Morgen-briefing: Stor Microsoft-kanon skifter til topjob i Nvidia / Dansk SaaS-firma i vækst / Google får historisk stor bøde

Stor Microsoft-kanon skifter til topjob i Nvidia. Dansk SaaS-firma i vækst. Google får historisk stor bøde.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Velkommen til den sidste morgen-briefing inden sommerferien fra Computerworld.

Anders Bruun har æren af at lukke og slukke med den tidlige tech-relaterede nyheds-overflyvning, inden vi går i ly for den skarpe morgensommersol.

Fortvivl dog ikke, thi vi gøder sitet i de kommende uger med nyheder, holdningsstof og andet godt fra it-verden.

Ambitionen er, at computerworld.dk ikke skal ligne min plæne inden tordenskyllen i søndags. For det var et trist og knastørt syn.

Slut med have-allegorier. Nu til fredagens første friske historier.

Stor Microsoft-kanon skifter til topjob i Nvidia

Efter 26 år i Microsoft, heraf en hel del tæt på den absolutte top, skifter global salgschef Nick Parker den ene tech-gigant ud med en anden.

Fremover skal han være Executive Vice President med ansvar for Field Operations i Nvidia, hvor han bliver en del af ledelsesteamet.

Det er således en af de helt tunge Microsoft-drenge, som skifter til den fremadstormende AI-chip-producent.

I et opslag på LinkedIn kalder Nick Parker det for sit "livs privilegie" at have arbejdet for Microsoft.

Dansk SaaS-firma i vækst

På trods af global usikkerhed opnåede Configit, der leverer forretningskritiske AI understøttende SaaS-løsninger til konfiguration af komplekse produkter, i 2025 en vækst på 11 procent og et EBITDA-resultat på 31,3 mio. kr.

Bruttofortjenesten udgjorde 154,3 mio. kr. Korrigeret for ekstraordinære engangsindtægter i 2024 er bruttofortjenesten forbedret med 9 procent sammenlignet med 2024 og med 38,6 procent siden 2023.

Årsrapporten bekræfter Configits fortsatte eksekvering af sin SaaS-first strategi og viser, at flere kunder migrerer til cloud-baserede løsninger.

Google får tocifret milliardbøde

Google er ved en domstol i Sverige blevet dømt til at betale en erstatning på 19 knap 13 milliarder danske kroner for uretfærdig konkurrence mod prissammenligningstjenesten Pricerunner.

Søgegiganten dømmes for at have fremmet sin egen prissammenligningstjeneste blandt søgeresultaterne. Det har forvoldt skade på Pricerunners forretning, mener domstolen.

Pricerunner dukkede op langt nede blandt søgeresultaterne, fordi Google favoriserede sin egen konkurrerende tjeneste, Google Shopping.

Der er tale om den største bøde i svensk konkurrence-rets historie, skriver Berlingske.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra HP

    Når angrebet slipper igennem, afgør robustheden, om driften fortsætter

    AI gør cyberangreb hurtigere og billigere. HP's sikkerhedsekspert forklarer, hvorfor fokus skal flyttes fra detektion til forebyggelse og robusthed.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S