Morgen-briefing: Varde Byråd sætter gang i Microsofts datacenter-plan / 180 millioner til Aarhus-forskere: Skal bygge AI-chips / TDC taber til konkurrencevagten: Klage over sagsbehandling afvist

Varde Byråd sætter gang i Microsofts datacenter-plan. 180 millioner til Aarhus-forskere: Skal bygge AI-chips.
TDC taber til konkurrencevagten: Klage over sagsbehandling afvist. Et opkald til it-supporten er nok for ShinyHunters. Digital Hub Denmark skifter på toppen: Ny chef får jobbet på lånt tid

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen.

Ugens sidste maggi-terning af nyheder fra både den danske og udenlandske techbranche er serveret.

God weekend

Bedste hilsner
Frederik Therkildsen

Varde Byråd sætter gang i Microsofts datacenter-plan

I Varde sættes der nu gang i udarbejdelsen af nye lokalplaner, som er forudsætningen for, at Microsoft på et tidspunkt kan bygge sine planlagte datacentre ved de små byer Tinghøj og Lunde.

Varde Byråd har nemlig på sit seneste møde besluttet at gå videre med projekterne, som har mødt en del modstand blandt de kommende naboer til datacentrene.

Det sker mens de amerikanske datacenter-leverandører er under maksimalt politisk pres hjemme blandt andet fordi elnettet ikke kan følge med.

Byrådet besluttede på mødet, at Microsoft inden udgangen af september skal aflevere en plan for, hvordan selskabet vil kompensere de nærmeste naboer, ligesom det er et krav, at Microsoft selv engagerer sig i at forbedre stemningen.

Byrådet fulgte med beslutningen anbefalingen fra kommunens Plan- og Udviklingsudvalg, som du kan læse mere om her:

80 millioner til Aarhus-forskere: Skal bygge AI-chips

AI's voksende regnekraft har en pris: strøm. Rigtig meget strøm. Nu skal Aarhus Universitet være med til at bygge en ny slags chip, der kan skære markant i forbruget.

EU lægger 23,8 millioner euro, knap 180 mio. kroner, i forskningsprojektet SPIN-CHIP, der bygger på spintronik, en teknologi, der udnytter elektroners magnetiske egenskaber til at regne, skriver universitet i en pressemeddelelse.

Aarhus leder arbejdet med både beregningsmetoder og hardwarebaseret sikkerhed, der skal gøre fremtidens AI-systemer sværere at hacke.

Bag projektet ligger en større ambition: at gøre Europa mindre afhængig af chips udefra.

TDC taber til konkurrencevagten: Klage over sagsbehandling afvist

TDC ejer mange steder den eneste fiberforbindelse ind til danske hjem. Det giver kontrol over, hvem der må leje sig ind på nettet, og hvad de skal betale.

For at forbrugerne ikke skal betale for meget, griber Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ind hvert femte år og lægger loft over lejeprisen i de områder, hvor konkurrencen mangler.

I januar sendte TDC et tilbud, et såkaldt tilsagn, der skulle løse problemet. Styrelsen vurderede, at det ikke var godt nok, og afviste at sende det i høring i markedet. Det klagede TDC over.

Nu giver Teleklagenævnet styrelsen medhold: afvisningen er en procesbeslutning, ikke en afgørelse, og kan derfor ikke påklages.

Et opkald til it-supporten er nok for ShinyHunters

Klassisk antivirus fanger dem ikke, for der er ingen malware at finde. En ny analyse fra Cato Networks beskriver, hvordan hackergruppen ShinyHunters stjæler OAuth-tokens og glider uden om virksomheders to-faktor-godkendelse.

Det begynder tit med et opkald. Hackerne ringer til it-supporten og udgiver sig for at være kolleger. Får de først fat i et gyldigt token, ligner trafikken helt almindelig brugeraktivitet.

"Der er ingen malware, antivirus kan finde, og ofte heller ingen mislykkede loginforsøg, der udløser en alarm," udtaler sikkerhedsforsker Vitaly Simonovich hos Cato Networks.

FBI og franske myndigheder har beslaglagt servere og anholdt nøglepersoner. Gruppen kører videre. Senest har gruppen fået en løsesum efter et ransomware-angreb mod edtech-firma Instructure, som tager bag software til rigtigt mange skoler og universiteter i verden blandt andet Københavns Universitet.

Digital Hub Denmark skifter på toppen: Ny chef får jobbet på lånt tid

Der skiftes ud i spidsen for Digital Hub Denmark, statens udstillingsvindue for offentlig digitalisering.

Nicolaj Geller Christensen stopper som administrerende direktør efter knap tre år, skriver ITWatch.

Ind træder Jakob Lindmark Frier, der rykker op fra COO-stolen, men kun midlertidigt: titlen er executive director, og den gælder frem til udgangen af 2027, hvor en permanent løsning skal findes.

Ifølge det centrale virksomhedsregister er der syv ansatte i Digital Hub Denmark, der er et såkaldt markedskonsortium af Digitaliseringsministeriet, Erhvervsministeriet, Udenrigsministeriet, Uddannelse- og Forskningsministeriet, Dansk Industri og Dansk Erhverv.

Annonce

Annonceindlæg fra itavis

AI er en stresstest af virksomhedernes digitale fundament

Brug af AI afslører de svagheder, virksomheder allerede har opbygget gennem års cloud-transformation, nye SaaS-løsninger og fragmenterede sikkerhedssystemer.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S