søger en processtærk generalist til vores Kontor for økonomi, it-styring og sikkerhed, hvor du vil få mulighed for at udarbejde og styrke processer på tværs af styrelsen kontorer, der arbejder med samfundskritiske løsninger som fx MitID, Nemkonto og Digital Post.

Du bliver en del af et kontor med fokus på samarbejde og understøttelse af vores mange kollegaer i styrelsen. Vi hjælper hinanden med opgaverne, og du får mulighed for at udvikle dine kompetencer i en dynamisk og fagligt udfordrende hverdag i vores kontor tæt på Kongens Nytorv.

Kontor for økonomi, it-styring og sikkerhed har til opgave at sikre god økonomistyring af styrelsens samlede økonomi, styrelsens arbejde med cyber- og informationssikkerhed samt at understøtte den samlede it-styring i styrelsen. Kontoret består af cirka 25 medarbejdere fordelt på tre teams: økonomi, sikkerhed og it-styring.

Læs hele annoncen her.

Denne artikel er blevet til i samarbejde med Computerworld it-jobbank, og hvis ovennævnte job ikke fangede din interesse, så findes der mange andre ledige stillinger hos Computerworld it-jobbank.

Vil du i betragtning, når virksomheder søger efter it-medarbejdere?

Så kan du nemt oprette et CV på Computerworld it-jobbank, hvilket gør det let for virksomhederne at kontakte dig direkte, når de har et job, der matcher dine kompetencer.

Brug dette link til at oprette et cv eller dette link for tilmelde dig en jobagent, hvor du dagligt modtager relevante stillinger der matcher dine kompetencer.

Navnenyt fra it-Danmark

EG Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Søren Jermiin Olesen som Senior Product Manager. Han skal især beskæftige sig med finans- og debitorstyring i det offentlige med ansvar for økonomistyringssystemet EG ØS Indsigt. Han kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Han er uddannet Cand. oecon. Han har tidligere beskæftiget sig med økonomi bl.a. i Aarhus Kommune og været med til at udvikle NemØkonom før og efter salget til KMD. Nyt job

Søren Jermiin Olesen

EG Danmark A/S

Tanja Schmidt Larsen, Director, Legal & Compliance hos Sentia A/S, er pr. 1. december 2025 forfremmet til Chief Operations Officer (COO). Hun skal fremover især beskæftige sig med synergi mellem kommercielle og tekniske processer samt sikre en sammenhængende kunderejse og fortsat driftsstabilitet. Forfremmelse
IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Johan Léfelius som it-konsulent. Han skal især beskæftige sig med med support, drift og vedligeholdelse af kunders it-miljøer samt udvikling af sikre og stabile løsninger. Han kommer fra en stilling som kundeservicemedarbejder hos Telia Company Danmark A/S. Han er uddannet (under uddannelse) som datatekniker med speciale i infrastruktur. Han har tidligere beskæftiget sig med kundeservice, salg og teknisk support. Nyt job

Johan Léfelius

IT Confidence A/S

Danske Spil har pr. 1. oktober 2025 ansat Jesper Krogh Heitmann som Brand Manager for Oddset. Han skal især beskæftige sig med at udvikle og drive brandets strategi og sikre en rød tråd på tværs af alle platforme og aktiviteter. Han kommer fra en stilling som Marketing & Communications Manager hos Intellishore. Nyt job

Jesper Krogh Heitmann

Danske Spil