Morgen-briefing: Sådan lærer staten AI dansk / Putins hackere kigger med – styrelse advarer / Globalconnect åbner døren for svensk bredbåndsgigant / Hackere elsker din AI-kode /

Sådan lærer staten AI dansk / Putins hackere kigger med – styrelse advarer / Globalconnect åbner døren for svensk bredbåndsgigant / Hackere elsker din AI-kode /

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen - velkommen til virkeligheden i 2026:

I dag lærer staten AI at tale dansk, Putinshackere åbner dine kameraer, og svenske Bahnhof rykker ind i Globalconnects net.

Samtidig viser en ny rapport, at AI-kode lige nu er den hurtigste vej ind for hackere - og hele 99 procent af alle organisationer er allerede blevet ramt, lyder det fra en af verdens største cybersikkerhedsselskaber.

Computerworlds morgenbriefing er samlet af Frederik Therkildsen. Tips modtages som altid på frth@cw.dk.

God læselyst.

Sådan lærer staten AI dansk

For første gang frigives store mængder tekstdata til træning af danske sprogmodeller. Det sker som led i regeringens strategi for kunstig intelligens – og det sker i stor stil.

378,5 millioner ord fra statslige publikationer og yderligere 7,4 millioner ord fra historiske breve er netop blevet gjort tilgængelige af Det Kgl. Bibliotek, Rigsarkivet og Digitaliseringsstyrelsen.

“Uden solide danske data risikerer vi, at AI-modeller trænes på engelsk sprog og amerikanske normer. Det gør dem mindre brugbare og potentielt problematiske i en dansk virkelighed,” lyder det fra Digitaliseringsstyrelsen.

Datasættet er første skridt i en større plan under regeringens AI-strategi fra 2024, der skal sikre, at fremtidens kunstige intelligens taler dansk – og forstår både kultur og kontekst.

Den offentlige indsats skal sikre, at både private og offentlige udviklere får adgang til standardiserede, brugbare tekstdata, som kan bruges til alt fra virtuelle assistenter til analyseværktøjer.

Flere datasæt er på vej, blandt andet fra kommunale byrådsmøder og Folketingets arkiver.

Putins hackere kigger med – styrelse advarer

Flere pro-russiske hackergrupper hævder at have delt billeder fra overvågningskameraer i Danmark.

Det får nu Styrelsen for Samfundssikkerhed til at sende en klar opfordring: Gennemgå sikkerheden på dine kameraer.

”De ønsker at skabe utryghed og opmærksomhed. Vi skal ikke gøre det let for dem,” siger vicedirektør Christine Engel Christensen.

Ifølge styrelsen er det især kameraer, der er koblet direkte til internettet uden tilstrækkelig beskyttelse, som er i farezonen. Hjemmeovervågning og billige kameraer kan være lavthængende frugter for hackerne.

Det sker efter, at det i medierne har været fremme, at flere pro-russiske hacktivister - blandt andet den samme gruppe bag cyberangrebet mod det lille vandværk i Tureby-Alkestrup - har brudt ind i kameraer landet over.

Her har de blandt andet haft adgang til at snage med på en pub i Helsingør, en cykelhandler og en svømmehal.

Tre hurtige råd: Skift standard-login, hold enheden opdateret - og sluk for det, du ikke bruger.

Globalconnect åbner døren for svensk bredbåndsgigant

Den svenske internetudbyder Bahnhof træder ind på Globalconnects danske fibernet.

Det betyder, at Globalconnects privatkunder nu får mulighed for at vælge løsninger fra den svenske aktør, der i hjemlandet er kendt for hurtigt og billigt internet.

”Vi arbejder hver dag for at fremtidssikre den digitale infrastruktur i Danmark, også i de private hjem,” siger Peter Bredgaard, direktør for privatmarkedet hos Globalconnect, i en pressemeddelelse.

”Det gør vi blandt andet gennem samarbejder med andre i branchen, der er med til at sikre danskerne en højere grad af selvbestemmelse.”

Bahnhof har tidligere indgået samarbejde med både Norlys og Nord Energi Fibernet. I Sverige har selskabet en tocifret markedsandel og omsatte i 2024 for 1,4 milliarder danske kroner.

Hackere elsker din AI-kode

Den kunstige intelligens skulle være fremtidens superkraft - men for mange virksomheder er den blevet et svagt punkt.

Hele 99 procent af både private og offentlige organisationer har det seneste år oplevet angreb rettet mod deres AI-applikationer. Det viser en ny global rapport fra Palo Alto Networks.

AI presser cloudmiljøerne til det yderste – og åbner nye døre for hackere.

Særligt brugen af såkaldt vibe coding, hvor AI genererer kode, har skabt et stormløb af fejl og sårbarheder, som sikkerhedsfolk ikke kan nå at lappe.

”Den traditionelle måde at tænke cloud-sikkerhed på er for langsom,” lyder det fra Palo Alto.

Hver tredje organisation bruger over et døgn på at reagere på angreb.

Annonceindlæg fra XFlow

Digitalisering kræver mere end digitale blanketter

Kommunerne har digitaliseret indgangen for borgerne. Men bag skærmen håndteres mange arbejdsgange stadig manuelt mellem systemer, mails og organisatoriske siloer.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo